Spring til indhold

Cybersikkerhed

I takt med at virksomheder bliver mere digitale stilles der større krav til deres it-sikkerhed. Virksomheder er udsat for et stigende antal angreb fra it-kriminelle. Samtidig er mange virksomheder sårbare, dette skyldes ofte, at virksomhederne mangler ressourcer til investering i arbejdet med virksomhedens digitale forsvar, eller det kan skyldes mangel på viden og kompetencer. Derfor er it-sikkerhed vigtigere end nogensinde før og et emne, Dansk Erhverv har stort fokus på.

Cybersikkerhed agendaer

Dansk Erhvervs NIS2-vejledning

Den 1. juli 2025 trådte NIS2-loven i kraft. Dermed skal it-sikkerhed nu forankres i topledelsen, der skal dokumentere sin indsats og tage ansvar. Bliv klogere på de nye cybersikkerhedskrav her.

It-sikkerhedsnetværk

Dansk Erhvervs it-sikkerhedsnetværk er rettet mod it-chefer og andre ledere med ansvar for it-sikkerheden i deres organisation. Netværket er et forum til videndeling, hvor medlemmerne kan få fagligt input, hvor konkrete udfordringer og løsninger drøftes, ligesom netværket tager del i det politiske arbejde, Dansk Erhverv udfører på it-sikkerhedsområdet.

Myndighedernes NIS2-vejledninger

Få et overblik over de officielle NIS2-vejledninger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Vejledningerne kan tilgås her og udgives løbende indtil NIS 2-lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025.

D-mærket

D-mærket er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. D-mærket tydeliggør, hvilke virksomheder, der udviser digital ansvarlighed og giver dermed både forretningsværdi til virksomhederne, tryghed til forbrugere og kunder og skaber et stærkere digitalt Danmark. Læs mere om mærkningsordningen, og hvordan din virksomhed kan blive D-mærket her.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Mens det er et faktum, vi skal være enormt stolte af, efterlader det os også mere sårbare overfor cyberkriminelle. Derfor er det positivt, at vi stilles kollektive krav, så virksomheder og organisationer kan løfte i flok - på tværs af sektorer og brancher. Stadig rammes mange virksomheder af cyberangreb, og antallet vil intensivere i takt med den teknologiske udvikling. Derfor er it-sikkerhed vigtigere end nogensinde før og et emne, Dansk Erhverv har stort fokus på. 
 
Teknologi og digitalisering spiller en central rolle for sikkerheden og konkurrenceevnen i lande og virksomheder på globalt plan. Som et af verdens mest digitaliserede samfund har Danmark en stærk position, men med den øgede digitalisering følger også øgede risici. Cybertruslen er en konstant udfordring, der har set en markant acceleration med en fortsat stigning i globale cyberangreb. 

Som respons på den digitale æras udfordringer har EU skærpet sit fokus på cybersikkerhed, hvilket har manifesteret sig i form af adskillige nye reguleringer og direktiver, herunder NIS2-direktivet og Cyber Security Act. Disse reguleringer stiller krav til, hvordan virksomheder skal håndtere cybersikkerhed, og nødvendiggør en proaktiv indsats for at sikre compliance. Det er afgørende, at virksomhederne tilpasser sig disse reguleringer gennem øget opmærksomhed, allokering af ressourcer og strategisk tilpasning for effektivt at navigere i det komplekse landskab af cybersikkerhedslovgivning. 

Det understreger naturligvis behovet for at styrke virksomhedernes cybersikkerhed, fremme tværsektorielt samarbejde, øge Danmarks internationale engagement, investere i fremtidens kompetencer og prioritere udvikling af ny teknologi og innovation. 

Events

Webinarer om cybersikkerhed

NIS2 og leverandørsikkerhed
Reglerne om forsyningskædesikkerhed kan give ubehagelige overraskelser, hvis din virksomhed bliver udsat for en cyberhændelse. Vær med og lær om dilemmaerne i NIS2-direktivets regler om leverandørsikkerhed, samt om de konkrete foranstaltninger der skal være på plads i samarbejdet mellem virksomheder og underleverandører.
NIS2 og ledelsesansvar
Vær med når Bestyrelsesforeningen, Dubex og Gorrissen Federspiel giver indsigt i og perspektiver på bestyrelsens og ledelsens opgaver og ansvar for cybersikkerhed, NIS2-direktivets artikel 21 og det trusselsbillede, som topledelser står overfor i dag.
Cybersikkerhed og detailhandel
Dagens digitale landskab viser en voksende bølge af cyberangreb mod danske firmaer herunder også de danske detailvirksomhedcer. Både små og store virksomheder, inklusiv offentlige institutioner, er i skudlinjen. Med andre ord, uanset virksomhedens størrelse, er den ikke immun over for cybertrusler. Dette kan også påvirke dig og din forretning. Deltag i vores webinar, hvor du vil modtage værdifulde tips til at beskytte din virksomhed og øge bevidstheden internt for at reducere fejl.

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Dansk Sprogmodel Konsortium

Med Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv i spidsen går de første danske private og offentlige organisationer nu sammen om at skabe danske sprogmodeller. Modellerne bygger på ufravigelige principper om ansvarlig AI.

På agendaen

Gode råd og vejledning om kunstig intelligens

Kunstig intelligens stormer frem. Brugen kan give mange fordele, men der er også flere faldgruber. Derfor lancerer Dansk Erhverv en række råd til, hvordan virksomhederne bedst navigerer i den nye, digitale virkelighed.

På agendaen

Cloud

Cloud-teknologier har fået vind i sejlene de seneste år og har givet virksomheder og organisationer langt mere digital slagkraft med adgang til mangedoblet datakapacitet og regnekraft, der kan skaleres efter behov. Og det er nødvendigt, for cloud-teknologi er forudsætningen for udrulningen af avancerede teknologier som kunstig intelligens og komplekse dataanalyser. Herudover rummer cloudteknologi en række fordele med hensyn til bl.a. cybersikkerhed og grøn omstilling.

På agendaen

AI Koalitionen

Dansk Erhverv har lanceret ny AI-koalition, hvor vi sammen med en række udvalgte virksomheder og organisationer, arbejder med en kortlægning af danske virksomheders styrkepositioner og barrierer. Koalitionen skal styrke en fælles dansk indsats for at påvirke udviklingen inden for AI både politisk og forretningsmæssigt og indfri teknologiens potentialer.

På agendaen

Metaverset og Virtual Reality

Metaverset åbner op for en helt ny verden, som har potentiale til at fylde mange dele af vores hverdag - alt fra underholdende spiloplevelser til behandling i sundhedsvæsenet til salg af ejendomme. I dag findes det teknologiske fundament til at kunne danne metaverset, og nye måder at bruge teknologierne på er derfor ikke langt væk. Dansk Erhverv samler virksomheder på tværs af brancher i Metaverse Lab.

På agendaen

Digital grøn omstilling

Danmark har på globalt plan styrkepositioner inden for både digitalisering og grøn omstilling. På trods af dette halter vi efter andre lande i anvendelsen af digitale teknologier til at fremme den grønne omstilling. Dansk Erhverv har derfor dannet Alliancen for Digital og Grøn Omstilling for at sætte skub i den grønne omstilling med digitale løsninger. På denne side kan du læse mere om alliancen og desuden holde dig opdateret om kommende, relevante konferencer og events.

På agendaen

5G mobilnet for fremtidens erhvervsliv

Det lynhurtige 5G supermobilnet vil i løbet af de kommende år give erhvervslivet et digitalt boost. Det vil understøtte milliarder af opkoblede enheder i Tingenes Internet (IoT) og bane vejen for nye teknologiske løsninger, der kræver respons i realtid. Det vil give Danmark øget automatisering og anvendelse af kunstig intelligens i både produktions-, transport-, logistik- og serviceerhverv.

På agendaen

Gode forbindelser kommer ikke ud af det blå

Telesektoren bidrager årligt med over 45 mia. kr. til Danmarks BNP, sikrer 41.600 jobs og booster produktiviteten i øvrige sektorer. Men investeringerne i ny digital infrastruktur er faldet med 11 pct. fra 2021 til 2023 trods øgede krav til ny teknologi og sikkerhed. Der er derfor behov for markant bedre rammer for investeringer i digital infrastruktur.

Kontakt

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Frederikke Rosendal Egede Saabye

Fagchef for digitalisering

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Joen Magieres

Chefkonsulent