Mellemtid for hotelboomet i København: Tre must-win battles udestår

I København er hotelkapaciteten over de sidste to år blevet udvidet med ca. 3.000 værelser, svarende til en stigning på 20 pct. Frem mod 2021 er der ca. 7.000 nye værelser på tegnebrættet, hvis alle bebudede planer realiseres, særligt i Ørestad, Nordhavn og Sydhavnen, viser en prognose fra Dansk Erhverv.

Indtil videre har de store københavnske hoteller været dygtige til at fastholde en god belægning samt indtjening over året, viser nøgletallene fra Benchmarking Alliance. Første halvleg af kapacitetskampen er om ikke vundet, så uafgjort. Særligt tre kampe skal vindes for at Københavns turisme fortsat er bæredygtig turisme.

Flere hoveder til hovedpuderne
Den første kamp handler om at sikre, at efterspørgslen følger med udbuddet af hotelværelser over de kommende år. Der er fortsat masser af plads til turister i København, især uden for sommermånederne.

Til og med november i 2019 er hotelovernatningerne steget med godt 436.000 overnatninger eller 6,7 pct. i forhold til samme periode året før. Men i modsætning til 2018 kom væksten fra en anden kant. Mens det i 2018 var de udenlandske hotelgæster, der stod for størstedelen (60 pct.) af fremgangen, så er det de danske hotelgæster, som driver væksten i 2019, med et bidrag på 75 pct. af den samlede vækst i overnatninger.

Bomstærk dansk økonomi har kompenseret for udfordringer med svag svensk kronekurs, og at væksten fra Storbritannien er fladet ud. Fortsat stigning i den udenlandske efterspørgsel bliver afgørende i de kommende år.

Mærkeligt nok er det ikke den store stigning i danske gæster, der har fyldt i avisspalterne. Sommeren 2019 var præget af en debat om oplevet overturisme fra udlandet. Der er ingen tvivl om, at der på visse tidspunkter og i visse områder af byen er udfordringer med for meget støj og for mange mennesker – det kaldes over-crowding. Det står klart, at det er den fysiske planlægning i indre by, der skal gøres noget ved. Man sender heller ikke tusindvis af tilskuere ind for at se fodbold i Parken uden at sikre, at logistikken spiller.

Turister med keyhangers om halsen
Hotellerne har ikke kun bygget værelser, de har også investeret massivt i mødekvadratmeter til de højtforbrugende forretningsrejsende og mødeturister, der deltager i konferencer, kongresser, messer mv. Det er det segment, man normalt vil se gå rundt med keyhangers om halsen. Hvis man overhovedet spotter dem i bybilledet, for de bruger størstedelen af deres tid i et mødelokale eller i en konferencesal. Rundt regnet 2 ud af 5 overnatninger i København er relateret til forretningsrejsende.

Den anden helt afgørende kamp består derfor i at sikre, at København udbygger sin plads som Nordeuropas førende kongres- og mødedestination.

Københavns styrke som destination er blandt andet de mange forbindelser fra Københavns Lufthavn og den gode offentlig transport til og fra lufthavnen. Det er en cocktail, som hotellerne er helt med på. Flere af de nye hoteller, der åbner i år, ligger strategisk tæt på offentlig transport og ofte i en del af byen, der inviterer til oplevelser uden for indre by. Det er blandt andet tilfældet med Villa Copenhagen, som åbner med 390 værelser og mødefaciliteter til 1.200 personer ved Hovedbanegården, blot et smut fra Kødbyen og Vesterbro. Et andet eksempel er Zleep Hotel Copenhagen Arena, som ligger tæt på Ørestad metro og de mange kultur- og sportevents i Royal Arena. Ved lufthavnen åbner Comfort Hotel Copenhagen Airport til august og kommer blandt andet til at byde på en af de største kongressale i Nordeuropa med plads til over 2.000 personer.

Der mangler fortsat hænder
Den sidste kamp står i hændernes tegn. Hotel- og restaurationsbranchen har fortsat en af topplaceringerne over forgæves rekrutteringsforsøg. Det viser den seneste analyse af de danske virksomheders rekrutteringssituation for sidste halvår af 2019, som udgives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Manglen på arbejdskraft går ikke væk af sig selv. Politisk kunne man med fordel starte med at genoptage forhandlingerne om en ændring af beløbsordningen. I dag skal borgere fra lande uden for Europa tjene ca. 427.000 for at få arbejdstilladelse. Sætter man beløbsgrænsen ned til et niveau, der kan imødekommes i faglærte stillinger, så har man en unik mulighed for at styrke det danske arbejdsmarked.

Den nyligt vedtagne finanslovsaftale gav en udvidelse af den såkaldte positivliste. Den giver virksomheder mulighed for at ansætte personer fra lande uden for Europa, dog kun inden for mangelområder. Det vil sige områder, hvor der er mere end 20 pct. forgæves rekruttering, og hvor ledigheden i samme faggruppe i Danmark ligger under 2,5 pct. I 2018 blev der kun udstedt 327 opholdstilladelser gennem positivlisten. Det er et alt for lille nåleøje.

Bag om artiklen
Artiklen er baseret på Dansk Erhvervs månedlige Hotelstatistik, som er et produkt tilegnet Dansk Erhvervs mange hotelmedlemmer. Rapporterne er baseret på data fra Benchmarking Alliance og Danmarks Statistik. På hotelområdet repræsenterer Dansk Erhverv flere store landsdækkende hotelkæder og samlet set ca. 40 pct. af værelseskapaciteten i Danmark.

København er defineret som Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.