Udkast til lovforslag fastsætter maksimale betalingsfrister ved køb af fødevarer

Erhvervsministeriet har offentliggjort et udkast til lovforslag til den danske implementering af EU’s direktiv om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Direktivet indeholder bl.a. nye krav til betalingsfrister, indførsel af sort- og grålister over urimelige handelspraksis og etablering af en selvstændig håndhævelsesmyndighed. Det fremsendte udkast til lovforslag lægger op til en overimplementering af direktivet i Danmark.

Hvad er UTP-direktivet
EU vedtog i april 2019 direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden for at imødekomme de såkaldte urimelige kontraktforhold i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Direktivets har til formål at sikre en fair samhandel i landbrugs- og fødevareforsyningskæden og beskytte landmænd og små producenter af fødevarer. Direktivet indebærer derfor en regulering af samhandel med virksomheder, der har en årlig global koncernomsætning under EUR 350 mio., og der indføres ufravigelige krav til bl.a. betalingsfrister for levering af letfordærvelige og andre landbrugs- og fødevarer på hhv. maksimalt 30 og 60 dage samt skærpede krav til vedtagelse af bestemmelser om markedsføringsbidrag.

Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektivet, hvilket betyder, at de enkelte medlemsstater har mulighed for at opretholde eksisterende regler samt at indføre nye og yderligere regler, end dem, der allerede findes i direktivet.

Det danske udkast til lovforslag
Det danske udkast til lovforslag lægger op til en væsentlig overimplementering af direktivets beskyttelsesområde. Hvor direktivet beskytter leverandører med en årlig global koncernomsætning under EUR 350 mio., når disse indgår leveringsaftaler med en større køber, beskytter det danske udkast til lovforslag alle leverandører – uanset størrelse – og uanset hvor stor (eller lille) køberen er.

Det betyder, at samtlige leverandører bliver omfattet af samtlige direktivets beskyttelsesregler, herunder lovfastsatte maksimale betalingsfrister på hhv. 30 eller 60 dage, når der indgås aftaler om køb (eller salg) af landbrugs- og fødevareprodukter.

For leverandører med en årlig global koncernomsætning under EUR 350 mio. vil der være maksimalt 30 dages betalingsfrist på levering af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer, mens der vil være maksimalt 60 dages betalingsfrist på levering af andre landbrugs- og fødevarer.

For leverandører med en årlig global koncernomsætning over EUR 350 mio. vil der i alle tilfælde være en betalingsfrist på maksimalt 60 dage, uanset hvilken kategori af landbrugs- og fødevarer leveringen omhandler.

Derudover er der en række andre vilkår, der fremover ikke må findes i danske samhandelsaftaler vedrørende levering af landbrugs- og fødevarer, samt en række vilkår, der kun må findes, hvis de på forhånd er indgået en klar og utvetydig aftale om det. I sådanne tilfælde vil køberen stadig være forpligtet til at give leverandøren en række yderligere oplysninger. Se skema med liste over forpligtelserne nedenfor.

I Danmark er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeget til håndhævelsesmyndighed. Det betyder, at hvis en leverandør mener, at en køber overtræder et eller flere af forbuddene i loven, så kan leverandøren klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der bl.a. har kompetencer til at foretage kontrolundersøgelser.

Hvilke virksomheder er omfattet
Direktivet – og det danske udkast til lovforslag – omfatter leverandører og købere i hele landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Reglerne gælder også ved køb fra eller salg til virksomheden uden for EU.

Dermed vil stort set alle aftaler om køb og salg af landbrugs- og fødevarer ind i, ud af, og inden for EU, fra landmand, over forarbejdnings- og distributionsled frem til salg hos købmanden, i supermarkedet, på caféen og restauranten til servering på institutioner, fremover vil blive underlagt særskilt regulering.

Alle virksomheder, der enten køber eller sælger produkter, der kan spises eller drikkes, vil blive omfattet af de nye danske regler.

Hvilke landbrugs- og fødevarer er omfattet
Den tekniske definition på de landbrugs- og fødevarer, der er omfattet af direktivet – og de danske regler – er produkter, der er opført i bilag I til EF-traktaten, og produkter, der ikke er opført i bilaget, men som er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i bilaget.

Landbrugs- og fødevarer skal derfor forstås meget bredt og omfatter både traditionelle landbrugs- og fødevarer som f.eks. frugt, morgenmad, levende dyr, fisk og skaldyr, skinke, mælk, ost, og planter, men også varer som tobak og dyrefoder er omfattet, ligesom eksempelvis bouillon, chokolade, yoghurt, ketchup, sauce, øl, sodavand, vingummi, chips og lakrids også er omfattet. Mineralvand er derimod ikke omfattet.

Hvornår gælder reglerne fra
Ifølge direktivet skal de danske regler skal være vedtaget og offentliggjort senest 1. maj 2021 og træde i kraft senest 1. november 2021. Det fremgår af det danske udkast til lovforslag, at man lægger op til en ikrafttrædelse pr. 1. juli 2021.

Direktivet indeholder mulighed for at benytte en 12 måneders overgangsperiode for aftaler indgået før de danske reglers ikrafttrædelse. Udkastet til lovforslaget lægger op til at udnytte denne mulighed, men der er dog på nuværende tidspunkt ikke klarhed over, hvornår tidligere indgåede aftaler skal bringes i overensstemmelse med de danske regler.

Hvad mener Dansk Erhverv
Direktivet indeholder en række fornuftige tiltag, som vil give de små og mellemstore virksomheder en række fordele i deres samhandel med store købere, hvilket Dansk Erhverv bakker op om.

Dansk Erhverv er dog kritisk over for den overimplementering, som det danske udkast til lovforslag lægger op til, da det tilsidesætter advarsler fra både konkurrencemyndigheder og forbrugerorganisationer om risikoen ved at omfatte de helt store leverandører. Det danske udkast til lovforslag lægger således op til en væsentlig overimplementering, hvor alle fordelene til små producenter og leverandører foreslås udvidet til de store leverandører med mere end EUR 350 mio. i omsætning, hvilket Dansk Erhverv er klar modstander af, da det vil hæmme konkurrencen i fødevarekæden og i sidste ende betyde, at det er de små og mindre leverandører, små lokale brugsforeninger og købmænd samt forbrugerne, der kommer til at betale regningen.

For køberne i fødevareforsyningskæden, f.eks. dagligvarehandlen, restauranter, fødevaregrossister mv., vil der være tale om en permanent nedgang i cash flow og ikke en midlertidig effekt. Likviditet kan kun bruges én gang – og flere penge til de meget store leverandører betyder færre penge til de små og mellemstore leverandører, færre penge til de lokale brugsforeninger og selvstændige købmænd og færre penge til nye investeringer.

Dansk Erhverv mener, at fair samhandel, aftalefrihed og fri konkurrence er tre af de altafgørende kriterier for et velfungerende indre marked og en velfungerende konkurrence – og derfor bør direktivet minimumsimplementeres.

Næste skridt og de relevante datoer
Dansk Erhverv har afgivet høringssvar, der kan findes på vores hjemmesiden via linket nederst på siden.

Erhvervsministeriet forventes at fremsætte lovforslaget i Folketinget i starten af marts 2021. Lovforslaget skal være vedtaget senest 1. maj 2021 og forventes at træde i kraft 1. juli 2021.

Hvad skal vi gøre mens vi venter?
Uanset at lovforslaget reelt ikke er fremsat endnu og at reglerne først forventes at træde i kraft 1. juli 2021, er der allerede nu nogle ting som danske virksomheder med fordel kan overveje: 

• Er I omfattet af de nye regler, dvs. leverer og/eller køber virksomheden landbrugs- og fødevarer?
• Hvilke produkter er der tale om?
  • Letfordærvelige, der bliver uegnede til salg indenfor 30 dage.
• Hvem er jeres aftalepart? Har leverandøren en årlig global koncernomsætning under EUR 350 mio.?
  • Køberen har ret til at anmode leverandøren om at oplyse dette, og købere er som udgangspunkt berettiget til at lægge leverandørens udtalelse til grund for det videre samarbejde.
• Gennemgå virksomhedens aftaler; er der noget her, der har brug for et servicetjek? 
• Tjek både grålisten og sortlisten nedenfor.

Læs mere her:

• Dansk Erhvervs høringssvar kan findes her.
• Det vedtagne direktiv kan findes her.
• Bilag I til EF-traktaten kan findes her.
• Forklarende brochure udarbejdet af Kommissionen.
• DG COMPs hjemmeside – særligt vedr. UTP-direktivet – findes her.
• Direktivets effektanalyse, inklusive DG COMP analyse i Annex H, findes her.
• Den europæiske forbrugerorganisation BEUC’s brev til Parlamentet findes her.

Relevante oversigter