; ;
Gemt

Corona kan give økonomien varige mén

Den tragiske COVID-19-sundhedskrise ligger stadig på lur. Indtil videre har vi holdt sygdomstragedien for døren med en kur bestående af nedlukning og restriktioner. Desværre har alene truslen gjort økonomien sløj, og kuren har også alvorlige økonomiske bivirkninger. Sammenlignet med andre lande er vi sluppet billigt, også hvad økonomien angår, men hvorfor egentlig? Og hvad ved vi om fremtidsudsigterne – og risikoen for varige mén? 

Nyhed

08. september 2020

Af Katrine Ellersgaard, chef for samfundsøkonomi og analyse, Dansk Erhverv 

De økonomiske konsekvenser hos Dansk Erhvervs medlemmer viste sig hurtigt. Et fortabt forår og en usædvanlisommer senere taler økonomiske nøgletal og prognoser et tydeligt sprog: Der bliver sagt ”recession”. Seneste prognose fra EU-kommissionen varsler en nedgang i BNP herhjemme på 5,25 procent og 8,3 procent for EU samlet i 2020. Ifølge tal fra Danmarks Statistik faldt BNP med 7,4 procent i andet kvartal, hvilket er det største fald siden 2. verdenskrig. I EU er det især de sydligste og vestligste medlemslande, der oplever store dyk.  

De fem hårdest ramte lande, Italien, Frankrig, Spanien, Portugal og Kroatien, står til sammen for 9 procent af dansk vareeksport, så der er god grund til at bekymre sig om situationen uden for Danmarks grænser. 

(Forventet BNP-vækst i 2020. EU Kommissionen, juli 2020)

Hvorfor er den økonomiske nedtur skæv? 
EU-landenes økonomiske situation er afhængig af, hvornår COVID-19 meldte sin ankomst, og hvor rettidigt og hårdt landenes regeringer reagerede. Men også kultur synes at spille en rolle: Landenes befolkninger har reageret forskelligt, og ændringer i adfærd og forbrug giver kontant afregning i indenlandsk efterspørgsel.  

En del af forklaringen synes også at komme fra de strukturelle forskelle på landene, eksempelvis størrelsen af servicesektoren og graden af digitalisering. Serviceerhvervene, især turismen, står først for skud ved nedlukning, så lande, hvor service udgør en stor del af den økonomiske aktivitet, er særligt udsatte. Også kvaliteten af digital infrastruktur og udbredelsen af digitale værktøjer varierer kraftigt, selv indenfor EU.  

Danmark ligger i top, og det skal vi prise os lykkelige for: Syv ud af ti lønkroner under nedlukningen blev tjent fra hjemmearbejdspladser. Endelig er det vigtigt at huske på, at ikke alle lande har det samme penge- og finanspolitiske råderum. Danmark kom stærkt ind i krisen, efter årtiers fornuftige reformer, blandt andet af pensionsalder og dagpengesystem. 

Krisen kan give varige mén 
Det er nærliggende at se på finanskrisens følgevirkninger for at forstå fremtidsudsigterne. Finanskrisen gav varige mén i form af tabte investeringer og et lavere varigt beskæftigelsesniveau. Ifølge Finansministeriet var prisen et varigt velstandstab på 50 milliarder kroner.  

På samme måde kan den nuværende krise give varige mén, hvis arbejdsløsheden bider sig fast, og investeringer bliver forsømt. Risikoen er reel, for meget tyder på, at vi på globalt niveau vil opleve et historisk stort dyk i BNP - også langt større end under finanskrisen.  

Samtidig er stort set alle lande ramt synkront. Af regeringens økonomiske redegørelse fra maj fremgår det, at ni ud af ti lande i verden vil i år stå i en situation, hvor BNP peindbygger falder. Til sammenligning, var det kun tilfældet for seks ud af ti lande under finanskrisen i 2009. 

Leder man efter lidt grund til optimisme, kan man hæfte sig ved, at krisen denne gang kom i kølvandet på en længere årrække med moderat vækst. Det står i kontrast til finanskrisen, som ramte på bagkant af et gevaldigt opsving med tegn på overophedning og ubalancer i økonomien.  

Prognoser fra blandt andet IMF og EU-kommissionen forudser kraftig bedring allerede i 2021, men dette står og falder naturligvis med en alvorlig anden bølge, som er sandsynlig, så længe sundhedskrisen stadig ligger på lur.  

Det vil sige indtil, vi har vaccine i blodet og kan se truslen i øjnene uden fatale konsekvenser.