; ;
Gemt

Ny tobakslov udskydes til oktober

02. juni 2020

Den nationale plan mod tobak udskydes til efter sommerferien grundet COVID-19. Dermed udskydes centrale tiltag såsom udstillingsforbuddet for tobak og standardiserede cigaretpakker også.


Tobaksloven, med udstillingsforbuddet for tobak, standardiserede cigaretpakker m.m., er blevet udsat til oktober, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke forventer at fremlægge det for Folketinget. Det fremgår af svaret på et udvalgsspørgsmål stillet af Liselott Blixt (DF).

Årsagen til udskydelsen er, at de øvrige EU-lande skal notificeres ved ændringer, der påvirker det indre marked, som ved indførslen af standardiserede pakker for tobak. Derfor skal der i en periode på tre måneder være muligt for dem at komme med indsigelser. De øvrige EU-lande blev notificeret den 20. april, hvorfor notificeringsperioden i første omgang varer til den 20. juli – og derfor kan Folketinget tidligst behandle lovforslaget i oktober.

Dansk Erhverv følger udviklingen nøje, herunder om den senere fremlæggelse, og derfor senere ikrafttrædelse, vil lægge yderligere byrder på detailhandlen i sagen. Det skyldes bl.a., at visse tiltag først ligger klar, når loven er vedtaget – herunder indfasningsperioder for standardiserede pakker og nærmere bestemmelser vedr. udstillingsforbuddet.

Kontakt

Handel

Matthias Korth Vesterdal

Politisk konsulent