; ;
Gemt

Væksten i vareeksporten er i et lavere gear i år

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for den danske vareeksport frem til og med september i år. Vareeksporten har været nedadgående siden sidste efterår, men tog dog revanche lige før sommerferien, men faldt dog igen i juli og august.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 9. november 2018

Fredagens nye tal for september viser dog, at eksporten af varer ekskl. brændsel, skibe og fly er stort set på niveau med august efter et mindre fald på 0,1 pct. fra august til september, når der tages højde for normale sæsonudsving. I løbet af årets første 9 måneder er eksporten blot 0,2 pct. højere end samme periode sidste år. At danske virksomheders salg til udlandet ikke vokser mere er ikke tilfredsstillende.

Der kan være flere forklaringer på den svage udvikling. Valutakursudviklingen har været en udfordring. Den effektive danske krone er blevet styrket henover det seneste år. Det betyder alt andet lige, at det bliver dyrere for danske virksomheder at afsætte varer i udlandet. Vi ser desuden, at væksten i Europa i år er gået et gear ned. EU-kommissionen kom torsdag med en ny prognose for væksten i Europa. I Eurozonen forventer kommissionen en vækst på 2,1 pct. i år, hvilket er et lavere gear end sidste år, hvor væksten var 2,4 pct. Det er ikke godt nyt for danske virksomheder, der eksporterer til vores nabolande. Det er vigtigt for dansk økonomi, at der er fremgang Europa.

Dansk økonomi kører på to hovedmotorer, eksporten og det private forbrug. Det ser desværre ud til at væksten i år primært vil blive trukket af den ene hovedmotor nemlig privatforbruget, mens de svage tal ikke giver store forhåbninger for eksporten. Vi har heldigvis fortsat gode forudsætninger for fremgang i det private forbrug; vi har rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og stigende realløn. 

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil