Grøn infrastruktur

Infrastruktur er afgørende for udvikling og velstand, men under en grøn genstart af Danmark bør det være med et nyt grønt paradigme. Det vil forbedre rammevilkårene for virksomheder og gavner samfundsøkonomien, og er dermed til gavn for os alle.

På agendaen

Veje og anden infrastruktur kan være med til at igangsætte økonomien og skabe vækst på længere sigt. Men vi kan ikke bare forlænge verden med brædder og fortsætte som før. Derfor foreslår Dansk Erhverv fremrykning af ny infrastruktur under et nyt grønt paradigme.

Investeringer i infrastruktur bidrager generelt til at forbedre rammevilkårene for virksomhederne og gavner samfundsøkonomien som helhed.  Virksomheder i den private sektor kan opnå positive effekter på både arbejdsudbud og produktivitet. Det skyldes bl.a. bedre fremkommelighed, reduceret transporttid, mindre trængsel mv. Fx vil en forbedring af infrastrukturen, reducerer transporttider og -omkostninger. Det bidrager for det første til at øge arbejdsproduktiviteten (fx i transportbranchen), hvilket vil øge reallønnen og derigennem potentielt arbejdsudbuddet. For det andet giver det tidsbesparelser for borgerne (fx reduceret tidsforbrug ved pendling), som i et vist omfang kan blive omsat til øget arbejdsudbud. Det er bredt anerkendt, at infrastrukturprojekter med en høj intern rente giver det samfundsøkonomiske højeste afkast. Derfor bør disse projekter prioriteres først. 

Ny grøn infrastruktur

Under et nyt grønt paradigme forslår Dansk Erhverv fremrykning af ny infrastruktur. Konkret er det Hillerødmotorvejens forlængelse, etape tre af Frederikssundsmotorvejen, Kalundborgmotorvejen, udbygning af motorvejskapaciteten i den østjyske transportkorridor (E45), fra Randers N til Vejle N samt udbygning af E45/E20 fra Fredericia S til Kolding S, forøgelse af kapaciteten på motorring 3, opgradering af vejforbindelsen i Ring 4 mm. Listen er ikke udtømmende. Ifølge Investeringsplan 20303 fra 2019 var der planlagt udbygning af eksisterende infrastruktur for godt 12 mia. kr. mellem 2021-2023. De ovennævnte projekter kan hurtigt fremrykkes, da arbejdet med planlægning og udførelsen allerede pågår, og området bør undersøges nærmere for yderligere projekter. Som et nyt paradigme, vil det være et krav, at projekterne så vidt muligt anlægges som test og demonstrationsanlæg for grøn omstilling. De grønne krav kan fx være anvendelse af bæredygtigt design og bæredygtige byggematerialer, herunder grøn beton, genanvendelse af asfalt, opstilling af grøn energiproduktion, test af opladning af biler i bevægelse eller anlæg til fremme af biodiversitet i den omkringliggende natur etc. Test- og demonstrationsanlæggene kan fx etableres som et konsortium i regi af Innovationsfonden, medfinansieret fra EU’s forskningsprogrammer og suppleret med fastsatte KPI’er i GTS-nettets resultatkontrakter. Dette vil sikre dyb forskningsfaglig forankring i tæt samspil med erhvervslivet.

Store infrastrukturprojekter kan ikke times og igangsættes med ugers varsel, hvilket der skal tages med i betragtning i forhold til behovet for økonomiske stimuli i samfundet. Derfor bør man både se på de projekter, som hurtigst kan realiseres, herunder de mindre projekter og vedligeholdelsesopgaver, og de større projekter, som er mest velbelyste. Større projekter bør fremrykkes i en plan for genopretning af økonomien på kort og mellemlangt sigt, så der er en handlekraftig plan, hvis krisen trækker ud.

Bedre forhold for cyklister og andre tohjulede

De positive sundhedsmæssige virkninger af cyklisme er veldokumenterede, og samtidig fylder cyklister mindre i trafikken og bidrager dermed til mindre trængsel på vejene. Derudover kan bedre forhold for cyklister bidrage til en kickstart af økonomien ved etablering af bedre parkeringsforhold, flere og bedre cykelstier samt udbredelse af mikromobilitet. Udbredelse af mikromobilitet kan bl.a. ske ved bedre og mere kontrollerede forhold for såkaldt ”free floating”-cykler og løbehjul til gavn for brugerne og de virksomheder, der udbyder løsningerne.

Dansk Erhverv foreslår at oprette en pulje på 500 mio. kr. til etablering af cykelstier, cykel- og løbehjulsparkering i 2020-2021. Ordningen skal spille sammen med initiativerne på Smart Cities for at skabe endnu bedre forhold for de tohjulede, og nybygningerne skal ske med grønne byggematerialer som anden ny infrastruktur, jf. ovenfor.

Mere klimavenlig logistik

Mere klimavenlig logistik har mange fordele. Der køres længere på literen og godstransporten bidrager til mindre trængsel. Samtidig opnår vi både en markant klimagevinst samt en produktivitetsgevinst, der gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. Dansk Erhverv forslår derfor revision af færdselsloven, hvor et landsdækkende forsøg med dobbelttrailervogntog, med to standardsættevogne i vogntoget (op til 32 meter), iværksættes. Denne konfiguration vil have en endnu større klimaeffekt end de nuværende modulvogntog. Ud fra en markedsmæssig vurdering forventes det, at ca. halvdelen af 2-akslede trækkere vil kunne overgå til dobbelt-trailere, mens ca. en tredjedel af 3-akslede trækkere vurderes at kunne overgå til dobbelt-trailere. Det vurderes at kunne give en samlet årlig CO2-reduktion på 110.000 ton, og en samlet brændstofbesparelse for branchen på ca. 250 mio. kr. årligt.

Dernæst foreslår Dansk Erhverv ændringer af miljølovgivningen, så det bliver tilladt at foretage vareleveringer i ydertimerne. Der kan potentielt spares ca. 7 pct. brændstof ved levering uden for myldretiden, samtidig med at produktiviteten forbedres i transportsektoren. Det bør understøttes af lovgivning, der sikrer, at der kan ske natlevering, hvis der støjes under et vist niveau, så tilladelserne ikke inddrages uden varsel med økonomiske tab til følge for vognmand og detailhandelen. Forslaget vurderes at give en årlig CO2-reduktion på 45.000 ton, og en samlet brændstofbesparelse på ca. 100 mio. kr. årligt.

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Rådgivning & Videnservice

Ulrich Bang

Klima- og energichef
Medarbejderprofil