Nye rapporteringsregler på vej: Det kæmper Dansk Erhvervs kontor i EU for

Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles kæmper for, at kravene til virksomhederne som følge af det nyligt vedtaget EU-direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD) bliver proportionelle, så danske virksomheder ikke bliver blæst bagover af nye administrative byrder, men i stedet kan levere på bæredygtighed.

Kravene fra et nyt bæredygtighedsdirektiv (CSRD), som Rådet for Den Europæiske Union vedtog i slutningen af november, indebærer, at virksomheder fremover skal rapportere på deres samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger.

Direktivet har til formål at forpligte virksomheder i EU til en ensartet og pålidelig rapportering om bæredygtighed og rammerne for de nye krav træder i kraft i tre faser.

De store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte bliver som de første omfattet af direktivet fra 2024.

Igennem hele processen har Dansk Erhverv fulgt og gjort, hvad vi kunne, for at påvirke indholdet af direktivet, der med tiden vil komme til at påvirke hele erhvervslivet – men de endelige rapporteringskrav, der skal udfylde rammerne for direktivet - ligger endnu ikke fast, og derfor følger Dansk Erhverv fortsat udviklingen.

”Vi har allerede tidligt overfor EU-kommissionen fremhævet behovet for særlige hensyn til de små og mellemstore virksomheder, ligesom vi har påpeget, at det bør være de samme data om virksomhederne, der refereres til og anvendes i de mange forskellige EU-reguleringer der er på vej, så vi undgår dobbeltarbejde og fremmer gennemsigtighed. Det er i nogen grad lykkedes,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv.

Redskab til positive forandringer

Nu skal de detaljerede rapporteringskrav fastlægges af EU-kommissionen. Det sker på baggrund af et oplæg fra den private, europæiske organisation EFRAG. Dansk Erhverv er sammen med fire andre erhvervsorganisationer med til at finansiere det danske bidrag til EFRAG.

“Det er magtpåliggende for Dansk Erhverv, at de endelige rapporteringskrav bliver proportionelle og operationelle, så danske virksomheder kan benytte det som et redskab til reelle og positive forandringer på bæredygtighedsområdet – uden at blive lagt ned af administrative byrder. Derfor har vi allerede gennem EFRAG skubbet på for at nedbringe rapporteringskravene, og i vores dialog med EU-kommissionen vil vi fortsætte dette mål,” siger Lasse Hamilton Heidemann.

Dansk Erhverv bakker op om CSRD, der har til formål at understøtte finansiering af den bæredygtige omstilling.

Der er et stort potentiale i forhold til at bidrage til bæredygtig drift og udvikling blandt virksomhederne, hvis det bliver gjort rigtigt. En af de store fordele er, at rapporteringskravene bliver ensartede på tværs af EU. Det betyder, at investorer kan sammenligne og vurdere på tværs af landegrænser, hvor stærke virksomheder er til for eksempel grøn omstilling - og her er danske virksomheder i front.

Nogle af de områder, virksomhederne skal rapportere på fremover, er klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet, arbejdsforhold blandt medarbejdere og i leverandørkæden, diversitet og antikorruption.

Reglerne bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder:

1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte.
2. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte.
3. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder.

Dansk Erhverv følger processen og indholdet af de endelige detaljerede rapporteringskrav tæt og bidrager med viden og information til Dansk Erhvervs medlemmer i blandt andet nyhedsbreve og på hjemmesiden.