; ;
Gemt

Årsager til manglende iværksætteraktivitet i Danmark

Danmark har brug for nye iværksættervirksomheder til at skabe arbejdspladser og vækste i Danmark. Samtidig skal nye iværksættervirksomheder bidrage med nye innovative produkter og services. Alt dette har vi i Danmark brug for i forbindelse med de udfordringer, som vi møder i samfundet – blandt andet klimaomstillingeni.

Analyse

Oktober 2020

Antallet af nyopstartede virksomheder har de seneste år ligget lavt i Danmark sammenlignet med resten af Europa, ligesom færre danskere forventer at starte ny virksomhed inden for de kommende år. Dansk Erhverv har derfor undersøgt, hvorfor Danmarks iværksætteraktivitet ligger så lavt, når vi sammenligner os med andre europæiske lande.

Analysen viser blandt andet, at bekymring for at mangle de rette kompetencer og afhængighed af fast personlig indkomst er de primære barrierer for danskere, som ikke ønsker at starte ny virksomhed. Dertil kommer, at mange danskere frygter, at deres virksomhed ikke bliver en succes, hvilket er et grundvilkår inden for iværksætteriet. Tre ud af fire af de iværksættere, som Dansk Erhverv har talt med i forbindelse med denne analyse, angiver, at deres nuværende virksomhed ikke er den første, de har startet. Endelig viser undersøgelsen, at danskerne overvurderer, hvor meget iværksætterne arbejder. Det store arbejdspres, som mange forbinder med iværksættere, kan også afholde nogle fra at starte en ny virksomhed.

Årsager til manglende iværksætteraktivitet i Danmark

pdf

Download