Positive elementer i reformaftale styrker erhvervslivets rammevilkår

I forrige uge lancerede regeringen, SF, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti en politisk aftale, der indeholder flere positive elementer, der styrker erhvervslivets rammevilkår.

Herunder giver vi et overblik og en kommentar til nogle af de tiltag i aftalen, der styrker erhvervslivets rammevilkår.

Penge til uddannelse
I aftalen er der afsat ekstra 1,3 mia. kr. årligt til uddannelse.

Dansk Erhverv foreslog i foråret et samlet udspil på 3,5 mia. kr. årligt til uddannelse. I regeringens oprindelige udspil ’Danmark kan mere I’ var der afsat 2,5 mia. kr. årligt. 

Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men der er store udfordringer, som fortsat ikke er løst.

Der er blandt andet afsat penge til en permanent forøgelse af taksterne til humaniora og samfundsfag på universiteter og ekstra midler til de såkaldte velfærdsuddannelser.

”Dansk Erhverv er begejstrede over, at der endelig er fundet en permanent løsning for vores humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Et permanent taxameter er fx helt afgørende for CBS, handelshøjskolen i København, der er storleverandør af dimittender til Dansk Erhvervs medlemmer. Vi støtter også midler til velfærdsuddannelserne, hvor bl.a. lærer- og pædagoguddannelserne har behov for et løft,” siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør for arbejdsmarked, uddannelse og forskning i Dansk Erhverv.

Permanent forsknings- og udviklingsfradrag
Det fortjener stor ros, at der er vedtaget et permanent fradrag for virksomhedernes forskningsinvesteringer på 130 pct. Det har været et stort ønske fra Dansk Erhverv i mange år.

Permanentgørelsen vil få stor betydning for forskningstunge brancher, såsom life science, og for den nødvendige grønne omstilling i en række erhverv. Det vil også gøre det langt mere attraktivt for internationale virksomheder at investere i Danmark.

”Med det forhøjede fradrag er det også forventningen, at skattekreditten udvides, idet skatteværdien nødvendigvis permanent er blevet højere,” fortæller Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

"Der er dog både en stor ærgrelse og et klart spørgsmålstegn i aftalen. Vi er ærgerlige over, at loftet på 50 mio. kr. fortsat består. Det er ikke hensigtsmæssigt, for vi mener, at alle forskningskroner er lige gode, og det er meget vigtigt, at vi også sikrer investeringer fra vores store virksomheder. Dansk Erhverv vil derfor fortsat kæmpe for at få fjernet forskningsloftet," siger Mads Eriksen Storm.

Dertil udestår et stort og vigtigt spørgsmål – finansieringen. I aftalen står der, at den skal findes ved en sanering af erhvervsstøtten. Det er langt fra første gang, at det er forsøgt at sanere erhvervsstøtten, og det er ikke lykkedes tidligere.

Generationsskifte med forudsigelighed
Det er positivt, at aftaleparterne er enige om at nedsætte en ny, uvildig ekspertgruppe, der skal se på mulighederne for at udarbejde skematiske modeller for værdiansættelse af virksomheder ved generationsskifte.

”Det er dejligt, at der nu politisk tages ansvar for at udarbejde en reel skematisk værdiansættelse for de familieejede virksomheder. Flertallet i den tidligere ekspertgruppe kom ikke med holdbare løsninger, men små justeringer. Og man fik derfor desværre ikke løst opgaven med at sikre forudsigelighed for erhvervslivet,” siger Carl Andersen, konsulent for familieejede virksomheder i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv går konstruktivt ind i det kommende arbejde med nedsættelsen af den uvildige ekspertgruppe og foreslår, at ekspertgruppens mål skal være et retskrav på skematisk værdiansættelse af virksomheder, som sikrer forudsigelighed, retssikkerhed og betalbarhed for de mange familieejede virksomheder i hele landet.

”Skattebyrden skal ikke øges. Ligeledes ønsker Dansk Erhverv en større inddragelse af erhvervslivets repræsentanter for at sikre løsninger, som også fungerer i den virkelige verden,” siger Carl Andersen.

Læs også: Klarhed om skematisk værdiansættelse skal ske hurtigst muligt

Gode tiltag, der øger arbejdsudbuddet
Dansk Erhverv kommenterede umiddelbart efter lanceringen af den samlede aftale mellem regeringen, SF, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, at arbejdsudbudseffekten var utilstrækkelig.

Det er dog væsentligt at fremhæve, at der med aftalen er taget hul på at gennemføre tiltag, der positivt medvirker til at øge arbejdsudbuddet.

Det gælder blandt andet kortere dagpengeperiode for dimittender, lavere dimittendsats, og at modregningen i folkepensionen bortfalder.

”At dimittendsatsen bliver sat ned, og at modregningen i folkepensionen bortfalder, er tiltag vi er glade for nu gennemføres. Det er tiltag, som vi i Dansk Erhverv også har foreslået. Tiltagene betyder, at flere færdiguddannede tilskyndes at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og at ældrestyrken ikke modregnes i deres indkomst, hvis de kan og vil give en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det er også positivt, at beskæftigelsesfradraget nu hæves,” siger arbejdsmarkedspolitisk chef, Peter Halkjær.

Det er også positivt, at man afskaffer modregning af arbejdsindkomst for ægtefæller og samlevende til pensionister, og at det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver forhøjet.

”En gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 4.500 frem mod 2025 bidrager til at gøre det mere attraktivt at arbejde fremfor eksempelvis at modtage en overførselsindkomst,” siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Læs også: Smal aftale om arbejdskraft er utilstrækkelig

Læs mere generelt om erhvervslivets rammevilkår her.

Dansk Erhverv konstaterer desuden, at store dele af aftalen, cirka 3,5 milliarder kroner, skal finansieres gennem en sanering af erhvervsstøtten. Det vil Dansk Erhverv følge nøje.