; ;
Gemt

Fuld skattepligt skal ikke længere være et skøn

Dansk Erhverv roser overordnet set skatteministerens hensigter om at modernisere reglerne for, hvornår en skatteyder bliver fuld skattepligtig i Danmark. Men Dansk Erhverv påpeger også uklare og uhensigtsmæssige ændringer i det oprindelige lovforslag, der er sat i bero og vil blive erstattet af et revideret forslag til efteråret.

Nyhed

Dansk Erhverv | POLITIK - 29. juni 2018 - Af Kristian Kongensgaard

Det kan som udgangspunkt være spændende at flytte fra Danmark til udlandet - og omvendt - for at bo og arbejde. Men det er knap så spændende, hvis man efterfølgende bliver indfanget af ubehagelige afgørelser om skatteforhold, der er truffet på baggrund af skøn og uklare regler.

Om en person er fuld skattepligtig i Danmark, har hidtil været resultatet af en subjektiv vurdering. Forstået på den måde, at afgørelsen har beroet på en samlet vurdering af blandt andet indtægtsforhold og arbejdsomfang blandet med opholds- og rejsemønstre og altså ikke på klare objektive kriterier.

Det arbejder skatteministeriet på at få rettet op med en lovændring. Overordnet set roser Dansk Erhverv initiativet:

”Mange af de sager, der har været på området, har vist, at det er svært for skatteydere at forudsige, hvornår deres fulde skattepligt indtræder eller ophører, da skønselementet har fyldt så meget i vurderingen. Et enkelt og objektivt regelsæt kan sikre forudsigelighed og dermed bedre retssikkerhed for borgerne,” siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Svært at tiltrække udlændinge til bestyrelsesposter
En række af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har påpeget problemer som følge af de gældende regler. For eksempel at det kan være svært at tiltrække udlændinge til bestyrelsesposter, hvis de ikke på forhånd kan få vished for de skattemæssige konsekvenser.

”Problemet er endnu større omkring danskere, der udstationeres i danske virksomheder i udlandet. De aflønnes typisk med udgangspunkt i en nettoløn, der tager højde for blandt andet leveomkostninger og skatteforhold. Men når skatteforholdene først bliver afklaret, når året er gået, kan det blive for usikkert for både virksomhed og medarbejdere. Så er det nærliggende at tage andre nationaliteter ind, selv om det oftest er en fordel at tage danskere. På den måde spænder skattereglerne ben for danske virksomheders voksende internationalisering,” siger Jacob Ravn.

Begrebet ”rådighed” bør skæres ud i pap
Dansk Erhverv kritiserer imidlertid også lovforslaget for på nogle områder at være uklar eller medføre en uhensigtsmæssig retstilstand. For eksempel omkring rådighed over en bolig:

”På trods af, at skatteministeren har forsøgt at objektivisere reglerne om skattepligt, så er der fortsat ikke klarhed over, hvad der menes med udtrykket ”rådighed”, og hvad den nærmere afgrænsning af en helårsbolig er. Vi anbefaler, at ministeren i lovforslaget gør det så klart som muligt, hvad der menes med en helårsbolig. Er det for eksempel nok til at have ”rådighed” over en helårsbolig, hvis man har adgang til et værelse hos familie? Begrebet ”rådighed” bør skæres ud i pap for at undgå tvivl om fortolkningen,” siger Jacob Ravn.

Stramning fra 180 til 90 dage virker voldsom
Lovforslaget lægger op til at halvere den periode fra 180 dage til 90 dage, som man kan opholde sig i Danmark uden at blive fuldt skattepligtig, hvis man har rådighed over en bolig:

”Denne stramning virker voldsom. Det er svært at se, hvad behovet for dansk enegang på det skulle være. Hvis andre lande indførte den samme regel, ville mange danskere med sommerhus i udlandet blive fuldt skattepligtige til et andet land. Derfor anbefaler vi, at de nuværende 180 dage fastholdes. Det er også reglen i de fleste andre lande. Dermed vil der heller ikke være behov for særlige overgangsregler for personer, der i dag er fuldt skattepligtige til Frankrig eller Spanien,” siger Jacob Ravn.

Problematisk at teste skattepligten med 12 måneders forsinkelse
Dansk Erhverv mener også, at det er problematisk, at testen af, om man har opholdt sig 90 dage i Danmark i løbet af et år - og dermed om man er sluppet ud af den fulde danske skattepligt - i princippet først kan finde sted, når der er gået 12 måneder:

”Det medfører en uensartet retsstilling i forhold til reglerne for at indtræde i fuld dansk skattepligt, hvor den fulde skattepligt indtræder fra indrejsedatoen. En person, der flytter fra Danmark til et land med identiske regler, vil således automatisk være fuldt skattepligtig til begge lande i de første 12 måneder, hvis han eller hun råder over en bolig i Danmark,” siger Jacob Ravn.

Risiko for fuld skattepligt allerede fra 1. dag i Danmark
Lovforslaget lægger også op til at stramme regler for personer, der ikke er fuldt skattepligtige til et andet land. Disse personer vil ikke være omfattet af 90-dages-reglen. De vil derfor - såfremt de råder over en dansk bolig, for eksempel et sommerhus - være fuldt skattepligtige til Danmark fra den første dag, de sætter foden i Danmark:

”De foreslåede regler er meget vidtgående og vil også dække partnere til personer, der har rådighed over en bolig. Denne partner har måske endda aldrig tidligere været i Danmark, men risikerer alligevel at blive fuldt skattepligtig til Danmark, første gang vedkommende bare én dag tager ophold i Danmark,” siger Jacob Ravn.

Objektive kriterier vil rejse færre tvivlsspørgsmål og skattesager
Dansk Erhverv mener ikke, at der er noget specielt behov for en dansk særregel rettet mod personer, der ikke er fuldt skattepligtige til et andet land. Derfor foreslår Dansk Erhverv at droppe denne del af lovforslaget, så de pågældende personer bliver omfattet af fuld skattepligt på lige vilkår med alle andre.

Dansk Erhverv er løbende i dialog med skatteministeriet og er tilfreds med, at den brede kritik, der i høringsfasen er blevet rettet mod lovforslaget, nu resulterer i, at der formentlig til efteråret kommer et revideret forslag fra regeringen:

”Lovændringen om fuld skattepligt er ikke et spørgsmål om større eller mindre skatteindtægter. Det er udelukkende et spørgsmål om at få ryddet op i uklare regler. Men de gældende regler skal så ikke blot afløses af andre uhensigtsmæssige stramninger. Får vi indført flere objektive kriterier for fuld skattepligt, vil der også være basis for færre tvivlsspørgsmål og skattesager og dermed også større retssikkerhed,” siger Jacob Ravn.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Jacob Ravn

Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
Medarbejderprofil