; ;
Gemt

Få tilskud til rådgivning om e-handel og digitalisering

Tilskudspuljen SMV:Digital åbner mandag d. 16. september for tredje gang. Her kan virksomheder ansøge om enten 25.000 kr. eller 100.000 kr. til private rådgivningsforløb vedr. digitalisering eller e-handel.

Nyhed

DANSK ERHVERV | HANDEL - 16. SEPTEMBER 2019

Nu er der godt nyt for mange af Dansk Erhvervs medlemmer, som har behov for hjælp til digital omstilling og e-handel. Det er for tredje gang muligt at søge tilskudspuljen i SMV:Digital, der er et program, der igennem forskellige aktiviteter skal styrke små og mellemstore virksomheders digitalisering og e-handel.

Opsummering af tilskudsmuligheder

 

Lille voucher

Stor voucher

Tilskud

25.000

100.000

Projektvarighed

6 måneder

12 måneder

Adgangskrav

2-20 ansatte

3-249 ansatte

(samt min. 2 mio. kr. i omsætning)

Digital modenhed

Lav-Middel

Lav-Høj

Indledende workshop med inspiration og sparring

Ja

Nej


Lille voucher (25.000 kr.)

Som noget nyt introduceres et nyt forløb specielt for virksomheder med 2-20 ansatte. Det nye forløb inkluderer i tillæg til en tilskudsvoucher på 25.000 kr. til privat rådgivning også deltagelse i en tematiseret workshop. På workshoppen vil virksomheden modtage inspiration og sparring inden for et konkret tema samt hjælp til at identificere en relevant rådgiver.

Den nye voucher på 25.000 kr. er for virksomheden, der måske ikke har et færdigt formuleret digitalt projekt, men har identificeret et område, hvor den har brug for hjælp til at afdække muligheder, udfordringer og behov for rådgivning for at indfri et digitaliseringspotentiale.

Det får virksomheden på en workshop:

  • Masterclass-oplæg med introduktion til centrale begreber inden for temaet
  • Inspiration via virksomhedscases
  • Sparring med ligesindede virksomheder
  • Hjælp til afklaring og prioritering af konkrete indsatsområder, hvor en rådgiver kan hjælpe
  • Hjælp til at finde relevant rådgiver

Der vil i efteråret 2019 blive afholdt i alt 6 workshops, der hver har plads til 30 deltagere. De forskellige workshops vil blive afholdt rundt om i landet inden for følgende temaer:

  • Kom i gang med at udvikle din forretning med data (Aalborg 24. oktober)
  • Styrk din forretning ved brug af dine data (Sorø 25. november)
  • Digital sikkerhed, inkl. GDPR, faldgruber og løsninger (Odense 19.november)
  • Kom i gang med e-handel (Herning 30. oktober)
  • Skab mere forretning ved brug af data fra din webshop (Vojens 4. november)
  • Salg via online markedspladser, muligheder og udfordringer (København 14. november)

Stor voucher (100.000 kr.)
Voucheren på 100.000 kr. er særligt for virksomheden, der har en idé om, hvordan digitalisering og/eller udvikling af e-handel kan forbedre virksomheden, men som har brug for en privat rådgiver til at komme i gang/føre det ud i livet.
Et projekt kan både være potentialeafklarende ved at identificere, hvor i virksomheden, der er størst potentiale for at indføre ny teknologi, hvilke teknologier, der er relevante for virksomheden at investere i, samt hvad businesscasen er ved at investere.

Projektet kan også omhandle rådgivning til implementering og således hjælpe dig til, at virksomheden kan høste gevinsterne ved ny teknologi, som den enten har investeret i inden for det seneste år eller indkøber i forbindelse med implementeringsprojektet.

Det får virksomheden:

  • En privat rådgiver, der hjælper virksomheden med en digital omstilling/udvikling af e-handel.
  • Afklaring af, hvor i virksomheden digitalisering/e-handel tilfører størst værdi
  • Hjælp til at få det maksimale ud af ny teknologi i din virksomhed
  • En voucher til en værdi af 100.000 kr.

Dansk Erhverv bakker op om initiativet
I Dansk Erhverv bakker vi op om initiativet, som er målrettet mange af Dansk Erhvervs medlemmer. Vi opfordrer derfor virksomheder til at gøre brug af aktiviteterne i SMV:Digital. Dansk Erhverv er i tæt dialog med Erhvervsministeriet om at tilpasse de aktiviteter, der skaber overblik og giver vejledning til digitalisering og e-handel over grænserne. Dansk Erhverv er en del af initiativet og sidder med i regeringens SMV:Board, der har udformet ordningen.


www.smvdigital.dk finder du mere information om de projekter og aktiviteter, du kan søge tilskud til.