Mikkel Vestergaard Frandsen har skabt milliardforretninger på livredende myggenet og sugerør. Nu har han kastet sig ud i et nyt projekt, som skal opdage skovbrande og naturkatastrofer tidligt. På Dansk Erhvervs Årsdag fortalte han om sine skyhøje ambitioner.

Af: Nadia Maja Bech

Hvis Mikkel Vestergaard Frandsen får ret, kommer der om få år til at svæve gigantiske platforme 20 kilometer over vores hoveder.

Ikke en enkelt eller to. Målet er 1.000 i 2032.

Ved første øjekast kan de ligne luftskibe, men den korrekte betegnelse er stratosfæriske platforme. De skal blandt andet opdage skovbrande og oversvømmelser, overvåge trafficking og sikre bredbånd til områder, hvor der er dårlig eller ingen forbindelsen i dag.

Det lyder måske som en science fiction-film, men spørger man manden bag, er det et spørgsmål om tid, før de mange platforme svæver rundt i stratosfæren.

”Jeg er overbevist om, at det her bliver lige så normalt som at se tog på skinner og skibe i havne.” 

Sådan lød det fra Mikkel Vestergaard Frandsen, da han gik på scenen på Dansk Erhvervs Årsdag.

Og de 1.000 stratosfæriske platforme er kun begyndelsen, for potentialet er meget større.

”På nuværende tidspunkt kan vi se et marked på mellem 26.000 til 30.000 stykker,” sagde han.

Det begyndte langt fra stratosfæren
Store ambitioner er ikke nyt for Mikkel Vestergaard Frandsen. Han voksede op i et parcelhuskvarter i Kolding og rejste som 19-årig til Nigeria for at starte sin første forretning.

Siden har han skabt milliardvirksomheder på løsninger, der har haft ét særligt fællestræk: De skal løse konkrete problemer for mennesker.

Først udviklede han PermaNet, som er et særligt myggenet udviklet til at bekæmpe malaria. Senere skabte han LifeStraw, der sikrer rent drikkevand.

Og det er netop det at hjælpe mennesker, der driver Mikkel Vestergaard Frandsen som iværksætter.

”Indtil jeg var omkring 30 år har jeg været meget drevet af eventyr. Derefter fik jeg øjnene op for, hvor stor en positiv indflydelse man kan have som iværksætter. At man kan bygge en sund forretning, samtidig med at man gør noget godt for menneskeheden. Jeg begyndte derfor at integrere nogle af de værdier i virksomhedens DNA. Værdier om at vi alle er lige, og at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs,” sagde han.

Skiftet i hans drivkraft skete, da myggenettet begyndte at få et gennembrud omkring 2004-2005.

”Vi stod i Togo og Niger og skulle for første gang landsdække flere lande med myggenettet. Det var to uger inden regnsæsonen kom, hvor malariatilfældene stiger. Vi havde derfor kun to uger til at få alle børn under fem år og alle gravide kvinder under et myggenet. Det lykkedes os, og vi kunne se, at vi i 12-13 lande havde reddet 400.000 børns liv. Dét ændrede min tankegang, og med det ændrede tankegangen i virksomheden også,” sagde han.

Siden er mængden af især børn, der dør af malaria, faldet markant som følge af Mikkel Vestergaard Frandsens opfindelse. I dag har PermaNet distribueret omkring en milliard net og set den globale malariadødelighed falde fra omkring 1,3 millioner til 600.000 om året.

Også sugerør-opfindelsen LifeStraw har gjort en kæmpe forskel for nogle af verdens svageste. For eksempel får omkring 15 millioner børn i Østafrika i dag rent drikkevand i skolen takket være LifeStraw.

Fra landsbytosse til gal forretningsmand
Mikkel Vestergaard Frandsen har tjent en formue på PermaNet og LifeStraw, og derfra har han indskudt omkring en halv milliard kroner i SCEYE. Og han er ikke den eneste, der tror på projektet.

I 2024 indgik SCEYE en rammeaftale med NASA og U.S. Geological Survey om blandt andet overvågning og dataindsamling om hav og miljø.

Derudover gennemførte virksomheden en historisk testflyvning fra New Mexico til Japan den 9. august i samarbejde med den japanske telekoncern SoftBank. Her testede SCEYE blandt andet mobil- og internetforbindelse fra stratosfæren, og resultatet blev mere end 15.000 km gennem stratosfæren på 13 dage.

Her beviste virksomheden, at den stratosfæriske platform virker. Og med det bevis er Mikkel Vestergaard Frandsen ved at miste en titel, som han har båret på i årtier:

”Fordi vi nu har vist, at den stratosfæriske platform virker, kan jeg snart ikke længere kalde mig for en landsbytosse. Nu er jeg nok mere en gal forretningsmand,” lød det fra iværksætteren på scenen på Dansk Erhvervs Årsdag.