Ny vejledning om ernærings- og sundhedsanprisninger

Fødevarestyrelsens nye vejledning nr. 9904 af 21. oktober 2019 er en opdatering af den tidligere vejledning nr. 9372 af 28. maj 2018. Derudover er vejledningen opdateret, så regelhenvisninger og henvisninger til EU-retsakter er opdateret og nye relevante klagenævnsafgørelser og EU-domme er tilføjet. Vejledningen er samtidigt blevet omstruktureret for at lette forståelsen af forordningen og sikre, at vejledningen bliver lettere tilgængelig for erhvervsdrivende og tilsynsførende, som skal anvende den.

De væsentligste ændringer i den nye vejledning er følgende:

• De generelle regler og principper, som gælder ved brug af ernærings- og sundhedsanprisninger, flyttes til vejledningens 5. kapitel for at få kapitlerne om ernæringsanprisninger (kapitel 3) og sundhedsanprisninger (kapitel 4) frem i vejledningen.
• I afsnit 1.1. defineres ”kommerciel kommunikation” med udgangspunkt i artikel 2, litra f, i direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF). Ligeledes defineres ”virksomheders handelspraksis over for forbrugerne” med udgangspunkt i artikel 2, litra d, i direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), idet definitionen angiver, at reklame og markedsføring er en delmængde af kommerciel kommunikation. 
• I afsnit 2.1 præciseres det, at indlæg eller omtale af et eller flere af en virksomheds produkter betragtes som en kommerciel meddelelse, der er omfattet af anprisningsreglerne, hvis den pågældende virksomhed har indgået aftale med en blogger om indlægget eller omtalen.
• I afsnit 2.3 præciseres i forhold til de særlige regler for varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, at fra den 22. februar 2020 (22. februar 2021 for modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein) er ingen ernærings- eller sundhedsanprisninger tilladt for modermælkserstatninger. 
• I afsnit 2.4 uddybes det med hensyn til, hvilke generiske betegnelser, der er undtaget fra anprisningsforordningen, og det præciseres, at hvis disse betegnelser opfattes som ernærings- eller sundhedsanprisninger i de øvrige medlemslande (som ikke er omfattet af undtagelsen), er det ikke tilladt at bruge betegnelserne i de(t) pågældende land(e). 
• Afsnit 2.7 præciseres således, at det fremgår direkte, at en gengivelse af en myndigheds officielle anbefalinger, som også indeholder oplysninger om forebyggelse, behandling eller helbredelse af en sygdom eller giver indtryk af sådanne egenskaber, vil være i strid med forbuddet mod sygdomsanprisninger. 
• I afsnit 2.7 præciseres, hvordan kostrådene kan anvendes i praksis og der indsættes et ekstra eksempel på en myndighedsanbefaling. Desuden indsættes eksempler angående henvisning til myndighedsanbefalinger og kostråd, herunder henvisninger til Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion af 29. maj 2017 og Reklame for fødevarer, der følger Fødevarestyrelsens vejledende saltmål af august 2017.
• Kapitel 3 omstruktureres og inddeles i flere afsnit med mere sigende overskrifter til de enkelte afsnit.
• I afsnit 3.3 er der for så vidt angår ernæringsanprisningen ”Proteinkilde” indsat regneformel samt regneeksempel for, hvorledes energibidrag (i procent) findes. Dette er indsat efter ønske fra kontrollen. 
• Afsnit 3.3 præciseres, for så vidt angår ernæringsanprisningen ”Uden tilsat sukker”, så det fremgår, at ingredienser i en sammensat ingrediens også udgør en ingrediens i det endelige produkt, og at der derfor ikke må være anvendt ingredienser, hvor sukkerarter er tilsat. Afsnittet udbygges endvidere med eksempler til brug for vurderingen af, hvornår en ingrediens kan være tilsat for at søde et givent produkt. 
• Endvidere præciseres det i afsnit 3.3 under de supplerende mærkningskrav til ernæringsanprisningen ”Uden tilsat sukker ”, at hvis en fødevare, der anprises med ”uden tilsat sukker” har et naturligt indhold af sukkerarter (fx naturligt indhold af sukkerarter i en frugtgrød), skal følgende fremgå af mærkningen: ”Med et naturligt indhold af sukker” på mærkningen. Denne erklæring må ikke fremgå af næringsdeklarationen, men skal stå et andet sted på pakningen.
• Endvidere uddybes afsnit 3.4 vedrørende sammenlignende ernæringsanprisninger med flere eksempler vedrørende sammenligningsgrundlag m.v.
• Kapitel 4 omstruktureres og inddeles i flere afsnit med mere sigende afsnitsoverskrifter. 
• Afsnit 4.5 uddybes, så det fremgår, at sundhedsanprisninger, der henviser til en reduceret risiko for sygdom, skal henvise både til effekten i forhold til en risikofaktor og sammenhængen mellem risikofaktoren og sygdom. Desuden er indsat eksempel på en ikke godkendt sundhedsanprisning, hvor en risikofaktor mangler. 
• Afsnit 4.5 opdateres desuden i forhold til modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, idet virksomheder ikke må bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af disse fra den 22. februar 2020 (2021 for modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein). Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, som er markedsført og mærket inden disse datoer, kan fortsat markedsføres efter disse datoer, indtil de eksisterende lagre af disse fødevarer er opbrugt. 
• Afsnit 4.6 præciseres, så det fremgår, at spædbørn og småbørn er en underkategori til ”børn”. 
• Afsnit 4.7 præciseres således, at det fremgår, at den godkendte sundhedsanprisning skal angives lige efter eller ved siden af det uspecifikke udsagn. Formålet med, at den godkendte sundhedsanprisning skal stå lige efter eller ved siden af det uspecifikke udsagn, er, at forbrugeren forstår den uspecifikke anprisning. Derfor er det vigtigt, at forbrugeren kan få oplysning om den godkendte sundhedsanprisning på samme sted som den uspecifikke anprisning.
• Afsnit 4.8 præciseres, for så vidt angår anprisninger, der henviser til anbefalinger fra individuelle læger eller sundhedspersonale, så det fremgår, at betegnelsen ”individuelle læger” kan omfatte flere læger og ikke kun én enkelt læge eller en navngiven læge. 
• Afsnit 6.3 omstruktureres, så det, for så vidt angår de obligatoriske oplysninger i anprisningsforordningens artikel 10, stk. 2, litra a-d, indledningsvist fremgår, at disse oplysninger skal gives enten på ”mærkningen”, i ”reklamen” eller ”præsentationen”, hvad der nærmere forstås ved disse begreber, og at visse af oplysningerne undtages ikke-færdigpakkede fødevarer. Herefter gennemgås henholdsvis litra a, b, c og d, og afslutningsvist gennemgås, hvad der gælder i fjernsalgssituationer. 
• Afsnit 6.3 præciseres i forhold til, hvordan de særlige oplysninger eller advarsler, som står i anvendelsesbetingelserne for visse sundhedsanprisninger, skal gives. Det præciseres, at de særlige oplysninger eller advarsler også skal være tilgængelige, hvis der benyttes en sundhedsanprisning, der udløser sådanne særlige oplysninger eller advarsler ved en ikke-færdigpakket fødevare, og at oplysningerne eller advarslerne skal gives samtidig med og på samme sted, som hvor den sundhedsanprisning, der udløser de særlige krav, er. 
• Afsnit 7.2 om overgangsordninger for sundhedsanprisninger præciseres i forhold til ”on-hold”. Bl.a. tilføjes, at overgangsordningerne betyder, at virksomhederne indtil videre kan bruge de pågældende sundhedsanprisninger vedrørende planter og planteekstrakter på visse betingelser. 
• Endelig ændres terminologien for forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne, så den er i tråd med EU-terminologien. ”Mærkningsforordningen” ændres derfor til ”fødevareinformationsforordningen”. Det bemærkes, at en tilsvarende ændring bliver foretaget i den kommende mærkningsvejledning. Ændringen er allerede foretaget i mærkningsbekendtgørelsen.

Der er desuden foretaget en række sproglige præciseringer for at lette forståelsen.

Du kan se hele den nye vejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Vejledning nr. 9904 af 21. oktober 2019 om ernærings- og sundhedsanprisninger – fvst.dk.