Spring til indhold

Vestas vinder Dansk Erhverv-prisen 2022

På Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen blev Vestas kåret som vinder af Dansk Erhverv-prisen 2022 for sin ekstraordinære indsats for grøn omstilling. Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsen

Med Dansk Erhverv-prisen 2022 hylder Dansk Erhverv medlemsvirksomheder, der har udvist stor grøn handlekraft og taget initiativer, der understøtter den grønne omstilling.

Vestas blev på Dansk Erhvervs Årsdag 2022 kåret som vinder af Dansk Erhverv-prisen for sin Køreplan for Cirkularitet. Prisen blev overrakt prisen af H.K.H. Kronprinsen.

Køreplan for Cirkularitet
Vestas’ Køreplan for Cirkularitet har til formål at producere vindmøller uden ressourcespild i 2040. Virksomheden har gentænkt hele sin værdikæde fra design til miljørigtig transport. Fra reduktion af materialer til genbrug og genanvendelse af brugte materialer.

”Vi er stolte af at vinde Dansk Erhverv-prisen 2022 for vores Køreplan for Cirkularitet. Vores køreplan for cirkularitet forpligter, og prisen understreger, at der er behov for, at virksomheder går forrest og fremlægger konkrete tiltag for, hvordan bæredygtighedsmål realiseres. Vestas’ arbejde med cirkularitet giver os en ledende rolle i den grønne omstilling, som forhåbentligt vil inspirere andre steder i erhvervslivet. Samtidig er vi bevidste om, at vores arbejde med bæredygtighed kun lige er begyndt. Der er mange udfordringer og lang vej til, at vi er i mål med vores ambitioner. Det er helt afgørende, at vi samarbejder på tværs af vindindustrien, hvis vi skal accelerere den grønne omstilling,” siger Morten Dyrholm, Group Senior Vice President, Global Marketing, Communications, Sustainability & Public Affairs, Vestas.

Lisa Ekstrand, Vice President, Head of Sustainability, Vestas, supplerer:

”Da vi lancerede vores Køreplan for Cirkularitet, var Vestas den første virksomhed i vindindustrien, og en af de første store organisationer globalt, til at omsætte teorien om cirkulær økonomi til konkrete mål og handlingsplaner. Initiativer inden for de tre nøgleområder af Køreplanen for Cirkularitet vil ikke blot reducere materialeforbruget på tværs af værdikæden markant, men også øge profitabiliteten i hele vindindustrien, hvilket vil drive værdi for os, vores konkurrenter og kunder samt samfundet generelt.”

En oplagt vinder
Fem medlemsvirksomheder var nomineret til Dansk Erhverv-prisen for at gøre en kæmpe indsats for den grønne omstilling.

”Grøn handlekraft er en af de allervigtigste dagsordner på dansk og europæisk plan. Vi er på en miljø- og klimarejse, der sætter nye standarder for måden, vi forbruger og producerer på. Krigen i Ukraine har øget vores fokus på forsyningssikkerhed og understøtter behovet for, at Danmark og Europa bliver et energipolitisk og selvforsynende fællesskab. Derfor er det vigtigt at have virksomheder, der udviser stor grøn handlekraft – det ønsker vi at hylde med Dansk Erhverv-prisen. Vestas er en oplagt vinder, fordi de med deres Køreplan for Cirkularitet gør en kæmpe indsats for den grønne omstilling. Køreplanen har stor samfundsværdi i forhold til blandt andet materialeforbrug, og der er mulighed for at skalere løsningen geografisk,” siger Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen.

De 5 nominerede til Dansk Erhverv-prisen 2022

Algiecel for sit arbejde med at fjerne CO2 fra industriprocesser. Konceptet er, at det skal være nemt og ikke må koste penge for kunderne at få fjernet CO2.

DSV for sit store arbejde med grønne transportløsninger. Ved hjælp af CO2-data kan DSV hjælpe sine kunder med at skabe de størst mulige CO2-reduktioner.

Lejerbo for det cirkulære byggeri Circle House, der er verdens første almene boliger, der er bygget efter cirkulære principper. Lejerbo har en målsætning om, at 90 procent af de materialer, der bruges til at bygge Circle House, kan genanvendes.

Vestas for sin Køreplan for Cirkularitet, der har til formål at producere vindmøller uden ressourcespild. Vestas har gentænkt hele sin værdikæde fra design til miljørigtig transport. Fra reduktion af materialer til genbrug og genanvendelse af brugte materialer.

Ragn-Sells for sin grønne indsats med at genbruge og genanvende elektronikaffald, så ressourcerne forbliver i kredsløb og ikke går til spilde.

Nyhed

Helle Thorning-Schmidt: Derfor er det klogt med diversitet i toppen af erhvervslivet

På Dansk Erhvervs Årsdag opfordrede tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt danske virksomheder til at sætte fokus på ligestilling og inklusion nu – for deres egen skyld.

Nyhed

Se billeder fra Dansk Erhvervs Årsdag 2022

Flere end 1.000 gæster deltog i Dansk Erhvervs Årsdag 2022, hvor blandt andre erhvervsliv og politikere mødtes for at diskutere, hvordan Danmark bliver verdens bedste land at leve i og drive virksomhed i. Se billeder fra dagen her.

Nyhed

Vestas vinder Dansk Erhverv-prisen 2022

På Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen blev Vestas kåret som vinder af Dansk Erhverv-prisen 2022 for sin ekstraordinære indsats for grøn omstilling. Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsen

Nyhed

Brian Mikkelsen: Der er brug for reformer og handling, der forbedrer virksomhedernes rammevilkår

Hvis Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i, bliver det også verdens bedste land at leve i. For når erhvervslivet klarer sig godt, bliver der flere penge til velfærd og udvikling. Derfor er der brug for reformer og handling, der forbedrer virksomhedernes rammevilkår, lød det fra adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, på Dansk Erhvervs Årsdag.

Nyhed

Mette Frederiksen ved Dansk Erhvervs Årsdag: Der er reformer på vej

Danmark statsminister, Mette Frederiksen, kom ind på både mink, mangel på arbejdskraft og kommende reformer, da hun torsdag eftermiddag holdt tale i forbindelse med Dansk Erhvervs årsdag.

Nyhed

Jakob Ellemann-Jensen: Danmark har brug for reformer – og et valg

Det var en valgkampsklar venstreformand, der på Dansk Erhvervs Årsdag garanterede et øget fokus på reformer, hvis han bliver statsminister efter det valg, ”der er brug for kommer nu.”

Nyhed

Dansk Erhverv: Manglen på hænder har på et år kostet danske virksomheder mindst 176 milliarder

Den massive mangel på arbejdskraft har kostet dansk erhvervsliv og dermed Danmark dyrt. Nye beregninger foretaget i forbindelse med Dansk Erhvervs Årsdag, viser, at virksomhederne som følge af mangel på hænder er gået glip af mindst i 176 milliarder i tabt omsætning.

Nyhed

Danmarks konkurrenceevne forringet – Går to pladser ned

Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer viser, at Danmark nu ligger på en 8. plads. Dermed dumper Danmark to pladser ned. Det kalder på handling, lyder det fra erhvervsorganisationen.

Nyhed

Den amerikanske ambassadør: Verden er bedre, når USA og Danmark samarbejder

Der var ros til de ”verdensførende” danske virksomheder og løfter om øget samarbejde, da USA’s ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, gæstede Dansk Erhvervs Årsdag 2022.