Medlemmerne spørger: Hvad gør jeg, hvis min kunde ikke returnerer et fortrudt køb?
Hvis en forbruger benytter sig af sin fortrydelsesret, skal forbrugeren naturligvis levere de købte varer tilbage. Men hvordan er reglerne egentlig, hvis pakken aldrig kommer tilbage til dig, eller det ikke er den købte vare, der ligger i pakken? Det får du svar på her.
Hvis pakken ikke kommer frem til dig
Det er som udgangspunkt forbrugeren, der bærer risikoen, hvis pakken forsvinder undervejs fra forbrugeren til dig. Det forudsætter dog, at forbrugeren selv har valgt transportøren. I de tilfælde, hvor du har sendt en returlabel til forbrugeren, og det dermed er dig, der har valgt den pågældende transportør, er det dig, der bærer ansvaret, hvis pakken ikke kommer frem.
Hvis pakken kommer frem med forkert indhold
Det er altid forbrugeren, der bærer ansvaret for, at det er det rigtige indhold, der er lagt i pakken. Hvis forbrugeren for eksempel har købt et par bukser af mærket X, men der ligger et par bukser af mærket Y i pakken, er du derfor ikke forpligtet til at returnere købesummen til forbrugeren. I denne situation anbefaler Dansk Erhverv, at du kontakter forbrugeren og hører, om vedkommende vil have sin vare tilbage.
Hvis forbrugeren fastholder, at vedkommende har lagt den rigtige vare i pakken
Hos Dansk Erhverv har vi hørt om enkelte sager, hvor forbrugeren fastholder, at vedkommende har lagt den rigtige vare i pakken, og at der derfor må være nogle andre, der har ”erstattet” den rigtige vare med en anden vare.
Hvis du oplever en sådan situation, kan du bede forbrugeren om at udfylde en tro- og loveerklæring om, at vedkommende lagde den rigtige vare i pakken. Du kan også opfordre forbrugeren til at anlægge en sag ved politiet eller ved Forbrugerklagenævnet eller et andet relevant klagenævn.
Hvis du er medlem af Dansk Erhverv, er du altid velkommen til at kontakte vores erhvervsjurister, hvis du har spørgsmål til de forbrugerretlige regler.
Andre læser
Få svaret: Hvem har ansvaret, hvis din pakke ikke kommer frem eller indeholder forkerte varer?
Udfordringen med manglende pakker er kendt hos mange virksomheder. Her får du svar på, hvem der har ansvaret, og hvad du kan gøre, hvis du mener, at forbrugeren forsøger at snyde dig.
Nye AI-krav træder i kraft 2. august: Det skal du have styr på nu
Den 2. august træder de nye mærkningskrav for AI-genereret indhold i kraft, og mange virksomheder er stadig i tvivl om, hvordan reglerne skal omsættes til praksis. Her får du overblik over, hvad du bør gøre. Du kan også se vores webinar om de nye regler.
Nye krav til grøn markedsføring: Sådan overholder du dem
Fra 27. september 2026 skærpes reglerne for grøn markedsføring. Særligt brugen af bæredygtighedsmærker, generiske grønne udsagn og fremtidige miljømål bliver reguleret tættere. Bliv klogere på reglerne og få et godt tip til, hvordan du overholder dem her.
Kontakt
Handel
Bo Dalsgaard
Fagchef for Forbrugeraftaler og Forbrugerklagesystemer