Ny lov om regulering af aftaler i fødevaresektoren kræver fuld opmærksomhed

Den 1. juli 2021 træder en ny lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i kraft. Loven har til formål bl.a. at regulere betalingsfrister og aftalevilkår i alle aftaler om køb og salg af landbrugs- og fødevarer. På Dansk Erhvervs morgenmøde den 27. maj 2021 kan du få eksperternes råd til, hvornår og hvordan de nye regler skal anvendes, og hvem man skal kontakte, hvis man er i tvivl. Kurset afholdes på Børsen og er som altid gratis for Dansk Erhvervs medlemmer.

Af Tina Buur Johnsen

Folketinget vedtog torsdag den 22. april 2021 en ny sektorspecifik lovgivning vedr. urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Med loven er der sket en overimplementering af EU’s UTP-direktiv fra 2019, der bl.a. betyder, at de danske regler beskytter leverandører med en årlig omsætning på over EUR 350 mio., mens købere med en årlig koncernomsætning på under EUR 2 mio. – med undtagelse af de særlige regler om forkortet betalingsfrist – bliver forpligtet af reglerne.

De vigtigste elementer i loven gennemgås nedenfor, hvor du også kan læse mere om Dansk Erhvervs kursus den 27. maj. Til sidst i nyheden kan du finde links til tidligere nyheder, det vedtagne lovforslag, Dansk Erhvervs høringssvar og anden relevant information.

Nyskabelser
Med loven indføres et særskilt regelsæt til regulering af såkaldte urimelige handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Loven, som implementerer et EU-direktiv, indeholder blandt andet følgende nyskabelser i forhold til den hidtidige regulering:

• Indførsel af sektorspecifik begrænsning af aftalefriheden,
• Indførsel af sektorspecifikke og lovfastsatte maksimale betalingsfrister, og
• Indførsel af sektorspecifikke og lovdefinerede ”urimelige handelspraksis”.

Hvem gælder loven for?
Loven gælder for alle leverandører og købere af landbrugs- og fødevarer – uden hensyn til størrelse, indbyrdes størrelsesforhold og placering i fødevareforsyningskæden.

Sat op i punktform gælder reglerne;

• uanset virksomhedens størrelse, dvs. uanset om virksomheden er en opstartsvirksomhed, en enmandsvirksomhed, en lokal/regional virksomhed, en landsdækkende virksomhed, en monopolvirksomhed, eller en global multinational mastodont, og
• uanset om man er landmand, producent, fabrikant, distributør, importør, grossist, lokal købmand, supermarked, café, restaurant, hotel, bager, hospital, institution, helsekostforretninger eller noget helt 16., og
• uanset om der er tale om køb fra, eller salg til, virksomheder i Danmark, virksomheder i andre EU-lande eller virksomheder i tredjelande, og
• uanset relativt størrelsesforhold, dvs. det er uden betydning, om leverandøren er (meget) større eller (meget) mindre end køberen, eller om leverandøren og køberen er lige store.

Kort sagt: Alle aftaler om køb og salg af landbrugs- og fødevarer omfattet af de nye regler.

Hvad er landbrugs- og fødevarer omfattet af loven?
Lovens definition på landbrugs- og fødevarer er ”produkter, der er opført i bilag I til EF-traktaten, og produkter, der ikke er opført i bilaget, men som er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i bilaget”.

Definitionen skal forstås meget bredt og omfatter både traditionelle landbrugs- og fødevarer som f.eks. frugt, morgenmad, levende dyr, fisk og skaldyr, skinke, mælk, ost, og planter, men også varer som tobak og dyrefoder er omfattet, ligesom eksempelvis bouillon, chokolade, yoghurt, ketchup, sauce, øl, sodavand, vingummi, chips og lakrids også er omfattet. Mineralvand og fjer er derimod ikke omfattet.

Det fremgår af lovforslagets bemærkningerne, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter kan bruges som vejledning og indikator for, hvilke produkter der er omfattet af lovens regler. Forordningen kan dog ikke anvendes direkte, da den også indeholder produkter, der ikke er omfattet af det danske lovforslag.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer at opdatere en ikke-udtømmende positivliste over hvilke landbrugs- og fødevarer, som er omfattet af lovforslaget på dets hjemmeside, efterhånden som der udvikles praksis og erfaring.

Hvad er en urimelig handelspraksis?
Loven oplister i alt 15 urimelige handelspraksisser, som er reguleret af de danske regler.

De første 9 af disse er forbudt uden videre – de såkaldte sortliste-praksis – og må slet ikke findes i aftaler omfattet af loven. Eksempler på sådanne praksis er bl.a. betalingsfrister på mere end hhv. 30/60 dage, annullering af aftaler med urimelig kort frist, ensidig ændring af aftaler, trussel eller iværksættelse af handelsrepressalier og krav om betaling uden relevans til de solgte produkter eller for forringelse eller tab.

De resterende 6 er tilladt – de såkaldte gråliste praksis – hvis der er truffet aftale herom i klare og utvetydige vendinger, enten i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem parterne. Et eksempel på en sådan praksis er betaling af markedsføringsbidrag, der omfatter bl.a. betaling for oplagring, udstilling eller anden præsentation, samt betaling af købers reklameomkostninger og indretning af lokaler til salg af produkterne. 

En liste over de urimelige handelspraksisser kan findes i vores februar nyhed vedr. udkast til lovforslaget. Der er ingen ændringer i forhold til den vedtagne lov.

De vigtigste elementer i loven
Situationer hvor virksomhedens størrelse har betydning

Loven beskytter i udgangspunktet alle leverandører – uanset størrelse – og forpligter alle købere – uanset størrelse. I forhold til betalingsfrister har virksomheden størrelse en (begrænset) betydning:

• Købere med en årlig omsætning på under EUR 2 mio. er ikke omfattet af lovens regler om betalingsfrister (§§ 3 og 4), men er omfattet af lovens øvrige bestemmelser (særligt §§ 5 og 6).
• Leverandører med en årlig omsætning på op til EUR 350 mio. skal modtage betaling indenfor 30 dage for så vidt angår letfordærvelige varer og indenfor 60 dage for så vidt angår ikke-letfordærvelige varer.
• Leverandører med en årlig omsætning på over EUR 350 mio. skal modtage betaling indenfor 60 dage for alle produkter omfattet af loven.

Virksomhedernes årlige omsætning skal opgøres i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 6 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at henvisning til ”årlig omsætning” ikke skal forstås som omsætningen i det seneste regnskabsår, men som omsætningen de seneste 12 måneder, og at det afgørende tidspunkt for opgørelsen er tidspunktet for levering (og ikke tidspunktet for aftalens indgåelse).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er dansk håndhævelsesmyndighed
Loven fastslår, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er udpeget til dansk håndhævelsesmyndighed, og som sådan har kompetencen til at håndhæve de danske regler.

Som håndhævelsesmyndighed har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mange af de samme kompetencer og muligheder, som når de skal håndhæve reglerne i konkurrenceloven – herunder retten til at iværksætte egen drifts undersøgelser, foretage uanmeldte kontrolundersøgelse, samt retten til at meddele påbud, pålægge tvangsbøder og udstede administrative bødeforlæg.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de nye regler ikke er konkurrenceregler. En væsentlig forskel er da også, at eventuelle klager over Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, men skal indbringes for domstolene.

Det er kun leverandøren, der kan klage
Loven beskytter leverandøren, og det er også kun leverandøren, der kan klage. Det kan leverandøren så til gengæld både til håndhævelsesmyndigheden i det land, hvor leverandøren er etableret, og i det land hvor køberen er etableret.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med lovarbejdet tilkendegivet, at modtager de en klage fra en leverandør vedrørende en aftale, der ikke er underlagt dansk ret, så vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene påse, at direktivets minimumsbeskyttelse er opfyldt. De vil således ikke begynde at anvende udenlandske regler.

Alle danske leveringsaftaler er omfattet – men der er mulighed for lovvalg
Er både leverandøren og køberen etableret i Danmark, finder de danske regler anvendelse og det vil ikke være muligt for de to danske parter at aftale sig ud af de danske regler.

Er det kun den ene af parterne, der er etableret i Danmark, vil det – ligesom det almindeligvis er tilfældet i kommercielle aftaler – være muligt at aftale lovvalg, dvs. hvilket lands regler der skal finde anvendelse på aftalen.

Det er dog værd at bemærke, at det uanset hvilket lands lovgivning man måtte vælge, ikke er muligt at aftale sig ud af direktivets minimumsbeskyttelse.

Der kan gives bøder for simpel uagtsomhed
Loven pålægger køberne ansvaret for at overholde lovens regler og det er køberne – og kun køberne – der kan ifalde bødeansvar, også for simpel uagtsomhed.

Lovforslagets bemærkninger indeholder en model til udmåling af bøderne, der bl.a. kan ses i vores marts nyhed om fremsættelse af lovforslag.

Køber kan anmode om erklæring vedr. leverandørens størrelse, men har ikke krav på den
Loven fastslår, at en køber kan anmode om en erklæring fra leverandøren om, hvorvidt leverandørens årlige omsætning er over EUR 350 mio. Køberen har dog ikke krav på at modtage en sådan erklæring.

Har køberen modtaget en erklæring fra leverandøren om, at leverandøren har en årlig omsætning på over EUR 350 mio. – og viser det sig senere at være forkert – vil køberen ikke kunne ifalde bødeansvar, idet køberen, på baggrund af leverandørerklæringen, anses for at have handlet i god tro.

Overgangsbestemmelse
Loven indeholder en overgangsbestemmelse for leveringsaftaler, der er indgået før lovens ikrafttrædelse, ifølge hvilken sådanne aftaler skal være bragt i overensstemmelse med loven senest 30. april 2022.

Næste skridt og de relevante datoer
Loven træder i kraft den 1. juli 2021 og finder anvendelse på leveringsaftaler, der indgås efter denne dato.

Loven vil blive monitoreret løbende og skal evalueres senest 3 år efter ikrafttrædelse.

Hvad skal vi gøre, mens vi venter? – Dansk Erhverv afholder morgenmøde om de nye regler
Deltag i Dansk Erhvervs morgenmøde om de nye regler den 27. maj på Børsen

Den 27. maj sætter Dansk Erhverv fokus på de nye regler og inviterer til morgenmøde, hvor specialister fra hhv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Plesner Advokatpartnerselskab vil gennemgå de danske regler, herunder bl.a. hvilke virksomheder, produkter og situationer der er omfattet af de nye regler, hvilke vilkår og kredittider der bliver ulovlige, hvad der gælder ift. dansk/EU/tredjelands-samhandel, hvordan håndhævelsen vil ske, samt særlige forskelle mellem direktivets tekst og den danske lov.

Arrangementet henvender sig til alle, der arbejder med køb og/eller salg af enhver form for landbrugs- og/eller fødevarer, uanset om det er primærproducenter, videreforarbejdningsproducenter, grossister, importører, butikker, restauranter, cafeer, barer, hoteller, kantiner, helsekostforretninger eller lignende.

Du kan læse mere om – og tilmelde dig – arrangementet her: Ny regulering af aftaler i fødevaresektoren (danskerhverv.dk). Arrangementet er som altid gratis for Dansk Erhvervs medlemmer.

Ting der med fordel bør overvejes forud for lovens ikrafttrædelse
Loven finder anvendelse fra 1. juli 2021 – og uanset om dine leveringsaftaler er omfattet af overgangsbestemmelsen eller ej, er der allerede nu nogle ting, som danske virksomheder med fordel bør overveje: 

• Er I omfattet af de nye regler, dvs. leverer og/eller køber virksomheden landbrugs- og fødevarer?
• Hvilke produkter er der tale om?
  • Letfordærvelige bliver uegnede til salg indenfor 30 dage.
• Hvem er jeres aftalepart? Har leverandøren en årlig omsætning under EUR 350 mio.?
  • Køberen kan anmode leverandøren om at oplyse dette, og købere er som udgangspunkt berettiget til at lægge leverandørens udtalelse til grund for det videre samarbejde.
• Gennemgå virksomhedens aftaler, er der noget her, der har brug for et servicetjek? 
• Check både grålisten og sortlisten som bl.a. kan ses i februar nyhed vedr. udkast til lovforslaget.

Læs mere her:

• Tilmelding til Dansk Erhvervs kursus om de nye regler: Ny regulering af aftaler i fødevaresektoren (danskerhverv.dk)
• Lovforslaget som vedtaget: Forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (ft.dk)
• Dansk Erhvervs høringssvar: Høring af forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (danskerhverv.dk)
• Dansk Erhvervs høringssvar specifikt vedr. administrative bødeforlæg og bødeniveau kan findes her: Supplerende høring over §§ 19-20 i udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden vedrørende administrative bødeforlæg og bødeniveau (danskerhverv.dk)
• Dansk Erhvervs nyhed vedr. udkast til lovforslag (februar 2021) kan findes her: Udkast til lovforslag fastsætter maksimale betalingsfrister ved køb af fødevarer (danskerhverv.dk)
• Dansk Erhvervs nyhed vedr. det fremsatte lovforslag (marts 2021): Erhvervsministeriet fremsætter lovforslag om maksimale betalingsfrister på 30 og 60 dage ved køb af fødevarer (danskerhverv.dk)
• Det vedtagne direktiv kan findes her: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/ 633 - af 17. april 2019 - om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (eur-lex.europa.eu)
• Bilag I til EF-traktaten kan findes her: Konsoliderede udgaver af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (eur-lex.europa.eu)