; ;
Gemt

European Green Deal: 10 ting, du skal vide

25. februar 2020

Europa-Kommissionens nye formand Ursula Von der Leyen præsenterede i december European Green Deal. En 24 siders lang publikation, der indeholder strategiske planer for handling på 10 specifikke miljøområder.

Her præsenteres Ursula Von der Leyens 10 nedslagspunkter:

  1. Kommissionen lover 100 milliarder euro i en overgangsperiode til at hjælpe medlemslande med at etablere en ‘low carbon’-økonomi ved primært at opgive kul. Dette forventes vedtaget i januar 2020.
  2. EU’s klimaambitioner hæves. Det forventes, at EU vedtager en klimalov i marts 2020, der binder EU til at blive klimaneutral i 2050.
  3. En biodiversitetsstrategi forventes vedtaget i marts. Strategien udtrykker EU’s ambitioner forud for FN-konferencen i oktober i Kina om en FN-konvention om biologisk diversitet.
  4. Kommissionen vil vedtage en nul-forureningsambition for et giftfrit miljø, hvilket vil indeholde handlingsplaner for både jord, luft og vand. Det forventes, at der vil blive vedtaget en bæredygtig kemikaliestrategi i juni 2020.
  5. Kommissionen ønsker at mobilisere industrien til en ren og cirkulær økonomi. Dette indebærer en ny industristrategi i marts 2020 og ligeledes en ny handlingsplan for cirkulær økonomi i marts 2020.
  6. Skiftet til grøn transport prioriteres og accelereres. Kommissionen vil presse på for at sikre en million offentlige ladestationer for elektroniske køretøjer i 2025. I juni 2021 forventes det endvidere, at kommissionen vil stramme reglerne for nye køretøjers CO2-udledning.
  7. Energipolitikken vil prioritere energieffektivitet og genanvendelse. Køreplanen indeholder en hurtig udfasning af kul og en ‘dekarbonisering’ af gas, hvor kommissionen er parat til at revidere eksisterende politikker, herunder direktiver om genanvendelig energi og energieffektivitet.
  8. Kommissionen foreslår en renoveringsbølge af bygninger. Bygninger står for 40 % af EU’s energiudledning, hvorfor renovationsraten på 0,4-1,2 % årligt skal fordobles.
  9. I foråret 2020 præsenteres en ny fra-jord-til-bord-strategi (ref.: ”Farm-to-fork”), der belyser landbrugets indvirkning på biodiversitet og klima. Nationale strategier – der forventes implementeret senest i 2022 – skal have til mål at minimere brugen og risikoen af kemiske pesticider, gødning og antibiotika.
  10. Finansieringen af transitionen bliver nøglen. De allerede eksisterende 2030-mål for klima og energi medfører en ekstrainvestering på 260 milliarder euro. Kommissionen arbejder derfor for en bæredygtig europæisk investeringsplan.