Færre virksomheder kan blive omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering - se om det gælder dig
Allerede fra 1. januar 2024 kan der blive ændret i de regler, der afgør, om din virksomhed bliver forpligtet til at rapportere om bæredygtighed. Det fremgår af et kommende lovforslag om nye størrelsesgrænser for regnskabsklasser, som erhvervsministeren vil fremsætte.
Har du sved på panden over de nye krav til bæredygtighedsrapportering, så er der gode nyheder på vej.
Erhvervsministeren vil i det nye år foreslå at hæve størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven med ca. 25 procent. Det er planen, at det skal have virkning allerede for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2024 eller senere.
For din virksomhed kan det betyde, at I kommer til at skifte regnskabsklasse, og det kan få betydning for, om og hvornår I bliver omfattet af de nye regler om bæredygtighedsrapportering.
Generelt vil ændringen betyde, at færre virksomheder bliver omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering i CSRD.
De foreslåede ændringer er:
For regnskabsklasse C (stor):
- Balancesum foreslås ændret fra 156 mio. kr. til 195 mio. kr.
- Nettoomsætning foreslås ændret fra 313 mio. kr. til 391 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret foreslås fastholdt på 250 ansatte.
I regnskabsklasse B:
- Balancesum foreslås ændret fra 44 mio. kr. til 55 mio. kr.
- Nettoomsætning foreslås ændret fra 89 mio. kr. til 111 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret foreslås fastholdt på 50 ansatte.
Det er planen, at ændringen af regnskabsklasse C (stor) skal ske i takt med ikrafttrædelsen af CSRD. Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) skal rapportere om bæredygtighedsindsatserne fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller derefter.
Der bliver ikke foreslået ændringer for regnskabsklasse D, som er børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber uanset størrelse.
Det er endnu uklart, hvordan det praktisk skal hænge sammen med kravet om, at virksomheder skifter regnskabsklasse, når man i to på hinanden følgende år enten har været over eller under to af størrelsesgrænserne. Dette vil Erhvervsministeriet formentlig tage stilling til på et senere tidspunkt.
Hvad er tidsplanen?
Lovforslaget forventes at blive fremsat i Folketinget i februar 2024. Det ventes a blive vedtaget i løbet af foråret.
Hvad gør Dansk Erhverv?
Dansk Erhverv følger forslaget og orienterer så snart, der er nyt.
Faktaboks
|
Tidligere grænser i årsregnskabsloven |
Lovforslag om nye grænser |
Regnskabsklasse C (Stor) |
|
|
Balancesum |
156 mio. kr. |
195 mio. kr. |
Nettoomsætning |
313 mio. kr. |
391 mio. kr. |
Antal heltidsbeskæftigede |
250 ansatte |
250 ansatte (uændret) |
Regnskabsklasse B |
|
|
Balancesum |
44 mio. kr. |
55 mio. kr. |
Nettoomsætning |
89 mio. kr. |
111 mio. kr. |
Antal heltidsbeskæftigede |
50 ansatte |
50 ansatte (uændret) |
FIK DU LÆST?

Færre virksomheder kan blive omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering - se om det gælder dig
Allerede fra 1. januar 2024 kan der blive ændret i de regler, der afgør, om din virksomhed bliver forpligtet til at rapportere om bæredygtighed. Det fremgår af et kommende lovforslag om nye størrelsesgrænser for regnskabsklasser, som erhvervsministeren vil fremsætte.

CSR, ESG eller CSRD: Hvad betyder forkortelserne?
Min kollega arbejder med CSR. Nogle gange kalder hun det for ESG. For tiden danner hun sig et overblik over ESRS, som virksomheder skal bruge til rapportering jf. CSRD. Hvis du også har vanskeligt ved at finde rundt i de mange forkortelser, som præger arbejdet med bæredygtighed i disse år, så læs med her.

CSRD – oftest stillede spørgsmål
Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed.

Status for CSRD: Hvornår kommer de nye bæredygtighedsstandarder?
CSRD træder i kraft lige om lidt for de allerstørste virksomheder, men hvornår kommer de standarder, som man skal rapportere efter? De bliver også kaldt ESRS og findes nu i udkast på dansk.

Status for CSRD og hvad med de nye bæredygtighedsstandarder?
CSRD træder i kraft lige om lidt for de allerstørste virksomheder, men hvornår kommer de standarder, som man skal rapportere efter? De bliver også kaldt ESRS og findes nu i udkast på dansk.

Dansk Erhvervs holdning til de nye bæredygtighedsregler
I Dansk Erhverv har vi bidraget høringssvar til Erhvervsstyrelsens udkast til implementering af CSRD og givet feedback til EU-Kommissionens høring om forslag til nye bæredygtighedsstandarder. Her kan du læse mere om vores kommentarer og forslag.
Kontakt
