; ;
Gemt

Flot fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal - dansk eksport viser fremragende form

Danmarks Statistik er netop kommet med deres andet bud på væksten i dansk økonomi i 2. kvartal i år. Det viser, at dansk økonomi bragede afsted med en kvartalsvis vækst på hele 0,8 pct. – det er på niveau med Danmarks Statistiks første bud på væksten

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 30. august 2019

Danmarks Statistik har netop udgivet deres andet bud på væksten i dansk økonomi i 2. kvartal i år. Det viser, at dansk økonomi bragede afsted med en kvartalsvis vækst på hele 0,8 pct. – det er på niveau med Danmarks Statistiks første bud på væksten. Det er en fremragende vækst, som kommer ovenpå, at dansk økonomi blot kunne levere en minimal fremgang på 0,2 pct. i 1. kvartal.

Det er særligt dansk eksport, der i øjeblikket er i god form med fremgang på hele 3,3 pct. Eksportfremgangen har samtidig givet grundlaget for den flotte vækst i dansk økonomi i 2. kvartal. Når vi ser lidt længere ud i horisonten, er der dog tegn på udfordringer for dansk eksport. Der er i øjeblikket usikkerhed omkring den igangværende handelskrig mellem USA og Kina samt Storbritanniens udtrædelse af EU. Derudover er tysk økonomi i øjeblikket på kanten til recession. Det er bekymrende, at den danske eksport i øjeblikket er præget af så mange usikkerhedsmomenter fra udlandet, som alle peger i retning af forværrede udsigter for dansk økonomi. Der er i øjeblikket ikke specielt gode nyheder for de danske eksportudsigter.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil