Momsfradraget for restaurationsydelser er 25 pct. i Danmark. I Sverige, Finland, Storbritannien og Tyskland er der 100 pct. momsfradrag på restaurationsydelser. Reglerne gælder for både danske og udenlandske virksomheder. Det giver en skæv konkurrencesituation for danske virksomheder i forhold til nogle af vores nærmeste konkurrenter. Dansk Erhverv foreslår, at virksomheder gives fuld momsafløftning ved restaurantbesøg. Forslaget forventes at koste 3,4 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. På grund af provenutabets størrelse kan et fuldt normaliseret momsafløft indfases via en trappemodel.

Dansk Erhverv foreslår at afskaffe kontantpligten for alle andre betalingsmodtagere end supermarkederne og visse udbydere af sundhedsydelser. Det vil lette en stor byrde for en række betalingsmodtagere, mens det for de fleste forbrugere ikke vil have nogen afgørende betydning for deres mulighed for at betale med kontanter.

I Danmark lyder både den generelle momssats og hotelmomsen på 25 pct. (den højeste i Nordeuropa). I Sverige er både hotel- og restaurationsmomsen 12 pct., og i Norge er hotelmomsen på 12 pct. Hos konkurrenten Berlin lyder hotelmomsen på kun 7 pct. En turistskat i København vil ikke blot svække turismen i hovedstaden, men hele dansk turismes konkurrenceevne. Turismen i hovedstadsregionen, hvoraf størstedelen ligger i København, stod i 2019 for ca. 40 pct. af omsætningen i dansk turisme. Dansk Erhverv er imod at brandbeskatte en branche, der allerede bidrager massivt til de offentlige kasser.

Dansk Erhverv arbejder for, at der følger den nødvendige sikkerhed med ved tildeling af en bevilling. Har man først modtaget sin bevilling, og ellers overholder alle regler, krav og retningslinjer i perioden, bør man som restauratør ikke være utryg ved, om man pludselig kan blive frataget sin bevilling igen.

Dansk Erhverv mener, at man skal værne om restauratørerne og bevillingshavernes retssikkerhed og afstå fra forslag, der yderligere begrænser bevillingsmulighederne og mulighederne for f.eks. udeservering. I stedet skal aktører og myndigheder arbejdet tættere sammen om de løsninger, der kan afhjælpe eventuelle problemstillinger.

Udenlandsk arbejdskraft tilfører stor værdi til dansk økonomi og bidrager til at holde antallet af forgæves rekrutteringer nede. I de danske køkkener og på gulvet i restauranterne tales der allerede en mangfoldighed af sprog. Branchen er dybt afhængig af de udenlandske kollegaer, og der er et stort potentiale for at hente flere udlændinge til Danmark fra lande uden for EU. Derfor arbejder Dansk Erhverv for, at det skal være lettere for virksomheder at tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Indtægtsgrænserne i beløbsordningerne skal sænkes, ordningerne skal gøres uafhængig af ledighed, administrative barrierer som formodningsreglen og krav om dansk konto skal væk, og positivlisterne skal moderniseres.

Trods politisk bevågenhed og reformer over en længere årrække har færre søgt mod erhvervsuddannelserne, mens mange fortsat falder fra. Dansk Erhverv arbejder for, at der igangsættes projekter, der øger tilgangen til hospitality-uddannelserne, som f.eks. kok, tjener og receptionist, hvor der i dag er lavt optag på uddannelserne, men stor efterspørgsel fra virksomhederne.

Dansk Erhverv foreslår, at de erhvervsuddannelser, der er målrettet hospitalitybranchen, skal have et gennemsyn og moderniseres for at sikre, at nyuddannedes kvalifikationer matcher virksomhedernes behov. Det betyder bl.a., at tjeneruddannelsen skal have et grundigt eftersyn, og at ledelse skal prioriteres på gastronomuddannelsen.

Dansk Erhverv prioriterer og er medlem af faglige udvalg bag uddannelserne, hvor man i de senere år har prioriteret at bruge de årlige midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til udvikling af en række initiativer, som bidrager til elevernes uddannelse og branchens attraktivitet.

Dansk Erhverv arbejder f.eks. for systemer til godkendelse af læresteder, lærebøger og kokke/tjener-materiale til grundskolens elever. Dansk Erhverv mener også, at branchen skal blive bedre til at gøre karrierevejene inden for hotel og restauration tydelige. Der er gode muligheder for hurtigt at få et ledelsesmæssigt ansvar i branchen, ligesom der er mange muligheder for at uddanne sig på mange niveauer og udfylde mange forskelligartede funktioner.

Dansk Erhverv foreslår, at muligheden for at tage hele eller dele af erhvervsuddannelserne i udlandet med løn og tilskud til bolig og rejser skal relanceres. En uddannelse på hotel- og restaurantområdet er adgangsbillet til jobs over hele verden, hvilket skal understreges i kommunikation og oplysning om uddannelserne.

I 2023 trådte de nye krav til affaldssortering på arbejdspladsen i kraft, men det er stadig svært for virksomhederne at finde hoved og hale på de nye regler. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at 3 ud af 10 virksomheder ikke kender til kravene, og det understreger behov for både justering af regelsættet og bedre vejledning.

Virksomhederne stilles i dag ansvarlige for, hvordan gæsterne sorterer. Undersøgelsen viser, at der opleves særlige udfordringer med dårlig sortering fra gæster. Virksomhederne kan gøres ansvarlige for at stille muligheden for sortering til rådighed, men de skal ikke være ansvarlige for, hvordan - og om - gæsterne sorterer eller ej.

Ligeledes mener Dansk Erhverv, at reglerne for sortering i kunde-/gæsteområder skal ligestilles kravene til sortering i offentlige områder, hvor kommunen er ansvarlig for indsamling f.eks. i parker. Her er der i dag ingen krav til sortering i de 10 fraktioner.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at der skal vedtages en ny, dansk plasthandlingsplan “med det mål at få nedbragt plastik i den danske natur”. Det mest synlige tegn på plastforureningen er ofte den del af plasten, som havner i naturen. Men plastforurening stoppes bedst ved kilden, og derfor er det helt centralt, at en plasthandlingsplan har fokus på plast, før det bliver til affald og måske havner i naturen. Derfor mener Dansk Erhverv også, at fokus i en kommende plasthandlingsplan bør være bredere end det, der lægges op til i regeringsgrundlaget.

Næsten 50 pct. af al menneskeskabt affald i verdenshavene udgøres af engangsplastemballage til takeaway. Dansk Erhverv mener, at vi skal have ét nationalt dækkende genbrugssystem for takeaway-emballage, hvor emballagen samles ind, rengøres og bruges igen og igen. Hvis genbrugssystemet skrues ordentligt sammen, er der ingen tvivl om, at der er store gevinster at hente både i form af lavere CO2-udledning, lavere ressourceforbrug, mindre affald i naturen og økonomiske fordele for de enkelte virksomheder. Det kræver netop en national infrastruktur.

Fødevarekontrollen skal være målrettet, intelligent og risikobaseret, så kræfterne bruges der, hvor behovet for kontrol er størst, og hvor der er en reel fare for fødevaresikkerheden. Dansk Erhverv opfordrer myndighederne til at øge ensartetheden i tilsynene, således at samme type af fødevarevirksomheder er underlagt samme kontrol og samme vurdering uanset tilsynsførende og uanset hvor i landet virksomheden befinder sig. Derudover er det vigtigt, at kontrollen af fødevarer skal ske så tæt på kilden som muligt, og at Fødevarestyrelsen bruger flere ressourcer på at hjælpe og vejlede virksomhederne.

Dansk Erhverv bakker op om initiativer rettet mod at reducere madspild. Vi deltager aktivt i kampen mod madspild, og vi arbejder for at fjerne unødvendige barrierer for virksomhedernes arbejde med at mindske madspild.

Der er stadig juridiske benspænd, som gør, at det kan være svært at mindske madspildet ved at donere fødevarer eller videredistribuere dem til andre virksomheder og organisationer.

Dansk Erhverv samarbejder med andre organisationer og myndighederne for at fjerne disse barrierer, samtidig med at vi lægger vægt på, at fødevaresikkerheden skal være i orden.

Dansk Erhverv er medlem af Fødevareministeriets tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab One Third. Tænketanken leverer årligt sine madspildsanbefalinger til regeringen.

Dansk Erhverv ønsker at være med til at skabe gode forudsætninger for, at forbrugerne kan vælge imellem et bredt udvalg af fødevarer, herunder også flere plantebaserede fødevarer. I den forbindelse støtter vi fuldt op om De officielle Kostråd, som en rettesnor for en sund og klimavenlig kost, og hvor hovedbudskabet er "Spis planterigt, varieret og ikke for meget". Vi støtter også fuldt ud op om det nationale klimamærke for fødevarer, og udviklingen af en officiel klimadatabase for fødevarer. Vi ser gerne, at klimamærket og -databasen er udviklet og klar til lancering i løbet af 2026.

Den digitale udvikling har skabt store gevinster for os alle som forbrugere og givet virksomheder mange nye og gode muligheder. Men der er også sket en koncentration på mange markeder, hvor et lille antal internationale spillere har vokset sig så store, at de i realiteten ikke er til at komme udenom for erhvervsdrivende.

Under coronapandemien flyttede en stor del af kunderne deres takeaway-køb over på digitale platforme, og udviklingen er fortsat lige siden. Tal fra Dansk Erhvervs E-handelsanalyse viser således, at danskernes onlinebestillinger af take-away mad er vokset ganske markant siden 2022.

Det har WOLT nydt særdeles godt af, hvilket betyder, at virksomheden har indtaget en markeds-dominerende position. Platformsmarkeder med få dominerende spillere betyder desværre i det lange løb høje provisioner, skæve kontraktvilkår og algoritmer til skade for både forbrugere og restauranter samt de såkaldte prisklausuler.

Dansk Erhverv mener, at som det gælder for Booking.com, bør udbringningstjenester som WOLT ikke kunne udnytte deres væsentlige markedsandele og monopollignende status til at påtvinge deres kunder høje prisklausuler.