Gemt

Tilmeld dig konference: Sådan får du styr på ESG-kravene og gør dem til en konkurrencefordel

02. maj 2024

Hvis du ikke kender kravene i CSRD, eller hvis du ikke ved, hvordan du laver et klimaregnskab, så risikerer du, at din virksomhed bliver fravalgt af både kunder, forbrugere og medarbejdere. Heldigvis er der hjælp at hente, når Dansk Erhverv den 15. maj gentager vores succes-event fra 2023 og giver dig mulighed for at blive klogere på de vigtigste regler og krav til virksomheders arbejde med bæredygtighed. Det er i Odense og der er få pladser tilbage - book din plads nu!

Er du træt af at sænke blikket, når dine ledere putter ESG og Green Deal på dagsordenen til møderne? Viger du udenom kaffeautomaten, når kollegerne diskuterer grøn markedsføring?

Eller vil du bare gerne være med til at sikre, at din virksomhed tager samfundsansvar og ikke mister kunder og indtjening, fordi I ikke kender kravene i CSRD?

Så skal du deltage i Dansk Erhvervs kursus den 15. maj 2024 i Odense Congress Center.

Her giver vores eksperter dig nemlig et overblik over de vigtigste regler, begreber og tendenser indenfor bæredygtighedsdagsordenen

“Du bliver ikke ekspert, men du får overblik og basal viden, som kan gøre en forskel for dig og din virksomhed,” siger Marianne Ladekarl Thygesen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

ESG betyder Environment, Social & Governance og er license to operate
Men mange af de nye regler gælder da kun for de helt store virksomheder. Hvorfor skal jeg vide, hvad ESG står for eller kunne beregne vores CO2-aftryk?

Det spørgsmål får vi i Dansk Erhverv ofte fra små og mellemstore virksomheder. Svaret er ganske enkelt, forklarer Ellen Marie Friis Johansen, som er CRS-chef i Dansk Erhverv:

“Hvis I ikke har styr på det, risikerer I at blive fravalgt og dermed miste indtjening. I takt med at reglerne rammer de store virksomheder, vil de stille større og større krav til deres leverandører, og dermed bliver viden om eksempelvis jeres CO2-aftryk license to operate.”

Hvis I har styr på bæredygtighedsdagsordenen, kan det til gengæld blive en stor konkurrencefordel, fordi I vil stå stærkere, når de store virksomheder skal vælge leverandører.

Samtidig viser flere undersøgelser også, at forbrugerne i stigende grad forventer, at virksomhederne tager et ansvar for bl.a. klima og menneskerettigheder, og at især de yngre medarbejdere søger mod virksomheder, der har en markant ESG-profil.

Fra Green Deal til klimaregnskab og ESG på fire timer
Der er med andre ord masser af gode grunde til at have en basisviden om de grønne regler - det får du på dette kursus.  På fire timer dykker eksperterne blandt andet ned i EU’s Green Deal, grøn markedsføring, FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv samt klimaregnskab og hvad der er forskellen på scope 1, 2 og 3. 

FIK DU LÆST?

Kontakt

Klima, energi og miljø

Marianne Ladekarl Thygesen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil
Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Ellen Marie Friis Johansen

Souschef, CSR-chef
Medarbejderprofil