Danmark skal være verdens bedste virksomhed

I en ny kampagne fra Dansk Erhverv siger vi, at Danmark er en virksomhed. Ikke i traditionel forstand. Men når erhvervslivet klarer sig godt, bliver der flere penge til velfærd og udvikling. Når Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i, bliver det også verdens bedste land at leve i. Derfor vil vi gerne tale lidt om udviklingsstrategien.

 

I Dansk Erhverv er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Ikke kun til gavn for erhvervslivet, men også for at gøre Danmark til verdens bedste land at leve i. For velstand og velfærd er hinandens forudsætninger. Når danske virksomheder har fremgang og succes, skaber de nye arbejdspladser, og der kommer flere penge i statskassen. De kan eksempelvis bruges på bedre velfærd, investering i forskning og grøn omstilling, eller flere penge til uddannelserne.

Det er derfor, vi siger, at Danmark skal være verdens bedste virksomhed. Men hvordan bliver vi det? Det starter med erhvervslivets rammevilkår. For jo bedre de er, desto bedre har Danmark det.

Danmark har i årtier været et foregangsland, når store globale udfordringer har meldt sig. Danske virksomheder er verdensmestre i at være innovative og vende tidens udfordringer til forretninger. Den styrkeposition skal vi fastholde.

Men virksomhedernes handlekraft er udfordret af en ny verdensorden med krig i Europa, optrappende stormagtsrivalisering, stigende produktionsomkostninger, høj inflation, forsyningsproblemer og mangel på arbejdskraft.

Derfor vil vi i Dansk Erhverv gerne tale lidt om udviklingsstrategien, så Danmark kan blive verdens bedste virksomhed.

Dansk Erhvervs udviklingsstrategi
I Dansk Erhverv arbejder vi på en lang række områder for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Vi har udviklingsplaner og mål på alle vores erhvervsområder. Vi arbejder blandt andet for, at de private sundhedsvirksomheder får lige vilkår med deres offentlige kolleger. At oplevelsesindustrien i Danmark bliver verdens bedste, så turisterne vælger at besøge netop os. At iværksætterne har de bedste rammer, så vi kan udklække flere eksportsucceser og grønne giganter. Vi arbejder for et mere digitalt Danmark, der blandt andet vil ruste os til, at det bliver nemmere at indføre klimavenlige løsninger ved hjælp af dataanalyse, IoT og kunstig intelligens. At vores handelsvirksomheder kan gøre det nemmere for borgerne at træffe det klimabevidste valg, når de køber ind. Og så arbejder vi for, at infrastrukturen og transporterhvervene har verdens bedste vilkår, så de blandt andet kan udvikle sig i en grøn retning på land, til vands og i luften.

I den kommende tid vil vi sætte fokus på fire af de udviklingsplaner og mål, som vi arbejder med i Dansk Erhverv. Det drejer sig om:

Langsigtede reformer, der øger arbejdsudbuddet markant frem mod 2030
Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv kommer Danmark til at mangle cirka 90.000 nye kolleger frem mod 2030. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et akut problem og bør anses for at være den absolut største udfordring, dansk erhvervsliv og Danmark står overfor lige nu.

Siden august sidste år har manglen på kvalificeret arbejdskraft kostet danske virksomheder mindst 176 mia. kroner i omsætning, fordi de har måtte sige nej til nye kunder og ordrer.

I Dansk Erhverv vil vi inden længe præsentere en 2030-plan, der vil øge beskæftigelsen og Danmarks BNP betragteligt frem mod 2030.

Vi foreslår blandt andet, at antallet af tilbagetrækningsaftaler forenkles og reduceres. I dag findes der fem tilbagetrækningsordninger ud over folkepensionen - efterløn, førtidspension, fleksydelse, seniorpension og ret til tidlig pension. Det er for mange.

Derfor opfordrer vi til, at der efter et folketingsvalg nedsættes en arbejdsgruppe, der på seks måneder skal komme med forslag til, hvordan antallet af tilbagetrækningsordninger kan forenkles og reduceres. Målet for arbejdsgruppen skal være, at antallet af danskere på tilbagetrækningsordninger som minimum reduceres med 30.000 personer i 2030.

En accelereret og markedsdrevet grøn omstilling frigjort af bureaukrati
Danmark og Europa befinder sig i en ny virkelighed. Med Ruslands invasion af Ukraine er klima- og energipolitik også blevet sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed. Dermed har Danmark også fået endnu et incitament til at sætte turbo på den grønne omstilling.

Danmark er allerede verdenskendt for danske virksomheders grønne løsninger og anses af mange som værende vindmøllernes hjemland. Men som tingene er i dag, udfordres førertrøjen af for meget bureaukrati og statslig styring.

I Dansk Erhverv anbefaler vi at lade markedet sætte turbo på udbygningen af havvind i Danmark. De nuværende statslige udbudsmodeller leverer ikke den nødvendige hastighed og skala. Derfor er der behov for en langt mere markedsdrevet udbygning, hvor hele udbuds- og udbygningsmodellen nytænkes, så private overtager en større del af ansvaret og risikoen, eksempelvis i forbindelse med forundersøgelser, men så samfundet sikres en rimelig betaling for udnyttelse af havressourcerne. Samtidig foreslår vi, at Danmark indfører en grøn behandlingsgaranti, så ansøgningsprocessen for en havvindmøllepark behandles inden for maksimalt to år.

Et velfærdssystem med frit valg og mere offentlig-privat samarbejde
Flere store udfordringer vil i de kommende år presse vores velstand og velfærd. Med flere kronikere, flere ældre og færre i arbejdsstyrken er der behov for at fremtidssikre velfærden.

Det gør vi bedst ved at inddrage den ikke-offentlige velfærdssektor. For den offentlige og den ikke-offentlige sektor er ikke hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger.

I Dansk Erhverv ser vi frit valg for borgerne som en vigtig motor for udviklingen af vores velfærdssamfund. Samspillet mellem kommuner, regioner og private virksomheder skaber værdi for den enkelte, der i højere grad sikres medbestemmelse over eget liv. Det vil også være en god forretning for virksomheden Danmark. Vi foreslår, at borgerne skal kunne vælge mellem to forskellige leverandører. Det frie valg skal udvides markant til eksempelvis rehabilitering, sygepleje og fertilitetsbehandling.

Mål om at bruge 4 procent af Danmarks BNP på forskning og udvikling
Gennem årtier har Danmark været i den absolutte verdenselite, når det kommer til innovation og udvikling inden for blandt andet grøn omstilling, life science og velfærdsteknologi. Løsninger, som dansk erhvervsliv har kunnet eksportere til lande verden over, og som har kunnet finansiere vores velfærd. Men Danmarks førerposition er under pres.

Dansk Erhverv foreslår, at offentlige og private forskningsinvesteringer skal udgøre 4 pct. af Danmarks BNP i 2030, så vi kommer på niveau med landene omkring os. 4 procents målsætningen indeholder en intention om 1/3 offentlig andel og 2/3 privat andel, der skal indfases gradvist frem mod 2030. Med planen skal der derfor afsættes yderligere 7,5 mia. kr. til den offentlige forskning.