Gemt

COVID-19: Hjælpepakkerne er åbne for ansøgninger

21. april 2020

Dansk Erhverv har siden starten af corona-epidemiens udbrud arbejdet med og anbefalet tiltag, der skal imødekomme de økonomiske udfordringer, virksomhederne møder. Det har resulteret i en række hjælpepakker, der nu alle er åbnet for ansøgninger.

Der er nu åbnet for adgangen til at indsende ansøgninger til alle fire hjælpepakker, der er vedtaget i forbindelse med coronakrisen. Det er vigtigt at få overblik over dine kompensationsmuligheder, så du kan få sendt ansøgningerne af sted. Der er ikke et først til mølle-princip, så alle virksomheder, der opfylder betingelserne for kompensation, kan derfor være sikre på at få del i hjælpepakkerne.

Hjælpepakkerne kan søges her: Kompensation og hjælp til din virksomhed.  

Dansk Erhvervs guide til hjælpepakkerne
Dansk Erhverv har lavet en oversigt, hvor du kan finde svar på de mest stillede spørgsmål om hjælpepakkerne til selvstændige og freelancere, til arrangører samt til kompensation for faste udgifter og lønkompensation.

Se også Dansk Erhvervs medlemsguide om lønkompensation her: Vejledning om lønkompensation

Dansk Erhverv foreslår forbedringer af hjælpepakker
På baggrund af coronakrisens varighed foreslår Dansk Erhverv en række forlængelser og forbedringer af de eksisterende hjælpepakker. Helt overordnet mener Dansk Erhverv, at pakkerne skal hjælpe flere af de nødlidende virksomheder. Ordningerne skal forlænges og samtidig er det nødvendigt at hjælpe de selvstændige, iværksætterne og ejerlederne endnu mere.

Hvis du har spørgsmål til regeringens corona-hjælpepakker, er du velkommen til at kontakte Dansk Erhvervs erhvervsjuridiske hotline på 33746500.

Forslag til forbedringer af hjælpepakker

pdf

Download

Kontakt

Handel

Sven Petersen

Erhvervsjuridisk fagchef
Medarbejderprofil