; ;
Gemt

Bliv opdateret på nye regler om sammensatte rejsearrangementer

Som det er mange bekendt, har Folketinget vedtaget ændringer til rejsegarantifondsloven. Ændringerne træder i kraft pr. 1. juli 2018. Bliv opdateret på nye regler om sammensatte rejsearrangementer.

Nyhed

Dansk Erhverv | TURISME & OPLEVELSE - 18. maj 2018

Ændringerne i rejsegarantifondsloven har været nødvendige, fordi der i EU er vedtaget et nyt pakkerejsedirektiv, som skal være implementeret i alle EU/EØS-lande senest den 1. juli 2018. Der er bl.a. tale om regler, som udvider beskyttelsen af rejsekunder, der køber såkaldte ”sammensatte rejsearrangementer”.

På denne baggrund vil der være flere erhvervsdrivende end hidtil, som skal være registreret i Rejsegarantifonden. Rejsegarantifonden har givet vejledning og hjælp til fortolkningen af de regler som udvider beskyttelsen af rejsekunder, der køber de såkaldte ”sammensatte rejsearrangementer”.

Det er Dansk Erhvervs opfordring, at medlemmer i turismebranchen orienterer sig om de nye regler. Der er en del forhold vedrørende de nye regler, som ikke er afklaret på nuværende tidspunkt. Herunder er det endnu ikke helt afklaret hvor mange virksomheder og præcis hvilke områder, der fremover også skal registreres i Rejsegarantifonden.

Herunder kan du downloade en folder, som i hovedtræk beskriver de nye regler, samt et mere uddybende notat.

Folder fra Rejsegarantifonden

pdf

Download

Notat om sammensatte rejsearrangementer

pdf

Download

Kontakt

Turisme, oplevelse & kultur

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør
Medarbejderprofil