EU Green Deal som motor for cirkulær økonomi

Omstillingen til cirkulær økonomi skal sikre ressourceeffektivitet og konkurrencekraft til danske og europæiske virksomheder og samfund. For at styrke denne grønne omstilling har Europa-Kommissionen præsenteret sin handlingsplan for cirkulær økonomi (CEAP 2) som skal ændre måden, hvorpå der produceres og forbruges varer. Planen er en af hjørnestenene i den europæiske Green Deal, der skal sikre bæredygtig og klimaneutral vækst i EU.

På agendaen

Som udgangspunkt sigter Dansk Erhvervs indsats på at få den danske tilgang til cirkulær økonomi til at harmonere med EU Green Deal (CEAP 2). Dansk erhvervsliv kan udnytte fordelene på EU’s indre marked og Green Deal skal blive en vækstmotor for dansk erhvervsliv og grøn omstilling. Der er især fire områder under Green Deal, som har stor interesse for Dansk Erhvervs medlemmer:

Bæredygtige produkter skal være normen i EU
Kommissionen vil foreslå en bæredygtig produktpolitik, der skal sikre, at produkter, der sælges på det europæiske marked, er designet til at holde længere, er nemmere at genbruge, kan repareres og genanvendes samt indeholde så mange genanvendte materialer som muligt. Engangsartikler vil blive begrænset, produkters planlagte forældelse vil blive tacklet og destruktionen af ikke-solgte funktionsdygtige produkter vil blive forbudt.

Forbrugerne skal bidrage til bæredygtig omstilling
For bedre at kunne træffe bæredygtige valg ønsker EU, at forbrugerne bl.a. skal have adgang til pålidelig information om muligheden for at reparere og om produkternes holdbarhed. Reparationsgarantier, øget information og en forbrugerrettighed for reparation, ”Right to Repair” bliver et centrum for de kommende lovdiskussioner. Dansk Erhvervs holdning er, at nationale tiltag skal undgås og ikke må påføre skader på forbrugere, når f.eks. information fører til hjemmelavede reparationer af f.eks. elektronik, der udfordrer sikkerheden. Miljø- og bæredygtighedsmærker skal have en mere fremtræden rolle, når det gælder om at fremme bæredygtigt forbrug, men de skal udvikle sig til at være mere relevante inden for klima og cirkulær økonomi.

Fokus på sektorer, der anvender flest ressourcer for at sikre mindre affald
Kommissionen vil præsentere konkrete tiltag inden for elektronik, biler, batterier, emballager, plast, tekstiler og fødevarer samt bygge- og anlægsbranchen, fordi her er ressourceforbruget størst og med et stort cirkulært potentiale.

Fokus vil være at forebygge affald samt at omdanne affaldet til sekundære ressourcer af en høj kvalitet, der kan handles på et velfungerende marked. Kommissionen nævner, at de vil se nærmere på muligheden for at introducere en EU-harmoniseret model for separat indsamling af affald og mærkning. Handlingsplanen fremlægger i øvrigt en række tiltag, der skal minimere eksport af affald til lande uden for EU og tackle illegale eksporter.

Interessen for at indkøbe cirkulært og grønt skal stimuleres
Interessen i befolkningen, hos virksomhederne, i det offentlige og i det politiske system skal være til stede for, at der kommer efterspørgsel og markedstræk efter mere bæredygtige produkter og serviceydelser. Opstår der efterspørgsel, er det et signal, der stimulerer virksomhedernes vilje til at investere i cirkulær økonomi. Der er brug for økonomiske incitamenter, målkrav i det offentlige indkøb og oplysning til borgerne i samfundet, hvis efterspørgsel efter grønne produkter og løsninger skal op. Det er derfor en vigtig opgave for regeringen, i samarbejde med erhvervslivet, at dette sker.

Dansk Erhvervs medlemmer er allerede godt i gang
Dansk Erhvervs medlemmer er allerede godt i gang med at identificere muligheder og udvikle grønne og cirkulære forretninger. Der opstår f.eks. nye tilbagetagningsordninger, der indsamler plastemballager og tekstiler til genanvendelse, men ringe rammevilkår bremser udbredelsen. Antallet af miljømærkede produkter vokser, og hjælper brugerne med at indkøbe mere bæredygtigt, men deres kriterier skal styrkes for at forblive relevante. Handel med genbrug og salg af elektronikprodukter med genbrugte dele vokser, men mødes stadig af et flertal af skeptiske forbrugere, der bremser en positiv udvikling i efterspørgslen. Dansk Erhvervs analyse for cirkulær økonomi fra 2019 viser, at kun 14 procent af forbrugerne er villige til at indkøbe produkter med genanvendte dele til trods for samme købelovsgarantier, som for tilsvarende produkter med nye dele.

Dansk Erhverv mener:

  • Rammevilkårene for at cirkulære forretningsmodeller kan udvikle sig og sikre, at grøn forretning kan konkurrere på markedsvilkår.
  • Kompetencer og værktøjer, der fremmer design og udviklingen af bæredygtige emballager og produkter skal styrkes.
  • Indsamling, teknologiudvikling og udvikling af markedsbaseret salg og brug af genanvendte materialer af høj kvalitet skal fremmes.
  • Efterspørgslen efter grønne produkter og serviceydelser i det offentlige indkøb skal styrkes for at styrke virksomhedernes interesse og sikring af investeringer i cirkulærer produkter.
  • Troværdige miljømærker, som f.eks. Blomsten og Svanen, vil fortsat være relevante ved at udvikle flere kriterier, der fremmer hensyn til ressourceeffektivitet og klima i produkter.

Andre relevante fokusområder