; ;
Gemt

Erhvervsuddannelser har højeste prioritet

Indsatsen for at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og dermed sikre tilstrækkeligt mange faglærte har høj prioritet hos regering og folketing. Det glæder naturligvis Dansk Erhverv, der også forventer, at substansen i regeringens nye udspil for at styrke erhvervsuddannelserne vil blive vedtaget.

Nyhed

Dansk Erhverv | POLITIK - 21. september 2018 - Af redaktør Kristian Kongensgaard

Virksomhederne mangler elever og lærlinge. Der er for få unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Af dem, der trods alt går i gang med en erhvervsuddannelse, er der også alt for mange, der falder fra og slet ikke gennemfører uddannelsen.

Omvendt er der også mange, der vælger at tage en erhvervsuddannelse efter at have gennemført en fuld gymnasial uddannelse. Men det er dyrt for samfundet, så der er brug for stærke og attraktive erhvervsuddannelser, hvis de i højere grad skal være førstevalget for de unge.

Erhvervsuddannelserne er i en særlig vanskelig situation
Regeringen, Folketinget, erhvervsskoler, Dansk Erhverv og dens medlemsvirksomheder samt øvrige interessenter ønsker et opgør med tilstanden. Men det handler ikke om at tage penge fra gymnasierne og give dem til erhvervsuddannelser:

”Nej, der er brug for både stærke erhvervsuddannelser og stærke gymnasiale uddannelser. Men erhvervsuddannelserne befinder sig i en særlig vanskelig økonomisk situation. Derfor står de for os øverst på listen, når der skal findes ekstra midler til at understøtte ungdomsuddannelserne,” siger uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen, Dansk Erhverv.

Efterlyser tæt samarbejde mellem skoler og erhvervsliv
Foreløbig har regeringen spillet ud med ikke færre end 55 forslag til initiativer. Målet er at øge andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, fra de nuværende 19,4 % til 30 % i 2025.

”Det er der også behov for, og vi bakker på lange stræk regeringens initiativer op,” siger Claus Rosenkrands Olsen.

Han mener dog ikke, at initiativerne er fuldt ud tilstrækkelige:

”Der skal blandt andet gøres endnu mere for at skabe et tæt samarbejde mellem grundskoler, erhvervsskoler og erhvervsliv om at integrere det anvendelsesorienterede i alle skolens fag, hvad enten det er dansk, matematik, sprog, naturfag og så videre. Desuden er der brug for at understøtte erhvervsskolernes drift med yderligere midler,” siger Claus Rosenkrands Olsen.

Dansk Erhverv ønsker overgangsordning forlænget
Med den seneste erhvervsuddannelsesreform fra 2015 blev det besluttet at begrænse muligheden i de merkantile uddannelser for at ansætte elever, der har gennemført en gymnasial uddannelse. Den mulighed skal være udfaset i 2020, men Dansk Erhverv ønsker overgangsordningen forlænget:

”Reformen virker endnu ikke som planlagt, så ordningen må forlænges. Ellers ender vi i en situation, hvor virksomhederne ikke kan få de elever, de har brug for,” siger Claus Rosenkrands Olsen og fortsætter:

”Manglen på kvalificerede elever og dygtige faglærte fylder meget i vores medlemskreds. For eksempel inden for handel og transport, hvor virksomhederne løfter et stort ansvar og uddanner mange elever.”

Det handler også om et Danmark i balance
Initiativerne for at styrke erhvervsuddannelserne har høj prioritet i regeringen og Folketinget. Derfor er Dansk Erhvervs uddannelseschef overbevist om, at der lander en politisk aftale i løbet af efteråret - og allersenest med finansloven for 2019:

”Problemet med mangel på elever og faglærte har aldrig stået så højt på den politiske dagsorden som nu. Viljen til at lande en god og ambitiøs aftale er bestemt til stede,” siger han.

Ifølge Claus Rosenkrands Olsen er det ikke kun de landspolitiske perspektiver, der er fokus på:

”Det handler også om et Danmark i balance. De unge, der tager en gymnasial uddannelse, skal i reglen søge ind til de større byer for at få en universitets- eller anden videregående uddannelse. Hvis de tager en erhvervsuddannelse, er der større sandsynlighed for, at de bliver boende. Det giver jo også virksomhederne bedre muligheder for at rekruttere både elever og faglærte. Derfor er der et meget bredt lokalt og regionalt fokus på erhvervsuddannelser. Det mærker vi positivt, når vi kommer rundt i landet.”

Problemet kan ikke på lang sigt løses med udenlandsk arbejdskraft
Til dem, der spørger, om Danmark ikke bare kan hente den faglærte arbejdskraft i udlandet, svarer Claus Rosenkrands Olsen:

”Problemet kan ikke på lang sigt løses med udenlandsk arbejdskraft. Men på den korte bane er det allerede i dag vanskeligt at rekruttere faglærte inden for nogle områder. Derfor ser vi gerne, at der bliver bedre muligheder for at hente kvalificeret arbejdskraft fra udlandet på de områder, hvor der er flaskehalse og mangel på faglærte. Det må dog ikke blive en sovepude i forhold til at gøre alt, hvad vi kan, for at løse opgaven gennem uddannelse her i landet.”

Dansk Erhverv følger forhandlingerne tæt
Regeringens forhandlinger med oppositionen om udspillet til at styrke erhvervsuddannelserne er nu gået i gang, og Dansk Erhverv følger med på sidelinjen:

”Vi følger processen tæt, og vil løbende være i kontakt med centrale politiske ordførere. Desuden har vi en dialog med ministeren og hendes embedsmænd om konkrete udfordringer og løsninger. Foreløbig kender vi kun rammen for udspillet, og ikke hvordan det tænkes udmøntet på de 55 forskellige punkter. Men jeg forventer, at substansen i regeringens udspil vil blive vedtaget, for der er hårdt brug for pakken,” siger Claus Rosenkrands Olsen.

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef
Medarbejderprofil