; ;
Gemt

Virksomhederne er klar til grønne krav i offentlige udbud

Med bred opbakning på tværs af Folketinget lykkedes det i december 2019 regeringen at lande en klimalov. Klimaloven indebærer, at enhver siddende regering frem mod 2030 skal arbejde for, at Danmark får reduceret CO2-udledningerne med 70 pct. Det er en ambitiøs opgave, hvor regeringen får brug for hjælp fra alle sider – også det private erhvervsliv.

Nyhed

30. Virksomhederne er klar til grønne krav i offentlige udbud

pdf

Download

ANALYSE NR. 30 | 2020 - APRIL

Hvis regeringen skal nå i mål med ambitionen om CO2-reduktion på 70 pct. inden 2030 er det helt essentielt, at klima- og miljøhensyn bliver tænkt endnu mere ind i opgaveløsningen i den offentlige sektor. Det offentlige købte i 2018 ind for ca. 380 mia. kr. svarende til 17 pct. af det danske BNP og er således en essentiel drivkraft i den grønne omstilling. Det offentlige konkurrenceudsatte i 2018 opgaver for lige i underkanten af 110 mia. kr. I de udbud, som ligger til grund for disse opgaver, efterspørger virksomhederne langt større hensyn til klima og miljø. Det er det helt klare budskab fra den medlemsundersøgelse, som Dansk Erhverv har foretaget i efteråret 2019.

Figur 1 nedenfor viser, at 75 pct. af virksomhederne mener, at klima og miljø bør spille en væsentlig rolle, når det offentlige sender opgaver i udbud. Derimod svarer kun 6 pct. af virksomhederne, at de ikke mener, at det bør være et parameter. Derudover er det interessant at bemærke, hvordan opbakningen til klima- og miljøkrav i udbud i det store hele er uafhængig af virksomhedsstørrelse og branche, se figur 1. Selv blandt mikrovirksomhederne med under 10 ansatte er der massiv opbakning til klima- og miljøkrav i offentlige udbud, mens der også på tværs af brancher er udtalt opbakning. I engrosbranchen, som er blandt de mest forbeholdne over for miljø- og klimakrav i offentlige udbud, støtter 60 pct. af virksomhederne udsagnet, mens rådgivningsbranchen er topscorer med 80 pct.

Kontakt

Offentlig-privat samarbejde

Morten Jung

Markedschef
Medarbejderprofil