; ;
Gemt

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn igen

02. juni 2020

Efter at have været lukket ned i godt to måneder siden 12. marts, genoptager Sikkerhedsstyrelsen nu arbejdet med at føre tilsyn på sine områder.

Som led i anden fase af genåbningen af det danske samfund begyndte Sikkerhedsstyrelsen fra onsdag 27. maj og at føre både varslede og uvarslede tilsyn i hele landet inden for alle styrelsens områder.

Det er blandt andet:

  • Håndkøbsmedicin
  • Tobak
  • E-cigaretter
  • Alderskontrol
  • Lattergas
  • Tatovører og solcentre
  • El- og gasinstallationer

Fakta om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn
Tilsyn af tekniske installationer på el- og gas- samt sundhedsområdet er et af Sikkerhedsstyrelsens kerneområder. Ved denne type tilsyn kommer Sikkerhedsstyrelsen på kontrolbesøg. Formålet kan være at kontrollere, at en elinstallation er korrekt udført, eller at et tatoveringssted, et solcenter eller et supermarked med salg af alkohol, tobak og håndkøbsmedicin lever op til reglerne.

Dansk Erhverv er tilfredse med, at kontrolopgaven nu genoptages af Sikkerhedsstyrelsen med henblik på at forhindre snyd og andre typer overtrædelser.

Kontakt

Handel

Matthias Korth Vesterdal

Politisk konsulent