Det er ikke kun den skattefinansierede velfærd, der har kapaciteten til at skabe grundlæggende forandringer i måden danskerne lever og trives på. Der er store samfundsaktører i det danske samfund i form af bl.a. den almene boligsektor, de finansielle aktører og fonde, som kan være med til at gøre en stor forskel på velfærdsområdet.

Anbefaling: Der skal skabes flere partnerskabsmodeller samt klare rammer og incitamenter for, at de ikke-offentlige samfundsaktører bedre kan bidrage til velfærd, forebyggelse og sundhed blandt danskerne. Herunder skal de forebyggelses- og sundhedsindsatser, der allerede i dag leveres af en stor række samfundsaktører, kortlægges og indgå i arbejdet.

Begrundelse: En grundlæggende præmis i at videreudvikle velfærdssamfundet er, at der skabes bedre partnerskabsmodeller mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører, så ikke-offentlige aktører har klare rammevilkår for indsatsen, incitament til at kaste ressourcer ind i den og også bliver anerkendt som nogen, der løfter en væsentlig samfundsopgave. Mange af de væsentlige ikke-offentlige samfundsaktører gør det allerede i dag, men uden de er tænkt systematisk ind i den offentlige velfærdsindsats.

Hvis fremtidens velfærd skal kunne finansieres på et tilstrækkeligt niveau, og at der samtidig skal være nok mennesker til at løfte de mange opgaver, er det relevant at se på nye partnerskabsmodeller, der øger incitamentet til samarbejde på tværs af sektorer. Pensionskasserne har den økonomiske kapacitet til at investere i velfærden og indgå i partnerskaber med kommuner, regioner og private leverandører om at løse nogle af de store velfærdsudfordringer. Det kan være i partnerskabsmodeller eller OPP-samarbejder, der fx kan være med til at finansiere de mange velfærdsbyggerier, som vi står overfor.

I den forbindelse er der brug for at se på de lovgivningsmæssige rammevilkår i forhold til udbudslovgivningen for at fremme adgangen til nye typer partnerskaber, idet der i visse tilfælde kan opstå spørgsmål om inhabilitet, hvis en aktør fx har deltaget i forundersøgelser eller rådgivet i forberedelserne til et kommende projekt.

Pensionskasserne kan også - ligesom forsikringsselskaberne - løfte flere velfærdsopgaver end de gør i dag. Her tænker man forebyggelse, omsorg og behandling sammen på en måde, der både giver forretningsmæssig mening og resultater for borgerne. Der er brug for klare rammer for, hvordan både pensions- og forsikringssektoren kan bidrage til samlet set mere velfærd til borgerne med det klare opmærksomhedspunkt, at det ikke må ske på bekostning af det fælles tilbud til alle.

Fondene udgør også en stor økonomisk ressource, der potentielt vil kunne komme mere aktivt i spil på forebyggelses- og sundhedsområdet, hvis de får nogle klare incitamenter og rammer at indgå i. Allerede i dag bidrager fondene mange steder i samfundet ved deres betydelige donationer, og de vil givetvis kunne gøre endnu mere under de rette rammevilkår, såfremt deres fundatsbestemmelser i øvrigt tillader det.

Endelig har den almene boligsektor med ca. en million lejere et stort potentiale for at kunne støtte borgerne, der hvor de bor, og bidrage til at forebygge, frem for at borgerne først selv henvender sig med et problem hos kommunen. De boligsociale indsatser i de tungeste boligområder viser klare effekter i form af eksempelvis flere børn og unge i fritidsjobs, mindre skolefravær, forebyggelse af kriminalitet og flere kvinder i uddannelse.

Dels kan sociale viceværter spille en rolle i almene boliger, der i forvejen bidrager til forebyggelse og sundhed, uden at det er sat ind i en større samfundsmæssig formel, og der kan også gøres en indsats i forhold til ældre beboere, hvor andre aktører end ældreplejen kan spille en rolle i besøg, der ikke er relateret til personlig pleje. Samtidig bør det også sikres, at der ikke er benspænd for, at den almene boligsektor skaber rammer for fællesskaber, også i de velfungerende boligområder.