; ;
Gemt

Force majeure og coronavirus

18. februar 2020

Hvordan er det nu lige med force majeure, og hvad skal man huske? Kan man nægte at modtage levering fra særligt udsatte områder, og er coronavirus force majeure?

Hvorfor er force majeure relevant?
Det almindelige udgangspunkt efter dansk ret er, at hvis en sælger ikke kan levere i overensstemmelse med en indgået leveringsaftale, så kan køberen gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælgeren. Ved en længerevarende forsinkelse vil køber typisk tænke i retning af en ophævelse af aftalen. Sælgeren kan som følge heraf blive erstatningsansvarlig over for køberen for det tab, som køberen har lidt som en konsekvens af sælgerens forsinkelse eller manglende levering. Det er vigtigt at holde sig for øje, at en force majeure-situation ikke giver sælger adgang til at udskyde leveringstiden. Medmindre kontrakten eller sælgerens salgs- og leveringsbetingelser giver denne adgang. Så tjek sælgerens vilkår!

Er der force majeure, vil dette dog begrænse sælgers erstatningsansvar ved ikke at levere i overensstemmelse med aftalen, enten som følge af forsinket – eller manglende – opfyldelse af aftalen. Sælger vil som regel være ansvarsfri.

Er der force majeure, kan køber efter danske regler vælge at fastholde eller ophæve aftalen. Forventes force majeure-begivenheden at være af forbigående karakter, for eksempel som følge af orkan eller vulkanudbrud, kan det være mest fordelagtigt for køberen at fastholde aftalen, mens det i andre tilfælde kan være mest fordelagtigt for køberen at ophæve aftalen. Det vil i alle tilfælde være en konkret vurdering, som køberen skal træffe. Er der tale om aftale med løbende levering, kan køberen dog som udgangspunkt kun ophæve aftalen, for så vidt angår den enkelte forsinkede eller manglende levering.

Betydningen af force majeure-klausuler
Mange aftaler indeholder en force majeure-klausul, der kan være formuleret mere eller mindre generelt.

Indeholder aftalen en force majeure-klausul, der specifikt omfatter udbrud af epidemier og lignende som en force majeure-begivenhed, er sælger efter vores opfattelse relativt godt stillet, idet verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret udbruddet af coronavirus for en folkesundhedsmæssig krise af international betydning.

Indeholder aftalen ikke en force majeure-klausul, eller omfatter klausulen ikke udbrud af epidemier, vil det i sidste ende være domstolen, der tager stilling til, hvad der udgør force majeure i en given situation.

Hvad er force majeure?
Force majeure er i den juridiske ordbog defineret som en »[…] udefrakommende omstændighed, som det på forhånd er klart, at mennesker ikke kan afværge, f.eks. naturkatastrofer.« På engelsk bruges nogle gange udtrykket ”Act of God”.

At det måske ikke altid er nødvendigt med en naturkatastrofe, er kommet til udtryk i den danske købelovs § 24, hvor force majeure-situationer er beskrevet som »[…] omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende.«

Tilsvarende er artikel 79 i den internationale købelov (CISG). Heraf fremgår det, at en part ikke bliver erstatningsansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, hvis »[…] dette skyldtes en hindring uden for hans kontrol, og at han på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke med rimelighed kunne forventes at have taget hindringen i betragtning eller at have undgået eller overvundet den eller dens følger.«

Kravet om, at den force majeure-udløsende begivenhed ikke må være forventelig, betyder, at hvert enkelt aftaleområde har dets egne mere eller mindre typisk kendte risici. Jo mindre kendt en risiko er inden for et givent aftaleområde, desto større sandsynlighed er der for, at begivenheden vil udgøre force majeure. Kravet betyder samtidig, at hvis aftaler indgås, efter at den force majeure-udløsende begivenhed (i dette tilfælde udbruddet af coronavirus) er blevet almindelig kendt, vil begivenheden ikke kunne udgøre force majeure.

Force majeure forudsætter dog i alle tilfælde, at sælgeren informerer køberen hurtigst muligt efter at have konstateret, at det ikke er muligt at levere i henhold til aftalen, og at sælgeren ikke har mulighed for at fremskaffe varen andre steder fra. For eksempel fordi varen ikke produceres andre steder, eller fordi køber har krævet levering fra et bestemt sted. Kan sælger ikke få syet sit tøj i Kina, kan det måske sys i Indien? Køber skal ikke uden videre acceptere enhver undskyldning under henvisning til coronavirussen.

Hvis sælgerens omkostninger måtte blive meget højere som følge af, at sælgeren skal skaffe varen et andet sted fra, fritager det som udgangspunkt ikke sælgeren fra forpligtelsen til at levere.

Hvad skal jeg som køber være opmærksom på?
Det er vigtigt som køber at være særligt opmærksom på, at blot fordi ens leverandør har force majeure, betyder det ikke, at man som køber også har force majeure over for senere omsætningsled.

Det er i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering, om der foreligger force majeure. Hvert led i leveringskæden er forpligtet til at forsøge at opfylde aftalen, eventuelt ved køb fra en anden leverandør.

Kan man nægte at modtage levering fra Kina med henvisning til force majeure?
WHO har den 1. februar 2020 vurderet, at det er sikkert at modtage pakker fra Kina. Det vil derfor efter vores vurdering ikke på nuværende tidspunkt – med henvisning til force majeure – være muligt at nægte at modtage levering, blot fordi varerne kommer fra Kina.

Se WHO's vurdering her.

Særligt vedrørende coronavirus
Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede den 30. januar 2020 udbruddet af lungebetændelse med Covid-19 (coronavirus, 2019-nCoV) for en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Erklæringen betyder ifølge Statens Serum Institut, at alle lande nu er forpligtet til at samarbejde om at bekæmpe sygdomsudbruddet, samtidig med at det skaber færrest mulige forhindringer i forhold til rejser og handel.

Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside: Udbrud af lungebetændelse med ny coronavirus COVID-19.

Det kinesiske råd for fremme af international handel (the China Council for the Promotion of International Trade (CCPIT)) offentliggjorde den 30. januar 2020, at rådet ville begynde at tilbyde force majeure-certifikater til (kinesiske) selskaber for at hjælpe med at imødekomme krav om erstatning og force majeure fra internationale samhandelspartnere. Den 2. februar 2020 offentliggjorde CCPIT, at rådet havde udstedt dets første certifikat, som blev udstedt til en kinesisk producent af bildele til Peugeots fabrik i Afrika.

Læs mere på CCPIT's hjemmeside: CCPIT Offered the First Force Majeure Certificate of Novel Coronavirus.

Virksomheder, der oplever leveringshindringer som følge af en kinesisk (under)leverandørs forsinkede eller manglende levering, kan med fordel bede den kinesiske samhandelspartner om et force majeure-certifikat. Uanset at certifikatet ikke er bindende for domstolene, vil domstolene forventeligt tillægge dokumentet en vis vægt. Certifikatet kan derfor være relevant for danske virksomheder, der importerer varer fra Kina, hvis leveringen af de pågældende varer forsinkes eller forhindres som følge af for eksempel forlænget ferie, lukkede fabrikker, lukkede byer, manglende transportmuligheder eller lignende.

Konkret vurdering afgør force majeure
Hvorvidt coronavirus udgør force majeure, er grundlæggende et spørgsmål om, hvordan parternes aftale er formuleret. Vurderingen er altid konkret i hvert enkelt tilfælde og afhænger i høj grad af, hvilket aftaleområde aftalen vedrører, og hvilket lands lov aftalen er underlagt.

Har man som køber en kinesisk leverandør, der er forsinket med leveringen – eller slet ikke kan levere – bør det overvejes at bede den kinesiske virksomhed om at indhente et force majeure-certifikat fra CCPIT.

Læs mere

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil