; ;
Gemt

Fremgang i forbruget med dankort i september

Nets har netop offentliggjort forbruget med dankort i september. Tallene viste at forbruget i september var 31,4 mia. kr.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 10. oktober

Fremgang i forbruget med dankort i september

Nets har onsdag offentliggjort forbruget med dankort i september. Tallene viste at forbruget i september var 31,4 mia. kr., når man tager højde for sæsonudsving (Dansk Erhverv har sæsonkorrigeret tidsserien). Det er 1,2 pct. højere end i august. Det ser dermed ud til at danskernes forbrug er gået et gear op i august og september, efter mindre fald i juni og juli.

I årets første 9 måneder kan vi se at forbruget med dankort er 1,9 pct. højere end de tilsvarende 9 måneder sidste år. Det er der også en god grund til. Vi ser i øjeblikket gode forudsætninger for fremgang i det private forbrug. Reallønnen er stigende, beskæftigelsen er rekordhøj og ledigheden er lav. Det er alt samme faktorer, der trækker i retning af øget forbrug herhjemme. Vi er derfor også optimistiske mht. væksten i det private forbrug resten af året. Vi forventer at væksten i andet halvår kommer til at blive trukket af fremgang i det private forbrug.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil