Nationalbanken: Kontanter spiller en stadig mindre rolle i dansk handel
En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danskerne i stigende grad vælger digitale betalingsformer, og kontanter fylder mindre end nogensinde i hverdagen. Den udvikling betyder, at kontantbetalinger bliver stadig mere sjældne i butikkerne – og at reglerne om kontantpligt i stigende grad er ude af trit med den måde, kunderne faktisk betaler på.
Nationalbankens seneste analyse viser, at kun ni procent af betalingerne og syv procent af betalingsværdien i den fysiske handel blev gennemført med kontanter i 2025. Samtidig bliver en stadig større del af danskernes køb gennemført digitalt – både fordi kort og mobilbetalinger dominerer i butikkerne, og fordi flere handler via webshops og apps. Dermed spiller kontanter generelt en stadig mindre rolle i den samlede handel.
Kontanter bruges primært til dagligvarer og småkøb
Selv om kontantbetalingen generelt er på retur, anvendes kontanter fortsat mest i dagligvarehandlen. Ifølge Nationalbanken sker mere end halvdelen af alle kontantbetalinger i den fysiske handel ved køb af dagligvarer. Herudover bruges kontanter især til mindre køb i kiosker samt ved restaurant-, café- og barbesøg. Også inden for disse områder er kontantbetalingen dog faldende.
Kontantpligten matcher ikke længere kundernes adfærd
For langt de fleste butikker er det i dag undtagelsen snarere end reglen, at kunder ønsker at betale kontant. Den faldende brug af kontanter skyldes ikke, at butikkerne er holdt op med at tage imod dem. Tværtimod er butikker i Danmark som udgangspunkt fortsat forpligtede til at modtage kontanter, og kunderne kan derfor – med få undtagelser – frit vælge mellem kontanter og digitale betalingsløsninger. Udviklingen afspejler derfor først og fremmest, at forbrugerne foretrækker at betale digitalt.
Nationalbanken pegede allerede i en analyse fra 2023 på, at det kan være relevant at lempe kontantpligten, efterhånden som brugen af kontanter falder. Når stadig færre kunder ønsker at betale kontant, bliver kontantpligten i stigende grad mindre relevant for en stor del af detailhandlen.
Det er en udvikling, som mange handelsvirksomheder allerede mærker i praksis. Håndtering af kontanter medfører fortsat omkostninger til optælling, opbevaring, transport og sikkerhed, selv om antallet af kontantbetalinger bliver stadig lavere.
Kontanter forsvinder ikke helt
Selv om kontanter spiller en mindre rolle, understreger Nationalbanken, at de fortsat har en vigtig funktion. En mindre gruppe borgere er fortsat afhængige af kontanter, og de fungerer samtidig som et vigtigt supplement i betalingsberedskabet, hvis de digitale betalingssystemer skulle være utilgængelige.
Dansk Erhverv: Reglerne bør følge virkeligheden
Udviklingen understreger behovet for, at lovgivningen følger den måde, danskerne faktisk betaler på. Når kontanter kun anvendes ved en begrænset del af betalingerne, bør reglerne om kontantpligt afspejle den nye virkelighed og give butikkerne større fleksibilitet – samtidig med at der fortsat tages hensyn til de borgere, som har behov for at kunne betale med kontanter.
Nationalbankens nye tal dokumenterer, at kontanter fortsat mister betydning i dansk handel. Samtidig flugter udviklingen med Nationalbankens tidligere vurdering af, at en faldende anvendelse af kontanter gør det naturligt at se på, om reglerne om kontantpligt fortsat er tidssvarende.
Den danske detailhandel er blandt de mest digitaliserede i verden, og betalingsvanerne peger entydigt i én retning: Kontanter bliver stadig mindre relevante som betalingsmiddel i den daglige handel.
Læs Nationalbankens analyse om danskernes brug af kontanter
Læs Dansk Erhvervs holdning til kontantpligten
Læs også
Kontantpligten volder problemer – Forbrugerombudsmanden fik i 2022 flere klager end tidligere
Kontantpligten har snart 40 år på bagen og volder flere og flere problemer. I 2022 fik Forbrugerombudsmanden 45 flere klager end forrige år over overtrædelser af kontantpligten, hvorved årets samlede klager nåede 175. Forbrugerombudsmanden varsler nu i højere grad bøder for overtrædelse af pligten.
Modernisering af kontantpligten: Ja tak til kontanter, nej tak til tvang
Dansk Erhverv foreslår at afskaffe kontantpligten for alle andre betalingsmodtagere end dagligvarebutikkerne og visse udbydere af sundhedsydelser. Det vil lette en stor byrde for en række betalingsmodtagere, mens det for de fleste forbrugere ikke vil have nogen afgørende betydning for deres mulighed for at betale med kontanter.
Kontantpligten er overhalet af virkeligheden
Kontantpligten har snart 40 år på bagen. Samfundet har i den tid udviklet sig enormt, men kontantpligten er ikke fuldt med udviklingen. Der er derfor behov for, at pligten bliver tilpasset den virkelighed vi lever i dag – og ikke forbliver i den virkelighed vi levede i 1984, da reglen blev indført.
Kontantpligten er en byrde for VEGA: ”Det er ude af proportioner”
Det bøvl, der er forbundet med at skulle tage imod kontanter fra koncertgæster i VEGA indtil klokken 20, overstiger langt de mulige fordele. For der er stort set ingen, der betaler med mønter og sedler, til gengæld er det både besværligt, tidskrævende og dyrt for at skulle håndtere de få kontanter, der er, siger adm. direktør for VEGA, Steen Jørgensen.
Virksomheder i klemme mellem kontantforbud og kontantpligt
Når bankerne lukker kontantkasser i stor stil, bliver det vanskeligt for virksomhederne at komme af med kontanterne – og hvidvaskreglerne gør ikke kontanthåndteringen nemmere.
Forbrugerombudsmanden indskærper kontantreglerne over for trafikselskaberne
Buschauffører må ikke afvise passagerer, der ønsker at betale med kontanter med begrundelsen, at chaufføren ikke kan give byttepenge tilbage. Forbrugerombudsmanden slår nu fast, at den hidtidige praksis har været i strid med kontantreglen.
Kontakt
Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed