; ;
Gemt

Grøn omstilling fylder mere i udbud. Men kongetallet står i stampe

30. marts 2023

60 procent af de offentlige EU-udbud indeholdt i 2021 ”grønne ord”, og dermed potentielt grønne elementer. Det er en markant stigning fra 44 procent på blot to år. Men kun hver fjerde udbudsegnede offentlige opgave bliver konkurrenceudsat.

 

Den offentlige sektor købte ind hos den private sektor for 400 milliarder kroner  i 2021. Det svarer til en tredjedel af de samlede offentlige udgifter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ”Status for offentlig konkurrence 2022” viser, at grøn omstilling i indkøb fylder mere end tidligere, men graden af opgaver, der er udbudsegnede og konkurrenceudsættes, ligger på samme niveau som tidligere år.

Gode grønne intentioner, men hvor meget bliver realiseret?

Andelen af udbud, der indeholder grønne ord i udbudsmaterialet, er steget fra 44 procent i 2019 til knap 60 procent i 2021. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport udgives på bagkant af 2022, og derfor er der tale om 2021-tal, men ikke desto mindre er det et tegn på, at grøn omstilling har fået et større fokus i offentlige indkøb.

”Udbud, der benytter grønne ord i udbudsmaterialet, er steget betragteligt. Det er et udtryk for, at grøn omstilling fylder mere, når det offentlige sender opgaver i udbud. Det er positivt, og en udvikling og tendens, vi bifalder og genkender i Dansk Erhverv,” udtaler Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv.

Der er dog et enkelt men:

”Undersøgelsen beror på ’grønne ord’, og derfor siger tallene ikke noget om, hvorvidt udbuddene reelt bidrager til grøn omstilling. Det, vi kan udlede, er, at miljø, bæredygtighed og total- og livscyklusomkostninger indgår i udbuddene, men ikke om det er et reelt konkurrenceparameter for at vinde udbuddet. Der er mere tale om populære buzzwords end reel handling,” forklarer Morten Jung.

Kongetallet træder i vande

Lidt mere end hver fjerde (26,6 pct.) udbudsegnede opgave blev konkurrenceudsat i 2021 målt med indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). Siden 2018 har IKU’en svinget fra mellem 25,1 til nu 26,6 pct. Der er tale om en beskeden stigning, vurderer Morten Jung:

 ”Det er selvfølgelig gode nyheder, at flere opgaver konkurrenceudsættes. Dykker vi ned i tallene, er der dog tale om, at regionernes konkurrenceudsættelsesgrad steg med 5,2 procentpoint i 2021 pga. COVID-19. Trods denne stigning træder kongetallet, IKU’en, altså fortsat vande”, siger Morten Jung.

Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Konkurrenceudsættelse i kommunerne måles ved indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). Indikatoren udtrykker kommunernes brug af private leverandører af opgaver i forhold til kommunernes samlede opgaver, der kan varetages af private leverandører. Indikatoren omfatter også de opgaver, som har været i udbud, og som er vundet af

kommunale leverandører. IKU’en vedrører som udgangspunkt kun konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser og dermed ikke større bygge- og anlægsarbejder eller varekøb, medmindre varekøbet er tilknyttet tjenesteydelsen.

For kommunerne gælder det, at deres konkurrenceudsættelsesgrad er steget med 0,6 procentpoint fra 26,3 pct. 2020 til 26,9 pct. 2021:

”Ikke overraskende viser rapporten, at kommunerne konkurrenceudsætter omtrent samme niveau som tidligere. Der er fortsat et stort potentiale til yderligere konkurrenceudsættelse, som vi ved både styrker produktiviteten, lavere priser, højere kvalitet og bæredygtige løsninger – og i øvrigt er noget, som også danskerne efterspørger”, siger Morten Jung.

Bedre kvalitet og mere værdi med sund konkurrence

pdf

Download

Kontakt

Offentlig-privat samarbejde

Morten Jung

Markedschef
Medarbejderprofil