Kontantpligten har snart 40 år på bagen. Samfundet har i den tid udviklet sig enormt, men kontantpligten er ikke fuldt med udviklingen. Der er derfor behov for, at pligten bliver tilpasset den virkelighed vi lever i i dag – og ikke forbliver i den virkelighed vi levede i i 1984, da reglen blev indført. 

Debatindlæg om kontantpligten bragt i Berlingske 9. januar 2023.   

Af: Henrik Lundgaard Sedenmark / Dansk Erhverv, Freja Brandhøj / Danmarks Restauranter & Cafeer, Esben Marcher / Dansk Live, Claus Bøgelund / DSK – De Samvirkende Købmænd og Mette Høgh / HK Handel 

1984 var året, hvor Sony DiscMan og Motorola DynaTAC mobiltelefonen kom på markedet. Det var to ganske revolutionerende opfindelser. Discman’en gjorde, at man kunne høre CD’er på farten, og Motorolas første kommercielt tilgængelige mobiltelefon gjorde det muligt at tale i telefon overalt. 

Samme år opfandt Folketinget kontantpligten, som skulle sikre, at selvom det nye Dankort, som var kommet på gaden året før, vandt frem som betalingsmiddel, så skulle der være adgang for kunderne til at betale med kontanter, så der ikke skete diskrimination.  

Meget vand er løbet gennem åen siden. CD’en og CD-afspilleren er mere eller mindre afgået ved døden, og er overtaget af digitale lydfiler, som i øvrigt i høj grad afspilles på smartphones, som dermed ikke blot har overtaget fra de traditionelle mobiltelefoner, men også fra fastnet-telefonen og cd-afspillerne.   

Udviklingen er løbet fra kontantpligten 

Den digitale udvikling har flyttet sig milevidt siden 1984. Også danskernes betalingsvaner har flyttet sig. Hvor den primære betalingsform i 1984 var kontanter, er den primære i 2022 digital. Alene 12 pct af betalinger blev i 2021 foretaget med kontanter. 

Selvom teknologien, digitaliseringen og danskernes vaner har flyttet sig i løbet af de knapt 40 år, der er gået, så har kontantpligten stort set ikke rykket sig ud af stedet.  

Mens digitaliseringen af betalinger har været til stor gavn for både forbrugerne og betalingsmodtagere, har det også efterladt en række virksomheder i en klemme. Alle betalingsmodtagere, butikker, spillesteder, cafeer, restauranter, hoteller, forlystelsesparker osv. er nemlig som følge af kontantpligten tvunget til at tage imod kontanter. Den samme forpligtelse påhviler imidlertid ikke bankerne. Dengang - i 1984, hvor man indførte reglen, havde ingen forestillet sig, at bankerne i høj grad ville blive kontantfrie. Men her knapt 40 år senere er det virkeligheden. Alene ca. 20 bankfilialer på landsplan har kontantkasser. Virksomhederne har dermed store vanskeligheder med at komme af med kontanter og købe byttepenge.  

Kontanter er lig med besvær og omkostninger 

Udover besværet ved at komme af med kontanter og købe byttepenge, så er den almindelige håndtering af kontanter for en lang række betalingsmodtagere en daglig udfordring.  

Kontanter er i en række situationer uforholdsmæssigt besværlige. De er langsommelige, fx når mange mennesker skal ekspederes hurtigt til en koncert eller på et fodboldstadion. De er forbundet med større risici end digitale betalinger fx i form af røverier. De er ekstraordinært omkostningskrævende - der skal eksempelvis opbygges sikkerhed, overvågning og kontantafhentning/aflevering. Og så er der en række betalingssituationer, hvor kontanter bare ikke passer ind – det kan være af hygiejnemæssige årsager ved fx køb af take away eller ved helt nye innovative butikskoncepter. 

Så fra at Folketinget i 1984 var bange for, at forbrugerne blev diskrimineret og kom i en kontantklemme, er det i 2022 butikkerne, cafeerne, restauranterne og spillestederne, der er kommet i klemme.  

På samme måde, som tiden er løbet fra Discman’en og DynaTAC’en, er tiden også løbet fra kontantpligten i den form, den har i dag. Der er derfor behov for, at det nye Folketing genbesøger reglen og ser på den med friske øjne - anno 2022 og lemper reglen betragteligt, så den passer til den digitale virkelighed, vi lever i dag.  

Læs mere om afskaffelsen af kontaktpligten på Dansk Erhverv.dk.