Børsens historie begynder, da Christian 4., konge af Danmark og Norge, ønskede at gøre København til fremtidens storstad og internationale handelscentrum. Til det formål skulle kongen bruge en Børs, hvor handlen kunne samles, som datidens første ”stormagasin”.

(C) Groth-Østergaard Animation

Byggeriet af Børsen begyndte i 1619 på den nye dæmning mod Amager. Sandsten og tømmer kom fra Gotland, mursten fra Holland og marmorsøjlerne i gavlen fra Toscana.

Kongen fulgte byggeriet tæt og kunne fra vinduerne på Københavns Slot følge med fra nærmeste hold. Men kongen var ikke tilfreds med det, han så. Bygningen lignede mere et pakhus end en kongelig bygning.

Kongen instruerede derfor arkitekten i 1623 om at lave taget om, sætte en flot gavl med portal på mod Slotspladsen og kviste mod havnen. Kongen havde endnu et ønske: et tårn med spir af bly med fire drager med sammensnoede haler, tegnet af kongens egen fyrværkerimester. Dragespiret skal efter sigende beskytte Børsen mod fjender og ild. Det er lykkedes godt. Nabobygninger og Christiansborg Slot har stået i flammer, men dragerne har passet på Børsen.

Foto fra 1890. Børsen er på det tidspunkt nyrestaureret og med helt nyt kobbertag. Fotograf Elfelt, Lars Peter (1.1.1866-18.2.1931) hoffotograf.

Børsen stod klar for snart 400 år siden

I 1624 kunne de første butikker i nederste etage tages i brug. For at stadfæste at København nu havde en Børs og var på vej mod at blive et handelscentrum, lod kongen opsætte en inskription på latin over indgangsportalerne på begge gavle. Oversat til dansk lyder den:

”Christian 4., den almægtige konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Fædrelandets udmærkede fader, den lykkelige forvalter af statens ejendom har følgende store kongers berømmelige eksempel og i alvorlig iver for at forøge sine lande med rige handelssteder – grundlagt den danske børs, som her du ser – ikke til Mercurs og Lavernas hemmelige kunster, men først og fremmest til Guds ære, dernæst til indbringende brug for køber og sælger.”

Børsen ændrer udseende

Børsen har siden 1624 skiftet udseende adskillige gange. Helt galt gik det med restaureringen i 1883, hvor de gamle mursten blev hugget væk og erstattet af moderne skalsten, hvorefter bygningen mistede sit originale renæssance-udseende. Det retter restaureringen nu op på med udskiftning af skalsten til nye mursten i renæssancestil som på Christian 4.’s tid. 

Blytag brugt til kugler mod svenskerne

Oprindeligt lå der et blytag på bygningen, men under den svenske belejring af København i 1658-59 blev blytaget fjernet og brugt til musketkugler.

Hullerne i taget blev dækket af blik og tegl, indtil man i 1883 udskiftede til det kobbertag, der nu bliver udskiftet 1:1 med nyt kobbertag lavet af 100 pct. genbrugt kobber.

(C) Groth-Østergaard Animation

Dragerne beskytter mod fjender og ild

Oprindeligt var Børsens 1. sal ét stort rum i bygningens fulde længde. Der var boder og butikker langs væggene og midtergangen. Her kunne man få alt, hvad hjertet begærede. Hver dag afholdtes varebørs med varer fra fjerne lande, især krydderier, tekstiler og porcelæn fra Indien og Kina.

Det finere borgerskab gik på Børsen for at se, men sandelig også for at blive set. Børsen var med alle de udenlandske købmænd og Danmarks første postkontor et centrum for nyheder. Hos de mange boghandlere kunne man møde videnskabsmænd, der nysgerrigt læste i de nyeste bøger fra udlandet.

Skibene kunne sejle helt op til begge sider af Børsen og losse de tunge varer direkte ind i butikkerne i gadeplan. Varer fra skibene spærrede ofte for trafikken, men så marcherede kongens soldater i stedet gennem Børsen og ud på den anden side, når de skulle til og fra Christianshavn. Larmen fra soldaternes march med piber og trommer stoppede hver gang handlen til irritation for de handlende.

I 1800-tallet forsvandt varehandlen i takt med, at der kom butikker rundt i byen. I stedet fyldte værdipapirhandlen stadig mere. I 1857 blev bygningen købt af Grosserer-Societetet (der i dag hedder Dansk Erhverv). Herefter blev Børsens indre ombygget, især den fine Børssal, som den ses i dag med Thorvaldsens Christian 4.-statuen.

I Biblioteket ses Krøyers kendte Børsbillede med alle erhvervsspidserne i 1895, ikke mindst C.F. Tietgen. Tietgen var direktør for Privatbanken, der lå i østenden af Børsen. Tietgen stiftede mange selskaber, bl.a. det senere TDC og havde naturligvis telefonnummer ”1” på sit kontor på Børsen.