; ;
Gemt

Få overblik over Fødevarestyrelsens kontrolkampagner i 2019

Fødevarestyrelsen vil i år blandt andet have ekstra fokus på vildledende markedsføring, kræftfremkaldende stoffer og hygiejne, når de gennemfører deres kontrolkampagner.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 21. MARTS 2019

Fødevarestyrelsen planlægger at gennemføre i alt 18 kontrolkampagner i 2019. Danske virksomheder har generelt godt styr på fødevaresikkerheden, men Fødevarestyrelsen udvælger hvert år nogle områder, hvor der kan være behov for en ekstra indsats eller viden om tingenes tilstand.

I år er eksempelvis mobile salgssteder valgt ud til en kontrolkampagne. Netop den type virksomhed er i stigning, og derfor har Fødevarestyrelsen brug for at kontrollere, om de er registreret og følger regler om bl.a. hygiejne og sporbarhed af fødevarer.
Vildledning i restauranterne er valgt ud for at sætte fokus på, om de råvarer, der fremgår af menukortet, nu også er dem, der serveres.

Salgstekster og slogans på dagligvarer er også i fokus, fordi tidligere kampagner har vist, at flere virksomheder har svært ved at følge reglerne.

Oversigt over kontrolkampagner i 2019

Tidspunkt

Kampagne

Januar - Marts

OPSON VIII (Fælles kontrolkampagne i EU)

Januar - April

Anvendelse af tilsætningsstoffer i produktionsvirksomheder

Januar - December

Analytisk kontrol af kontaminanter

Januar - December

Analytisk kontrol af sporedannende bakterier

Februar - September

Sporbarhed i kiosker

Februar - Juni

Detailslagteres brug af nitrit ved lagesaltning

Marts - August

IUU Kontrol - manglende anmeldelse af partier til kontrol (fisk)

Marts - November

Ernærings- og sundhedsanprisninger

April - August

Mærkningskampagne – menukort i restauranter, hoteller mv.

April - November

Balanceregnskaber i virksomheder, der producerer økologiske fødevarer

Juni - Juli

Mobile salgssteder

Juni - November

Vedligeholdelse i fødevarevirksomheder

Juli - December

Frivillig mærkning af fjerkrækød med produktionsoplysninger

August - November

Mindre kemi ved stegning og bagning

August - November

Primærproducenters direkte levering af æg, tamfjerkræ og kaniner - del 2

September - December

Kontrol af mærkning og anvendelse af biocidholdige produkter i fødevarevirksomheder

September - December

Styring af Listeria i detailforretninger


På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du se hele kampagneplanen for i år og læse mere om de enkelte kampagner.