5 centrale greb: Sådan skaber vi et moderne og mangfoldigt velfærdssamfund
Søndag d. 3. maj 2026 pegede Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, i Avisen Danmark på et klart budskab: Et moderne og mangfoldigt velfærdssamfund er et af Danmarks vigtigste konkurrenceparametre.
Mens forhandlingerne om en ny regering er i fuld gang, er der én af Danmarks vigtigste styrkepositioner, partierne ikke må glemme: det tætte samspil mellem de offentlige og de ikke-offentlige velfærdsleverandører, fondene og civilsamfundet om et stærkt velfærdssamfund.
Samarbejdet på tværs af sektorer er en grundsten i dansk velfærd. Det er en styrke, vi skal værne om og udvikle. For de udfordringer, vi står overfor, er for store til, at én sektor kan løfte dem alene. Derfor bør samarbejdet på tværs af sektorer stå centralt for den kommende regering.
I Dansk Erhverv peger vi på fem prioriteringer, der er afgørende for at udvikle et moderne og mangfoldigt velfærdssamfund.
1. Borgerne skal være i centrum
Velfærd skal måles på den værdi, den skaber for borgerne – i form af kvalitet, sammenhæng og livskvalitet. Det kræver også større gennemsigtighed og reelle valgmuligheder.
2. Vi skal investere mere i forebyggelse
Tidlige indsatser – særligt over for børn, unge og mennesker med sygdom eller handicap – kan både forbedre livskvaliteten, forebygge senere behov og styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet.
3. Teknologi skal bringes langt mere i spil
Når der bliver flere ældre og færre hænder, er smartere løsninger nødvendige. Velfærdsteknologi og kunstig intelligens kan frigøre tid og forbedre kvaliteten – hvis vi prioriterer dem og får dem hurtigere fra forsøg til udbredelse.
4. Vi skal måle kvalitet og effekt bedre
Der er behov for større gennemsigtighed i ressourceanvendelsen. Mere viden om, hvor borgerne får mest velfærd for pengene, er afgørende for at prioritere rigtigt.
5. Fokus skal være på kvalitet – ikke leverandør
Vi skal bringe alle samfundets styrker i spil. Offentlige, private, selvejende, fonde og civilsamfund kan hver især bidrage med løsninger og innovation, hvis rammerne er fair og gennemsigtige.
Derfor er forandring nødvendig
Et velfærdssamfund, der skaber tillid, tryghed og sunde borgere, er en forudsætning for et stærkt arbejdsmarked. Når flere kan arbejde og bidrage, styrker det både virksomhedernes muligheder og den samlede velstand – som igen finansierer velfærden. Derfor er velfærd også et centralt konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv.
Uden handling risikerer vi et velfærdsgab
Vi bliver flere ældre, og behovet for velfærd vokser. Samtidig bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder, og dermed færre til at løfte opgaverne. Det er en udvikling, vi skal tage alvorligt. Ellers risikerer vi et velfærdsgab, hvor ambitionerne overstiger vores evne til at levere.
Hvor stor en del af velfærden leveres af ikke-offentlige aktører?
Den ikke-offentlige velfærd er en uundværlig del af velfærdssamfundet og af den hjælp og omsorg, mange danskere er afhængige af hver dag.
- 1 ud af 4 af daginstitutionerne drives af ikke-offentlige aktører
- Omkring halvdelen af botilbud til mennesker med handicap er ikke-offentlige
- Næsten hver anden dansker vælger privat hjemmehjælp
- Mange får støtte fra civilsamfundsorganisationer
- Omkring 1 million danskere bor i almene boliger
Fremtidens velfærd skabes i fællesskab
Den danske velfærd er ikke skabt af én aktør alene. Den er vokset frem i et samspil mellem det offentlige, civilsamfundet og private initiativer – og netop den bredde er en styrke.
De første ambulancer blev kørt af Sophus Falck. De første sygeplejersker blev uddannet på Diakonissestiftelsen. Og i dag løfter organisationer og virksomheder som Røde Kors og Altiden vigtige opgaver for mennesker, der har brug for omsorg og støtte.
Samarbejdet på tværs af sektorer er derfor en grundsten i dansk velfærd. Det er en styrke, vi skal værne om og udvikle. Skal vi lykkes med at fremtidssikre velfærden, kræver det, at vi bygger videre på netop den model – og omsætter de rigtige prioriteringer til konkret handling.
Et moderne velfærdssamfund er ikke bare en udgift. Det er en investering i både mennesker og den vækst, vores fælles velstand bygger på.
Læs også
Supertrends: Fællesskaber bliver fremtidens vigtigste investering
Vi lever længere og bedre, når vi er sammen med andre. Alligevel bliver der færre fællesskaber. I dette afsnit af Supertrends diskuterer Lennart Lajboschitz, stifter af blandt andet Folkehuset Absalon, og Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, hvad udviklingen betyder, og hvordan vi kan vende den på arbejdspladsen og i samfundet.
Dansk Erhverv i fælles appel til kommende socialminister: Træk håndbog og vejledning tilbage
I et debatindlæg rækker Dansk Industri, LOS – Landsorganisationen for Sociale Tilbud, Selveje Danmark og Dansk Erhverv ud til den kommende socialminister og understreger, klare udfordringer.
Fremtidens velfærd kræver mere konkurrence og mindre bureaukrati
Danmark får ikke råd til fremtidens velfærd uden højere produktivitet i den offentlige sektor. Det kræver mere konkurrence, fuld gennemsigtighed i prissætningen og klare, enklere rammer for samarbejdet mellem offentlige og private aktører.
Andre tilmelder sig også
Forsvarsnetværkets Årsdag
-
Medlemmer0 kr.
Get a Life Cycle Assessment
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
Cybersikkerhed: Compliance og risikostyring i praksis
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
Kontakt