Spring til indhold

Altiden: Fremtidens velfærd kræver nye måder at tænke omsorg på

19. juni 2026

Med stigende behov for støtte og omsorg, mangel på medarbejdere og øget kompleksitet i velfærdsopgaverne peger Altiden på behovet for nye måder at samarbejde, organisere og tænke omsorg på.

"Fremtidens velfærd kræver, at vi organiserer arbejdet anderledes, bruger kompetencerne klogere og i højere grad samarbejder på tværs," fortæller Trine Mottlau, administrerende direktør i Altiden  

Danmark står over for en stor velfærdsudfordring. Behovet for støtte, omsorg og specialiserede indsatser vokser, mens det bliver stadig sværere at rekruttere de medarbejdere, der skal løfte opgaven.

Hos Altiden arbejder man derfor målrettet for at udvikle fremtidens velfærd gennem nye måder at organisere arbejdet, samarbejde på tværs og bruge teknologi klogt – uden at gå på kompromis med den menneskelighed, der er kernen i omsorgen.

”Det er ikke en midlertidig ubalance, men en strukturel udfordring. Det er afgørende, at vi tør tale åbent om, at fremtidens velfærd ikke kan løses inden for de samme rammer som i dag. Vi er nødt til at tænke anderledes – i organisering, samarbejde og brug af kompetencer,” siger Trine Mottlau, administrerende direktør i Altiden.

Om Altiden
Altiden er en landsdækkende velfærdsaktør, der leverer socialfaglige indsatser til børn, unge, voksne og familier samt ældreomsorg til ældre mennesker. Virksomheden tilbyder blandt andet børne- og ungehjem, skoletilbud, botilbud, friplejehjem, plejehjem, dagcentre og støtte i eget hjem. Altiden er en del af Ambea, en af Nordens største omsorgsvirksomheder, og arbejder ud fra visionen om at gøre verden lidt bedre – ét menneske ad gangen.

19. juni 2026

Et fælles menneskesyn på tværs af velfærden
Selvom Altiden arbejder med forskellige målgrupper, er udgangspunktet det samme.

”Uanset om vi arbejder med et barn, en voksen borger eller et ældre menneske, er udgangspunktet det samme: at møde mennesker med værdighed, respekt og tro på deres potentiale,” fortæller Trine Mottlau.

Hos Altiden handler omsorg derfor om mere end at levere en ydelse. Ambitionen er at skabe reel værdi for det enkelte menneske og bidrage til udvikling, trivsel og livskvalitet.

”Vores tilgang tager afsæt i Ambeas vision – at vi gør verden lidt bedre – ét menneske ad gangen. Det betyder, at vi ser det hele menneske, tager udgangspunkt i ressourcer frem for begrænsninger og arbejder relationelt og fagligt for at skabe udvikling og trivsel. Den røde tråd er, at vores indsats skal kunne mærkes i menneskers liv – ikke kun i systemerne,” forklarer Trine Mottlau, administrerende direktør i Altiden.

Fremtidens største udfordring er mangel på hænder
En af de største udfordringer på velfærdsområdet er manglen på kvalificerede medarbejdere. Ifølge Altiden er kompetenceforsyning den største strategiske udfordring for hele sektoren.

”Hvis vi skal leve op til vores ambition om at gøre en forskel for hvert enkelt menneske, kræver det, at vi har de rette mennesker – og at de trives og udvikler sig hos os,” forklarer Trine Mottlau.

Derfor arbejder Altiden målrettet med at skabe attraktive arbejdspladser med høj faglighed og meningsfuldt arbejde, udvikle medarbejderne og give dem større ansvar og indflydelse samt tænke bredere i, hvem der kan bidrage til velfærden.

Samtidig mener Trine Mottlau, at sektoren er nødt til at udfordre de eksisterende rammer.

”Fremtidens velfærd kræver, at vi organiserer arbejdet anderledes, bruger kompetencerne klogere og i højere grad samarbejder på tværs. Her er der et stort potentiale – men også en risiko, hvis systemet ikke følger med behovet for forandring,” understreger Trine Mottlau, administrerende direktør i Altiden.

Teknologi skal frigøre tid til omsorg
Behovet for nye løsninger betyder også, at teknologi og digitalisering kommer til at spille en større rolle i fremtidens velfærd.

Ifølge Trine Mottlau rummer digitale løsninger et stort potentiale for at understøtte medarbejdernes arbejde, skabe bedre overblik og reducere administrative byrder. Men teknologien må aldrig blive et mål i sig selv.

”Digitalisering skal være et redskab, der understøtter kvaliteten og frigør tid til det vigtigste – nemlig mødet mellem mennesker,” siger Trine Mottlau, administrerende direktør i Altiden.

Hun peger samtidig på, at balancen mellem effektivitet og nærvær bliver afgørende i de kommende år.

”Vi er nødt til både at arbejde mere effektivt og samtidig bevare den menneskelighed og kvalitet, som er kernen i velfærden,” understreger Trine Mottlau.

Ambitionen er at tage ansvar for fremtidens velfærd
Altiden ønsker ikke blot at levere velfærdsydelser, men også at bidrage aktivt til udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund, der kan imødekomme fremtidens behov.

”Vi skal være kendt for høj kvalitet og stærk faglighed – men også for at tage ansvar for de større udfordringer, vi står med som samfund,” siger Trine Mottlau.

Ambitionen er blandt andet at bidrage til løsninger på arbejdskraftudfordringen, udvikle nye måder at organisere og levere velfærd på og være en stærk samarbejdspartner for det offentlige.

Samtidig ønsker Altiden at bidrage til en klogere anvendelse af teknologi i velfærden.

”Vi har en klar ambition om at være med til at udvikle klogere brug af teknologi i velfærden – med ét princip for øje: at teknologi skal frigøre tid til omsorg, ikke erstatte det. Hvis vi lykkes med det, kan vi både håndtere de strukturelle udfordringer og samtidig holde fast i det vigtigste: at gøre verden bedre – ét menneske ad gangen,” afslutter Trine Mottlau, administrerende direktør i Altiden.

Andre læser også

Nyhed

Mød menneskene bag velfærden: Emma er blandt årets 100 største velfærdstalenter

Brian Mikkelsen besøgte i starten af juni pædagogisk assistent Emma Harding Ulvig Nielsen, der er blevet udpeget som et af årets 100 største velfærdstalenter. Se billederne fra besøget og læs, hvordan medarbejdere som Emma hver dag er med til at skabe kvalitet, tryghed og trivsel for børn og familier.

Nyhed

Han frygtede førtidspension. I dag har han fuldtidsjob som økonomisk rådgiver

Med en skizotypi-diagnose og flere år på kontanthjælp frygtede 33-årige Julian Dahl, at han aldrig ville få fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag er han økonomisk rådgiver i Gladsaxe Kommune takket være et specialiseret forløb hos Fonden Incita.

Nyhed

Få overblikket: Hvad betyder det nye regeringsgrundlag for velfærdsområdet?

Regeringen vil investere mere i velfærd, styrke forebyggelsen og give civilsamfundet en større rolle i løsningen af velfærdsopgaver. Her får du et overblik over regeringens planer for velfærdsområdet i den kommende valgperiode

Andre tilmelder sig også

Webinar

Takster på ældreområdet: Påvirker de nye deltidsafgørelser dine takster?

Har du krav på efterregulering af dine takster som følge af de nye afgørelser om overtidsbetaling til deltidsansatte? Bliv klogere på reglerne og rammerne for efterregulering for private og selvejende leverandører af ældrepleje i lyset af deltidsafgørelserne.
4 dage til tilmeldingsfrist
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
Ekskl. moms
Netværk

Møde i netværk for sociale tilbud

Hvordan arbejder NSK med at bekæmpe velfærdskriminalitet – og hvad betyder det for sociale tilbud? Til dette møde i Netværk for Sociale Tilbud får vi besøg af Hvidvasksekretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som vil give indblik i deres arbejde og de tendenser, de ser på området.
4 dage til tilmeldingsfrist
1560 København V
  • Medlemmer
    0 kr.
Ekskl. moms
Netværk

Møde i netværk for ældrepleje

Netværk for ældrepleje er for dig, der vil være på forkant med udviklingen, dele erfaringer og indgå i et stærkt fællesskab, der er med til at sætte retningen for fremtidens ældrepleje i Danmark. Den 24. juni mødes vi hos Fortegaarden – en selvejende institution, der tilbyder plejeboliger til ældre. På dagen sætter vi fokus på både udfordringer og muligheder i ældreplejen gennem faglige indsigter, dialog og erfaringsudveksling.
4 dage til tilmeldingsfrist
Fortegaarden, Femmøllervej 10 8240 Risskov
  • Medlemmer
    0 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Samfund & Velfærd

Sigrid Wilbeck Hansen

Chefkonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Velfærd & Samfund

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.