; ;
Gemt

Nedlukningen af Danmark berører 512.000 jobs

Nedlukningen af danske virksomheder som følge af corona-virus reducerer produktionen i et omfang, der svarer til 512.000 jobs. Særligt serviceerhvervene er ramt.

Analyse

APRIL 2020

De Økonomiske Råd offentliggjorde den 6. april to corona-scenarier for dansk økonomi og de offentlige finanser. I den forbindelse har Rådet på baggrund af nationalregnskabets input-output-tabeller skønnet effekten af nedlukningen på beskæftigelse og bruttoværditilvækst.

Dansk Erhverv har med afsæt i vores input-output-model gennemført en tilsvarende analyse. Udover at bekræfte de overordnede estimater fra De Økonomiske Råd, viser vores analyse, at det især er jobs i serviceerhvervene, der er blevet berørt af nedlukningen. 

512.000 jobs berørt af nedlukning
Vi estimerer, at den hele eller delvise nedlukning af en række brancher på én måned direkte har mindsket produktionen i et omfang, der svarer til ca. 445.000 jobs. Herudover er ca. 67.000 jobs blevet ramt indirekte ramt, fordi de leverer varer og tjenester til de berørte brancher, fx rådgivning, kantinedrift, revision, rengøring mv. Den tabte produktion svarer altså til i alt ca. 512.000 jobs, hvilket udgør en fjerdedel af den samlede private beskæftigelse.

Særligt serviceerhvervene er ramt
Det er især serviceerhvervene, der er blevet ramt af nedlukningen. Branchen med flest berørte jobs er detailhandlen, hvor ca. 112.500 jobs er berørt af nedlukningen. Det månedlige produktionstab i detailhandlen er på ca. 4,2 mia. kr. 

 

512.000 jobs er berørt af nedlukning

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil