Sønner af ejerledere er særligt entreprenante: Men døtrene uddanner sig længst

Forskningen taler sit tydelige sprog: Børn af danske ejerledere har et højere uddannelsesniveau, er mere tilbøjelige til at arbejde i den private sektor, og bliver oftere direktører eller ejerledere sammenlignet med deres jævnaldrende med tilsvarende socioøkonomiske baggrund. Men døtrene får ofte ikke udlevet det samme potentiale som sønnerne.

De flere end 200.000 danskere, der er sønner eller døtre af ejerledere, har et særligt potentiale for at drive virksomhed.

Sådan lyder en af de første konklusioner i forskningsprojektet NextGen på Copenhagen Business School (CBS) under ledelse af professor og centerleder Kasper Meisner Nielsen.

Omkring 80 procent af de danske virksomheder bliver drevet af ejerledere, og mange af dem ventes at blive drevet videre af efterkommerne, når de nuværende ejerledere lader sig pensionere.

Derfor er det interessant at undersøge, hvem de mange børn af ejerledere er, og hvad der karakteriserer dem, påpeger Kasper Meisner Nielsen.

”Den underlæggende hypotese er, at vi har at gøre med en gruppe mennesker, som har en særlig foretagsomhed. At når man vokser op i en familie, der driver virksomhed, bliver man igennem sin opvækst eksponeret for erfaringer, når der bliver talt om virksomhedsdrift ved middagsbordet. Og for de her ejerledere ved vi, at virksomheden fylder det meste – det er simpelthen afgørende i deres liv,” siger han.

Og ganske som forventet er der forskel på børn af ejerledere, når man sammenligner dem med jævnaldrende med samme socioøkonomiske baggrund.

”Hvis vi kigger på næste generation, kan vi se, at de på rigtig mange parametre klarer sig bedre eller anderledes end ikke-NextGen. De har højere uddannelsesniveau, de er mere tilbøjelige til at arbejde i den private sektor, de bliver oftere direktører, ejere eller ejerledere,” siger han.

For nogle skyldes forskellen, at de overtager familievirksomheden, men for lidt mere end halvdelen skyldes det, at de selv starter virksomhed og dermed er mere entreprenante.

”Det kan vi måle hele vejen igennem med, at de har en højere livstidsindkomst og i øvrigt har større tilbøjelighed til at eje fast ejendom og investere i aktier,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Et stort ’men’

Overordnet set kan man derfor konkludere, at børn af ejerledere udnytter det særlige potentiale, de besidder.

”Men når man kigger på kønsforskellene, så er alt det her drevet af, at sønnerne i højere grad end døtrene får udfoldet potentialet,” siger Kasper Meisner Nielsen og fortsætter:

”Der, hvor døtrene trækker fra, er interessant nok på uddannelseslængde. De har højere uddannelse end deres brødre, men på alle andre parametre, altså deltagelse i det private erhvervsliv, om man bliver direktør, ejer eller ejerleder i fremtiden, er der en kæmpe forskel.”

Konsekvensen af det er, at der både er et løngab mellem sønner og døtre af ejerleder og en skævvridning i, hvordan deres privatøkonomiske forhold udvikler sig.

 ”I virkeligheden minder døtrene meget mere om ikke-NextGen-mændene. Så det er meget interessant, at de er mere aktive end døtre generelt, men marginalt mere aktive en mænd fra ikke-ejerlederfamilier. Så det vil sige, at der også for dem er en udfoldelse af det her potentiale, bare i langt mindre grad end deres brødre,” siger Kasper Meisner Nielsen.

For bedre at kunne forstå forskellene laves der i foråret 2023 en spørgeskemaundersøgelse, som skal være med til at besvare alle de spørgsmål, man ikke direkte kan aflæse i registerdataene.

”Hvis man skal sætte en streg under det, så peger det i retning af, at der er et kæmpe potentiale blandt døtrene, som ikke bliver udfoldet. Det stiller det naturlige spørgsmål: Hvad er det, der gør det? Er det et bevidst valg? Eller er det fordi, der er nogle barrierer i samfundet, holdninger til uddannelse eller karrierevalg, der gør, at de ikke udlever potentialet.”

Vigtigt at forberede generationsskifte

Kasper Meisner Nielsens tidligere forskning har slået fast, hvordan en ejerleder er afgørende for en virksomhedens drift, da ejerlederen ofte er nøglepersonen, der træffer de afgørende beslutninger.

”Det betyder, at man i virkeligheden er eksponeret for det, vi kalder nøglepersonsrisiko. Det vil sige, at man har en enkelt person, hvor det er afgørende, at den person møder op på arbejde, for at virksomheden kan fungere,” siger professoren.

Når virksomheden skal overdrages til næste generation, er der dermed en risiko for, at en masse viden og knowhow går tabt, hvis ikke en ledelsesoverdragelse planlægges i god tid, hvilket kan påvirke virksomhedens omsætning og overskud.

I den sammenhæng kan børn af ejerledere have en fordel, fordi de ofte kender virksomheden og dens historik bedre end ekstern CEO. Men hvorvidt et generationsskifte bliver succesfuldt, afhænger i høj grad af både selve processen og efterfølgerens uddannelse og erfaring.

”Når vi kigger på NextGen, er der variation i deres erfaringer og deres karrierevalg. De erfaringer og de karrierevalg kan være afgørende for, om de lykkes med at overtage virksomheden,” siger Kasper Meisner Nielsen.