Klimadata, fødevareforlig og Farm to Fork-strategi vil præge 2022

Hvad kan vi forvente os af 2022 på den fødevarepolitiske scene? Dansk Erhverv giver dig overblikket over nogle af de vigtigste emner, som bliver aktuelle i det kommende fødevarepolitiske år.

 

Et nyt kalenderår er netop begyndt, og flere vigtige fødevarepolitiske emner er i år til forhandling både nationalt og i EU. Dansk Erhverv giver her en kort gennemgang af nogle af de vigtigste emner vedr. efterspørgslen efter klimadata og -mærkning på fødevarer, det kommende fødevareforlig 5, initiativer fra Kommissionens jord-til-bord strategi, afskovningsfri værdikæder og produkter samt det franske formandskabs arbejdsprogram for 1. halvår 2022.

Klimadata og -klimamærkning på fødevarer

Der er en del debat om klimadata og -mærkning på fødevarer for tiden, og Dansk Erhverv forventer en stor udvikling på området i 2022. Under forhandling af finanslov 2022 forsøgte regeringens støttepartier at få midler til udvikling af officielle klimadata for fødevarer, men det blev valgt fra i sidste øjeblik. Blandt forbrugerne ses en øget interesse i og efterspørgsel efter hjælp til at træffe mere klimavenlige valg i hverdagen. Ligeledes efterlyser fødevarebranchen handling fra myndighederne på dette område - der er dog uenighed om ønskerne.

I Dansk Erhverv mener vi, at første skridt er udviklingen af officielle og offentligt tilgængelige klimadata for fødevarer, som forbrugere og indkøbere kan have tillid til, og som giver landmænd og fødevarevirksomheder let adgang til sammenlignelige data, der kan bruges til kommunikation, innovation og udvikling af nye løsninger. For at sikre uafhængighed, troværdighed og sammenlignelighed bør myndighederne påtage sig opgaven. Når der er skabt et solidt og troværdigt datagrundlag for klimaaftrykket fra fødevarer, skal det omsættes til et forbrugerettet mærke. Et klimamærke for fødevarer bør være et frivilligt og positivt mærke, som vi allerede kender det fra fx Nøglehulsmærket. For ikke at forhale processen, mener vi i Dansk Erhverv, at det skal være et simpelt mærke, der udelukkende kommunikerer om klima.

Læs mere om klimadata og -mærkning på Dansk Erhvervs hjemmeside.

Nyt fødevareforlig skal forhandles

I 2022 vil fødevarekontrol have stor prioritet, da udrulningen af indsatserne fra fødevareforlig 4 fortsætter, såsom implementeringen af en ny smileyordning, ligesom forhandlinger om et nyt fødevareforlig gældende fra 2023 skal gennemføres. Det kommende fødevareforlig er det femte af sin slags. Forliget fastsætter rammerne for fødevarekontrollen i Danmark for en 4-årig periode, startende fra 2023.

Dansk Erhverv arbejder blandt andet for, at en intelligent fødevarekontrol baseret på risiko fortsat skal være udgangspunktet og dermed et bærende princip i det kommende Fødevareforlig 5. Ligesom det bør tilstræbes at øge ensartetheden i tilsynene, således at alle fødevarevirksomheder i Danmark er underlagt samme kontrol og samme vurdering, uanset tilsynsførende og uanset hvor i landet de befinder sig. I forhandlingen af Fødevareforlig 5 vil Dansk Erhverv desuden arbejde for, at Fødevarestyrelsen går tilbage til ét opfølgende kontrolbesøg hos virksomheder, der har fået en sanktion, mod de nuværende to opfølgende besøg. I bæredygtighedens tegn vil Dansk Erhverv desuden foreslå, at Fødevarestyrelsen arbejder mere med principperne for tilbagetrækning og tilbagekaldelser, så vi undgår, at for mange fødevarer, som kunne have været spist, smides ud. Vi ønsker ligeledes, at Fødevareministeriet påtager sig opgaven med at udvikle en officiel og offentligt tilgængelig klimadatabase for fødevarer.

EU-Kommissionens jord-til-bord strategi

EU-Kommissionens jord-til-bord strategi blev vedtaget i foråret 2020. Den sætter den overordnede ramme for EU's arbejde for en grøn omstilling af fødevaresystemet. Mange af strategiens initiativer vedr. opdaterede og nye regler er så småt blevet sat i gang, og i 2022 forventer Dansk Erhverv særligt at skulle beskæftige sig med følgende:

• Opdatering af visse dele af EU’s mærkningsforordning, herunder et EU-harmoniseret ernæringsmærke, fastlæggelse af ernæringsprofiler, opdatering af holdbarhedsangivelserne, yderligere oprindelsesmærkning og mærkning af alkohol.
• Opdatering af EU’s handelsnormer for landbrugsprodukter og fisk
• Opdatering af EU’s dyrevelfærdsregler, herunder mærkning
• Opdatering af EU’s regler om GMO og nye genteknikker
• Opdatering af forordning om fødevarekontaktmateriale (FKM)
• Ny fiskerikontrolforordning
• Bindende reduktionsmål for madspild
• Udvikling af en lovgivningsmæssig ramme for et bæredygtigt fødevaresystem

Afskovningsfri værdikæder og produkter

EU-Kommissionen har sat forhindring af afskovning højt på sin dagsorden, og det forventes, at en forordning om afskovningsfri produkter vil blive vedtaget i løbet af 2022. I det foreløbige forslag til forordningen som Dansk Erhverv har set, vil der blive indført skærpede krav til palmeolie, soja, oksekød, kaffe, kakao samt hele træsektoren. Virksomheder, der handler med disse varer, vil blive underlagt dokumentationskrav for at bevise, at varerne ikke har medvirket til afskovning.

Også den danske regering har taget afskovning op, i form af en tværministeriel handlingsplan mod afskovning. Ambitionen med handlingsplanen er, at Danmarks import af landbrugsråvarer i 2025 skal være afskovningsfri for at mindske den skadelige effekt på verdens skove.

Til sidst overtager Danmark også formandskabet for Amsterdampartnerskabet i første halvår 2022. Amsterdam-partnerskabet er et samarbejde mellem Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Norge, Spanien og Storbritannien, der arbejder for at fremme ansvarlige, skovningsfri (landbrugs)værdikæder. Formandskabet bliver forankret i Fødevareministeriet.

Læs mere om afskovning på Dansk Erhvervs hjemmeside.

Det franske formandskabs arbejdsprogram første halvår 2022

Frankrig har netop overtaget formandskabet for EU-rådet og har bl.a. annonceret, at de vil arbejde for at sikre større sammenhæng mellem de europæiske ambitioner for EU’s landbrugserhverv, hvad angår klima og biodiversitet samt handelspolitik. Dette tema forventes at gå igen på tværs af de forskellige sager, blandt andet i forhold til drøftelserne om Kommissionens forslag om afskovningsfri forsyningskæder samt forslag om revision af handelsnormer og geografiske betegnelser. Derudover vil formandskabet have fokus på en smidig implementering af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Derudover forventes drøftelser af Kommissionens kommende forslag til pesticidregulering, samt rådskonklusioner om styrkelse af EU’s rolle i Codex Alimentarius. På det veterinære område vil formandskabet fokusere på en vaccinestrategi til at kontrollere udbrud af fugleinfluenza samt arbejdet med antibiotikaresistens og dyrevelfærd. Desuden forventes forhandlingerne om fiskerikontrolforordningen at blive afsluttet under fransk formandskab.

Læs mere på formandskabets hjemmeside (presidence-francaise.consilium.europa.eu).