Harald Nyborg-arving ville vise sit værd: ”Det skulle bare ikke hedde sig”

Erling Daell syntes, det var kanonspændende, når der i hans barndomshjem blev talt om familievirksomheden Daells Varehus henover spisebordet. I dag ejer han halvdelen af aktierne i Harald Nyborg A/S og er bestyrelsesformand for koncernen, der også tæller jem & fix og Daells Bolighus – men én gang har arvingen været ved at vinke farvel til det hele.

I sommeren 1990 var det gratis for unge at indrykke en mindre jobannonce i Politiken, så det gjorde den nyslåede student Erling Daell. Han ville rejse til Australien, og til det skulle han bruge penge.

Selvom hans far Kurt Daell på det tidspunkt havde overtaget familievirksomheden Daells Varehus, købt Harald Nyborg og åbnet de første jem & fix-butikker med succes, levede Erling Daell som de fleste andre unge og håbede på at arbejde i en pladebutik eller som guide.

I stedet blev han hurtigt ansat i et rejsebureau, hvor han skulle arrangere rejser i Danmark og Skandinavien for udenlandske turister.

”Det var på en elevløn, så jeg fik ikke tjent de her penge hjem til Australien. Men det var udfordrende og sindssygt lærerigt for en på 19 år,” siger Erling Daell, der i dag ejer 50 procent af aktierne i Harald Nyborg A/S og i sommeren 2022 overtog posten som bestyrelsesformand i koncernen efter sin far.

Som ung faldt det ham aldrig ind at bede om penge til rejsen. Han måtte arbejde, hvis han ville noget, og sådan er det fortsat.

Erling Daell er stolt over, at Harald Nyborg A/S i dag repræsenterer nogle stærke koncepter og står på et økonomisk solidt fundament. Visionerne for koncernen deler han med sin far, til gengæld griber han efter andre ledelsesmæssige værktøjer for at indfri sine mål.

”Jeg har også været 20 år i Sverige, og der har man en lidt anden tilgang til, hvordan man får folk til at yde bedst muligt ved hjælp af stor inddragelse i beslutningsprocessen – større end i Danmark. Så det er jeg helt klart præget af,” siger han.

De voksnes præmisser

I Erling Daells barndomshjem, var han det eneste barn ved spisebordet, og samtalen foregik som på de voksnes præmisser og handlede ofte om Daells Varehus. Først som 18-årig fik han halvbroren Njal Daell.

”Jeg synes, det var kanonspændende. Hvor var det dog utroligt spændende. Der var både noget med to familiefløje, der ikke kunne enes, så der var dels nogle menneskelige problematikker, og nye tiltag,” siger Erling Daell.

Allerede fra en tidlig alder vidste han, at fremtiden pegede i retning af familieforetagendet.

”Det er svært at svare på, hvad der gjorde det, og hvornår det skete. Det er underligt. Jeg er ikke blevet tvunget ind i noget her, men det føltes naturligt at gøre det,” siger han.

Besøg fra direktionen

Sportsafdelingen i Daells Varehus var Erling Daells første møde med familievirksomheden. Det var kort efter, han var stoppet i rejsebureauet, og i sportsafdelingen var stemning sindssygt god

”Det var virkelig sjovt. Jeg hed Erling Rasmussen i øvrigt,” siger Erling Daell og fortsætter:

”Det gik også meget godt den første måned eller halvanden, og så undrede mine kollegaer sig over, at der kom folk fra direktionen og hilste på mig, sådan en helt grøn. Det syntes de, var lidt pudsigt. Og så fandt de ud af, hvem jeg var.”

Derefter begyndte han på universitetet – først i Odense og siden på RUC – og læste erhvervsøkonomi for at forberede sig bedst muligt på at gå ind i familievirksomheden.

”Det skulle ikke hedde sig, at jeg bare var kommet ind på grund af mit efternavn. Så derfor var det vigtigt for mig, at jeg havde en uddannelse på et vist niveau, så jeg havde noget teoretisk ballast, noget faglig ballast og helst også noget praktisk erfaring fra andre jobs,” siger Erling Daell.

Sammen med to studiekammerater lavede han to store opgaver med udgangspunkt i en ny planlov, der spændte ben for at åbne udvalgsvarebutikker på over 1000 kvadratmeter i Danmark.

”Så det ansporer til at lave en opgave på Harald Nyborgs muligheder i Nordtyskland, hvor vi finder ud af, at der er godt proppet til med byggemarkeder og andre slags butikker, der har det, Harald Nyborg sælger, konkurrencen er hård,” siger Erling Daell og fortsætter:

”Det andet projekt handler så om Sydsverige, hvor det ser anderledes ud, og hvor der er gode muligheder. Jeg har lidt i baghovedet, at det så kunne være, man skulle starte Harald Nyborg op i Sverige, efter vi havde lavet det her.”

Få år senere var Erling Daell direktør for Harald Nyborgs nyoprettede afdeling i Sverige, efter hans far havde været igennem et sygdomsforløb, der satte skub i tingene.

Op ad bakke

Efter et trainee-forløb, hvor Erling Daell var startet som lagermedarbejder og var kommet gennem alle processerne i Harald Nyborg, følte han sig rustet til at afsøge nyt territorium i Sverige

”De chefer, der så var, havde fået at vide, hvilket jeg ikke var klar over på det tidspunkt, at de skulle behandle mig som en helt som en almindelig medarbejder – og gerne lidt hårdere,” husker han om tiden som trainee.

I Sverige blev tingene ikke lettere – tvært imod – selvom Erling Daell på det tidspunkt havde fået stjerner på skulderen. Den svenske afdeling var nemlig under hård administration fra hovedkontoret i Odense, og Erling Daell oplevede at have meget begrænset råderum til at gøre satsningen til en succes. Samtidig oplevede han, at nøglemedarbejdere forsvandt, så han sad handlingslammet tilbage.

”Det sled på mig, og det sled så meget, så jeg kogte ned med det her forliste ægteskab, at jeg fik en depression og i den depression tænkte jeg, det er ikke det her, jeg skal,” siger han og fortsætter:

”Jeg skulle virkelig ikke fortsætte i familievirksomheden eller koncernen, og gik også til min far med det og sagde det til ham. Jeg sagde, jeg tager ud at rejser, jeg tager en rygsæk på nakken og så rejser jeg et halvt eller helt år, og når jeg så kommer tilbage.”

Erling Daell blev mødt med forståelse og en forespørgsel, om han ville tænke over tingene.

Papir med præmisser

Mens Erling Daell tænkte over fremtiden, tjekkede han jobopslag. Det gik op for ham, at han tændte på direktørjobs med de beføjelser, han selv havde manglet i Sverige.

Derfor sammenfattede han et dokument på seks-syv sider med mål for Harald Nyborg i Sverige og præmisser for at komme tilbage i rollen som direktør. Sådan blev det, og udover Harald Nyborg, blev han også direktør for jem & fix i Sverige, som haltede mere end Harald Nyborg.

”Så fra at have noget fra, der mindede om et halvdagsjob, fordi jeg ikke havde mulighed for at påvirke ret meget, havde jeg lige pludselig et jobbeltjob, men heldigvis var jeg ovre depressionen på det tidspunkt, så det hjalp på det,” siger Erling Daell med et smil.

Med friheden lykkedes det ham at bruge sine evner til at nedbringe underskuddet i både Harald Nyborg og jem & fix.

”Endelig. Fra den der negative særbehandling, der havde været, var der en helt anden situation, hvor jeg virkelig fik mulighed for at præge tingene og havde frie hænder. Det lykkedes så også at få nedbragt de underskud, der var i jem & fix betragteligt meget hurtigt. Det var enormt tilfredsstillede.”

Datter skal ikke have ”rigmandsopvækst”

Til januar venter Erling Daell sit første barn – en datter – sammen med sin hustru.

”Det er på tide, kan man sige,” tilføjer den 52-årige erhvervsleder.

Med den forestående familieforøgelse er Erling Daell bevidst om, hvilke værdier han vil give videre til sin datter, og hun skal ligesom ham selv lære værdien af at arbejde.

”Hun skal ikke have sådan en rigmandsopvækst, det skal hun virkelig ikke. Det vil hverken min kone eller jeg – og det bliver en af de svære opgaver,” siger han og fortsætter:

”Hvis morens gener går igennem, bliver hun både smuk og klog, og det er noget lort egentlig. Så er der en kæmpe risiko for, at hun kan få det hele forærende. At livet virkelig vil tilsmile hende, og at fyrene bare vil varte hende op. Hvis hun så også hjemmefra er vant til at få, hvad hun peger på, er det ikke sundt.”

Til gengæld håber han, at hun en dag vil bruge sine evner til at føre familievirksomheden videre.

”Men nu skal hun jo lige fødes først,” siger den kommende far med et smil.