; ;
Gemt

Deltag i SpissundereLIVE: Færre kalorier for pengene

05. maj 2021

Den 3. juni afholder Rådet for Sund Mad et online event med fokus på mindre portioner. Dansk Erhverv er medlem af rådet, og medlemmer af Dansk Erhverv kan deltage herigennem.


Store portioner er en medvirkende årsag til, at en stadig stigende andel af danskere får overvægt. For at bremse denne udvikling og forebygge overvægt har Rådet for Sund Mad igangsat signaturprojektet ”Ja tak, lidt mindre”, der vil gøre lidt mindre portioner til det nye normale.

Til dette online medlemsmøde kan du møde Anne Glad, forbrugerekspert, og Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og forebyggelse, der kommer med vinkler på hhv. forbrugerettede og strukturelle indsatser. Susanne Tøttenborg, projektleder på ”Ja tak, lidt mindre” fortæller om de første erfaringer med udbud af og efterspørgsel på mindre portioner.

Eventet afholdes online den 3. juni, 2021: 10:00 - 11:30.

Kontakt Dansk Erhverv senest d. 30. maj, hvis I kunne tænke jer at deltage i arrangementet.

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer