Danskerne udleder i gennemsnit 17 ton CO2 om året, hvoraf ca. 3 ton CO2 kommer fra forbrug af fødevarer. I 2020 blev det vurderet, at potentialet for at reducere klimabelastningen fra forbruget af fødevarer inden 2030 er 15 % - alene gennem forbrugerinformation. Der er således et stort potentiale i at skabe øget bevidsthed og reelle adfærdsændringer hos forbrugerne via ensartet og troværdig klimakommunikation.

Detailhandlen spiller sammen med fødevareindustrien og myndighederne en vigtig rolle i forhold til at hjælpe med at skabe en adfærdsændring hos forbrugerne, som fører til, at klimavenlige fødevarer i højere grad bliver valgt til. Men også de store indkøbere såsom offentlige eller private kantiner kan og vil gerne spille en rolle i den grønne omstilling, men som det er i dag, har de ikke mulighed for at sammenligne produkter eller konkurrerende leverandørers klimaaftryk.

Dansk Erhverv hilser derfor initiativet om et nationalt klimamærke velkommen, og deltager aktivt i Fødevareministeriets arbejdsgruppe for udvikling af et nationalt klimamærke. Arbejdet kan følges via Fødevaretyrelsens hjemmeside Klimamærke (foedevarestyrelsen.dk) Dansk Erhverv deltager i arbejdsgruppen med følgende ønsker:

Et klimamærke skal være simpelt og frivilligt
For ikke at forhale processen og øge kompleksiteten mener vi i Dansk Erhverv, at et nationalt klimamærke for fødevarer skal være et simpelt og frivilligt mærke, der udelukkende kommunikerer om klima.

Vi har brug for officielle klimadata
I Dansk Erhverv mener vi samtidig, at det er vigtigt, at der udvikles en samlet database med officielle og offentligt tilgængelige klimadata for fødevarer, som forbrugere og indkøbere kan have tillid til, og som giver fødevarevirksomheder i alle led af værdikæden let adgang til sammenlignelige data, der kan bruges til kommunikation, innovation og udvikling af nye løsninger. For at sikre uafhængighed, troværdighed og sammenlignelighed bør myndighederne påtage sig opgaven med at udvikle eller – i første omgang – kvalitetssikre en model for beregning af klimadata for fødevarer.

Udover klimadata efterlyser vi også bedre vejledning om klimapåstande på fødevarer fra myndighederne, så vi undgår greenwashing, men i stedet får reel adfærdsændring.

Offentlige måltider skal også være med
Udover det nuværende arbejde med udvikling af et statskontrolleret klimamærke, foreslår Dansk Erhverv også, at der formuleres konkrete mål og krav til den offentlige sektors indkøb, som understøtter klimalovens målsætning. Udover at gøre en forskel for klimaet, vil mål og krav til det offentliges indkøb også være med til at drive hele markedet i en grønnere retning og på sigt være med til at skærpe danske virksomheders konkurrenceevne, ligesom vi har set det indenfor økologien. Læs mere her: Grønne og klimarigtige offentlige indkøb (danskerhverv.dk)

Analyser
Læs Dansk Erhvervs analyse "Et klimamærke vil få danskerne til at købe flere grønne fødevarer", som viser, at under en tredjedel af danskerne i dag har kendskab til fødevarers klimaaftryk, og at over halvdelen af danskerne i fremtiden vil købe flere grønne fødevarer, hvis der indføres et klimamærke. 

Debatindlæg
Læs Dansk Erhvervs debatindlæg i Altinget Fødevarer (juni 2022): Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med det nye klimamærke

Læs Dansk Erhvervs debatindlæg i Altinget Fødevarer (februar 2022): Et nyt klimamærke skal ledsages af offentligt tilgængelige klimadata 

Læs Dansk Erhvervs debatindlæg i Altinget Fødevarer (november 2021): Officielle klimadata på fødevarer kan sætte gang i et "ræs mod toppen"