Forårets helligdage og arbejdstidens planlægning

En helligdag er en arbejdsdag
Udgangspunktet er, at den enkelte medarbejder skal arbejde på sædvanlig vis på helligdage, og de har dermed ikke ret til fravær, betalt frihed eller særskilt betaling for arbejdet på helligdage.

Ret til frihed på helligdage er ikke reguleret i lovgivningen, men kan derimod fremgå af kollektive overenskomster, personalepolitikker, individuelle aftaler eller kutymer. Hvis der ikke er taget stilling til retten til fravær eller betaling på helligdage i overenskomster, personalepolitikker eller individuelle aftaler, vil de enkelte medarbejdere som udgangspunkt ikke have ret til fravær eller betalt frihed.

Udgangspunktet kan dog fraviges, og det vil som nævnt blandt andet kunne fremgå af en kollektiv overenskomst. Læs mere om de enkelte ordninger i følgende overenskomster:

• Butiksoverenskomsten, herunder lukkeloven. 
• Fritvalgsoverenskomsten. 
• Hoteloverenskomsten. 

FORÅRETS HELLIGDAGE I DETAILHANDLEN 2019
Generelt har butikkerne i Danmark adgang til at holde åbent alle dage og på alle tider af døgnet. Dog følger det af lukkeloven, at de fleste butikker skal holde lukket på helligdage og grundlovsdag.

Se mere om lukkeloven. 

Visse butikker og varearter er undtaget fra reglerne i lukkeloven og kan således også holde åbent på helligdage mv., se nærmere nedenfor.

Hvilke dage skal butikken være lukket?
Butikkerne skal holde lukket skærtorsdag og langfredag den 18. og 19. april samt påskesøndag og 2. påskedag den 21. og 22. april. Derudover er store bededag fredag den 17. maj, Kristi himmelfartsdag torsdag den 30. maj, grundlovsdag den 5. juni samt pinsedag og 2. pinsedag den 9. og 10. juni alle dage, hvor butikkerne som udgangspunkt i henhold til lukkeloven skal holde lukket, medmindre butikken er omfattet af en af de nævnte undtagelser i loven.

Alle øvrige dage kan butikkerne holde åbent hele dagen.

Dagligvareforretninger mv. med en omsætning på op til 34,2 millioner kroner
Butikker, der hovedsageligt sælger dagligvarer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 34,2 millioner kroner, kan i henhold til lukkeloven holde åbent på helligdage mv., altså på ovenstående lukkedage. Dog kan de butikker, der har en omsætning mellem 14,7 og 34,2 millioner kroner om året, kun holde åbent, hvis en registreret eller en statsautoriseret revisor har indsendt en erklæring om omsætningens størrelse for butikken til Erhvervsstyrelsen via virk.dk.

Øvrige undtagelser fra loven uden omsætningsgrænse
Bagerbutikker og byggemarkeder er undtaget fra loven og kan således holde åbent på alle dage, uden at der gælder en omsætningsgrænse.

Bagerbutikker i dagligvareforretninger vil også kunne holde åbent for salg af brød, mejeriprodukter og aviser, forudsat at bagerbutikken kan holdes adskilt fra den øvrige del af butikken, der holdes lukket.

Der gælder herudover en række undtagelser fra loven. Blomsterforretninger kan for eksempel også holde åbent, ligesom butikker med særlig placering kan være undtaget.

Se mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. 

Engrosforretninger
Engrosforretninger er ikke omfattet af lukkeloven, og butikkerne kan derfor holde åbent, som de vil.

Reglerne i butiksoverenskomsten

Arbejdsplaner
Medarbejderne skal kende deres arbejdstid minimum 16 uger frem, hvis der anvendes arbejdstidsplaner i henhold til Butiksoverenskomsten. Er arbejdstiden ikke allerede planlagt, skal eventuelle ændringer i forbindelse med foråret 2019 aftales eller varsles mindst fire uger forinden. Ændring i arbejdstiden i forbindelse med helligdagene er påregnelig for medarbejderne og kan derfor som det klare udgangspunkt ikke anses for at være væsentlig.

Hvor mange weekender må der arbejdes?
Butiksoverenskomsten skelner mellem søndagslukkede og søndagsåbne butikker. Det er Dansk Erhvervs vurdering, på baggrund af voldgiftspraksis, at der i hvert fald er tale om en søndagslukket butik, hvis antallet af faktisk åbne søndage om året er op til 31 søndage eller færre.

Udgangspunktet for begge typer butikker er, at der må arbejdes 8 ud af 16 weekender. Det kan for de søndagslukkede butikker fraviges ved aftale med den enkelte medarbejder, mens det for søndagsåbne butikker beror på butikkens forhold, om virksomheden kan pålægge flere arbejdsweekender.

Særligt omkring foråret 2019 skal det bemærkes, at det følger af Butiksoverenskomstens § 1, stk. 1, litra d, at reglerne om arbejdstid ikke gælder for påske- og pinselørdag. Der er således for denne periode mulighed for at pålægge to ekstra lørdage, uden at det beror på aftale eller er begrundet i butikkens forhold.

Reduktion ved helligdage
For fuldtidsansatte sker der en reduktion med 7,5 time for henholdsvis skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsesøndag og 2. pinsedag samt grundlovsdag.

Reduktionen skal ske i planperioden. Er der i planperioden eksempelvis 4 helligdage/dage, der behandles som helligdage, skal der reduceres med 30 timer (4 x 7,5 time), hvilket vil sige, at der alene skal arbejdes 562 timer i stedet for 592 timer. Det er uden betydning, om medarbejderen er på arbejde eller ej den pågældende helligdag, da alle ansatte skal have reduktionen i arbejdstiden. Medarbejdere, som er på arbejde de pågældende helligdage, får i øvrigt deres sædvanlige løn for de timer, de arbejder, samt helligdagstillæg. Det anbefales – så vidt muligt – at placere forårets helligdage i to planperioder, idet man herved skal reducere mindre i den enkelte planperiode.

Det er i øvrigt, som noget nyt i overenskomsten, blevet muligt at lave en lokalaftale om en forlænget planperiode på op til 26 uger. Herved kan også reduktionen fordeles over en længere periode. Kontakt Dansk Erhverv, hvis du ønsker at høre nærmere om dette.

Herudover er der netop lavet en forsøgsordning, hvor reduktionen ved aftale kan udskydes til en senere planperiode.

Se artiklen Ny aftale om søgnehelligdagsreduktion på Butiksoverenskomsten.

For deltidsansatte gives der ligeledes reduktion for de ovenfor nævnte dage.

Reduktionen for deltidsansatte sker i forhold til medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, således at medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på: 

• over 10 timer reduceres med 3,5 timer
• over 20 timer reduceres med 4,5 timer
• over 25 timer reduceres med 5,5 timer
• over 30 timer reduceres med 7,0 timer

Der er ingen praksis for, hvordan deltidsmedarbejderens ugentlige timetal opgøres.

Dansk Erhverv anbefaler, at der tages udgangspunkt i kontrakttimerne, hvis arbejdstiden som hovedregel er fast. Er arbejdstiden mere varierende, kan der tages udgangspunkt i medarbejderens faktiske timetal – det vil sige det gennemsnitlige ugentlige timetal i den planperiode, hvor helligdagen falder. På samme måde som fuldtidsansatte er det uden betydning, om den pågældende medarbejder arbejder eller har fri den pågældende helligdag.

Forskudttidstillæg
Efter reglerne i Butiksoverenskomsten skal der betales forskudttidstillæg for arbejde på særlige tidspunkter.

Pr. 1. marts 2019 udgør tillægget:

Hverdage	Kl. 18:00-23:00	Kr. 26,45
Hverdage	Kl. 23:00-06:00	Kr. 35,50
Lørdage	Kl. 15:00-24:00	Kr. 46,55
Søn- og helligdage	Kl. 00:00-24:00	Kr. 51,80

Såfremt en medarbejder er på arbejde i en butik, der efter reglerne herfor kan holde åbent en helligdag, skal der derfor ydes løn og forskudttidstillæg svarende til den faktiske arbejdstid. Grundlovsdag er dog ikke en helligdag, og som følge heraf giver kun alene adgang til forskudttidstillæg for hverdage. Herudover skal arbejdstiden reduceres efter de ovennævnte regler om helligdage.

Overarbejde
Overarbejde aflønnes med den aftalte timeløn + 50 % for de første 3 overarbejdstimer og 100 % for de efterfølgende timer, dog betales alle overarbejdstimer på søn- og helligdage betales med timeløn + 100 %.

Overarbejde opgøres dag for dag, såfremt der foreligger en arbejdsplan.

Fritvalgsoverenskomsten

Månedslønnede, der ikke skal arbejde på en søgnehelligdag
For fuldtidsansatte skal der ske en reduktion af arbejdstiden med 7,4 time for henholdsvis skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag, 2. juledag samt 1. januar.

Virksomheden skal ud over de almindelige søgnehelligdage foretage et valg omkring hvilke 3 af følgende 4 dage - 31. december, 1. maj, grundlovsdag eller 24. december - der betragtes som søgnehelligdage. Når valget er foretaget, bør det kommunikeres ud til medarbejderne, eksempelvis i en personalehåndbog.

Reduktionen skal som udgangspunkt ske i planperioden senest 3 måneder efter søgnehelligdagen, med mindre andet aftales med den enkelte medarbejder. Er der i planperioden eksempelvis 4 søgnehelligdage, skal der reduceres med 29,6 timer (4 x 7,4 time).

• Ved en normperiode på 4 uger skal medarbejderen således arbejde 118,40 timer i stedet for 148 timer.
• Ved en normperiode på 4 måneder skal medarbejderen således arbejde 611,72 timer i stedet for 641,32 timer.

Det er uden betydning, om medarbejderen er på arbejde eller ej den pågældende søgnehelligdag, da alle ansatte skal have reduktionen i arbejdstiden.

For deltidsansatte gives der ligeledes reduktion for de ovennævnte dage.

Reduktionen for deltidsansatte sker i forhold til medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, således at medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på:

• 28 timer reduceres med 5,6 timer
• 30 timer reduceres med 6,0 timer
• 32 timer reduceres med 6,4 timer

På samme måde som fuldtidsansatte er det uden betydning, om den pågældende medarbejder arbejder eller har fri den pågældende helligdag.

Månedslønnede, der skal arbejde på en søgnehelligdag
Medarbejdere, som er på arbejde de pågældende søgnehelligdage, får i øvrigt deres sædvanlige løn for de timer, de arbejder, samt et tillæg på 50 % af timelønnen. Man skal være opmærksom på, at søgnehelligdagsbetalingen på de 50 % skal afregnes pr. påbegyndt halve time.

Timelønnede, der ikke skal arbejde på en søgnehelligdag
Timelønnede medarbejdere, der har været på arbejde eller har haft et fridøgn placeret i 6 sammenhængende dage op til helligdagen, har ret til at blive kompenseret for søgnehelligdagen.

Kompensationen er den fast påregnelige løn, svarende til det antal timer, den pågældende timelønnede medarbejder arbejder i gennemsnit.

Timelønnede medarbejdere, der ikke har været på arbejde eller har haft et fridøgn placeret i 6 sammenhængende dage op til helligdagen, skal ikke kompenseres for søgnehelligdagen.

Timelønnede, der skal arbejde på en søgnehelligdag
Timelønnede medarbejdere, der har været på arbejde eller har haft et fridøgn placeret i 6 sammenhængende dage op til helligdagen, skal både have betaling og have reduceret arbejdstiden, på samme vilkår som de månedslønnede medarbejdere.

Timelønnede medarbejdere, der ikke har været på arbejde eller har haft et fridøgn placeret i 6 sammenhængende dage op til helligdagen, skal have deres sædvanlige løn for de timer, de arbejder, samt et tillæg på 100 % af timelønnen.

Hoteloverenskomsten

Hoteloverenskomstens regler om frihed og betaling på helligdage
I henhold til hoteloverenskomstens regler har medarbejdere ikke automatisk ret til at holde fri med løn på helligdage.

Arbejdspladsen holder åbent på helligdage
Holder en virksomhed åbent på én eller flere af forårets helligdage, som falder på en medarbejders sædvanlige arbejdsdage, skal medarbejderen arbejde på sædvanlig vis. Medarbejderen vil her have ret til et særligt helligdagstillæg, der er reguleret i hoteloverenskomstens § 3, stk. 8.

Når en helligdag falder på medarbejderens overenskomstmæssigt fastsatte fridage (overenskomsten forudsætter 2 ugentlige fridage), har medarbejderen hverken krav på et tillæg eller erstatningsfrihed. Helligdagstillægget i overenskomstens § 3, stk. 8 anses altså som et genetillæg for præsteret arbejde på en helligdag.

Når en medarbejder ønsker at holde fri på en helligdag, som ellers er medarbejderens sædvanlige arbejdsdag, skal det ske efter en forudgående aftale med den nærmeste leder. Det kan aftales, at medarbejderen holder fri ’for egen regning’, afspadserer i henhold til overenskomstens regler eller holder en feriefridag.

Det fremgår af § 2 i ferieregulativet i hoteloverenskomstens Del 2, at feriedage i henhold til ferieloven ikke kan afholdes på helligdage. De dage, der betragtes som helligdage efter hoteloverenskomsten, er de officielle, nationale helligdage.

Det betyder blandt andet, at den 18., 19., 21. og 22. april 2019 er helligdage efter hoteloverenskomsten.

Dansk Erhverv anbefaler, at den enkelte virksomhed tager kontakt til Dansk Erhvervs Hotline, hvis man ønsker at vide mere om mulighederne for vagtplanering i uger, der indeholder en eller flere helligdage.

Arbejdspladsen holder lukket på helligdage
Holder virksomheden lukket på helligdage, har medarbejderen ikke krav på de særlige tillæg, erstatningsfrihed eller anden kompensation. Det skyldes som nævnt, at helligdagstillæg i overenskomstens § 3, stk. 8, ikke kommer til udbetaling, når der ikke udføres arbejde på en helligdag.