Spring til indhold

Bio-Symbiosen bringer erhvervsliv og kommune tættere på hinanden i indsatsen for at fremme biodiversitet

27. november 2024

Elektronikvirksomheden GreenMind har en ambition om en grønnere og mere bæredygtig verden. Bio-Symbiosen sætter retning for individuelle og fælles handlinger på tværs af offentlige og private aktører.

Fakta om samarbejdet mellem GreenMind og Ballerup Kommune 

Periode: 2024 – nu  

Parter: GreenMind og Ballerup kommune samt ca. 20 andre virksomheder i kommunen 

Løsning: Udvikling af Biodiversitets-tiltag i Ballerup Kommune og videndeling blandt det lokale erhvervsliv om grønne løsninger i netværket ”Bio-Symbiosen”  

Fagområde: Handel og klima 

Samarbejdsmodel: Frivilligt offentlig-privat netværk 

Kontaktpersoner: Niklas Jagd Cvetanovski (GreenMind) og Thomas Jakobsen (Ballerup Kommune)  


Vi står i en biodiversitets- og bæredygtighedskrise. Politisk er der stort fokus på, at erhvervslivet skal påtage sig et større samfundsansvar, og vejen derhen handler blandt andet om at arbejde sammen på tværs af sektorer. 

GreenMind og Ballerup Kommune er et eksempel på to aktører, der løbende samarbejder om at gøre i morgen mere bæredygtig og mangfoldig end i går med lokale initiativer og ideudveksling. GreenMind er en elektronikvirksomhed, hvis hovedfokus er at forlænge levetiden af elektronik mest muligt med mindst muligt værditab, så de kan reducere de afledte negative effekter ved fremstilling af nye produkter: 

”Jeg tror, at kampen for en mere bæredygtig fremtid og større biodiversitet lige nu er meget persondrevet i virksomhederne. Men vi skal et sted hen, hvor det giver konkret værdi for virksomhederne at bidrage til f.eks. mere biodiversitet. Derfor skal vi organisere os i engagerende fællesskaber, hvor vi kan inspirere og vidensdele på tværs af virksomheder sammen med kommunen”, forklarer Niklas Jagd Cvetanovski, der er Head of ESG i elektronikvirksomheden GreenMind og medlem af Ballerup Kommunes Bio-Symbiose.

Foto: iStock

Lokalt erhvervsliv og kommunen i samarbejde om at genskabe biodiversiteten  
I december 2021 stiftede Ballerup Kommunes erhvervsafdeling Ballerup Symbiosen, med det formål at understøtte og styrke de lokale virksomheders muligheder omkring cirkulær økonomi.  

I 2024 udvidede de netværkskonceptet med den såkaldte Bio-Symbiose, der som fagnetværk under Ballerup Symbiosen skal understøtte kommunens ambitioner om at genskabe biodiversiteten, bl.a. som en del af kommunens klimastrategi. Og det var her, GreenMind kom ind i billedet: 

”I GreenMind køber, fornyer, reparerer og videresælger vi brugt forbrugerelektronik. Hele omdrejningspunktet for vores virksomhed er, at vi ikke skal købe mere, men gøre brug af det, vi allerede har, og dermed spare kloden for både miljømæssige og sociale negative påvirkninger", fortæller Niklas Jagd Cvetanovski. 

Han forklarer, at elektronikindustrien har nogle helt åbenlyse påvirkninger, f.eks. miljøpåvirkninger, og det vil de gerne være med til at italesætte og tage ansvar for – selvom de er en lille virksomhed.

Foto: iStock

Danmark har en målsætning om at genskabe 30 pct. vild natur, og det rækker udover, hvad den enkelte kan gøre. Derfor er Bio-Symbiosen grundlagt, fortæller Thomas Jakobsen, der faciliterer netværket på vegne af Ballerup Kommune: 

”Vi skaber et forum, hvor kommunen og erhvervslivet kan sparre med hinanden om initiativer. Det er f.eks. genopretning af biodiversitet på større landområder, og beplantning indenfor kommunens grænser”, siger Thomas Jakobsen.  

Bio-Symbiosen hjælper til at kortlægge, hvad der virker 
Ballerup Kommune har en handleplan for, hvordan de som kommune vil nå i mål med en CO2-reduktion. Samtidig arbejder Ballerup Kommune også systematisk for at fremme biodiversitet. Bio-Symbiosen er en ekstra dimension til kommunens arbejde, og flere af de deltagende virksomheder har allerede igangsat spændende initiativer omkring biodiversitet:

”Når vi taler sammen på tværs af virksomheder, der er helt forskellige fra hinanden, og med kommunen, så er der et fælles mål, men der er også en fælles udfordring om, hvordan vi skal måle og rapportere på vores indsatser. Men ved at tale sammen om forskellige initiativer og fremgangsmåder kan vi skabe mere klarhed”, fortæller Niklas Jagd Cvetanovski fra GreenMind. 

Foto: Aeon Group

Der er nemlig ikke nogen økonomi bundet op på netværket, og de virksomheder, der er med, er der frivilligt. Så udbyttet opstår organisk og skal være nærværende:

”I Bio-Symbiosen undersøger vi, hvordan vi kan forbedre biodiversiteten. Både lokalt og nationalt. Vi inddrager erhvervslivet i kommunens arbejde med biodiversitet, og vi understøtter løbende virksomhedernes behov på området,” forklarer Thomas Jakobsen. 

Både GreenMind og Ballerup Kommune oplever, at der er stor opbakning til netværket, der kontinuerligt arbejder på at inspirere til nye indsatsområder for større biodiversitet. Den store støtte til netværket understreger ifølge dem, at det er en dagsorden, der er vigtig for erhvervslivet at tage del i, og hvor samarbejdet mellem den offentlige og private sektor kan bistå hinanden. 

Gode råd til andre med et lignende samarbejde

Dansk Erhverv har spurgt GreenMind og Ballerup Kommune, hvad de har af gode råd til andre – både offentlige og private aktører – som ønsker at indgå i et lignende samarbejde om et netværk.  

  • Dybt vand er ikke et problem. Det er nødvendigt at prøve noget nyt for at se, om idéen synker eller flyder. Også når det handler om at etablere frivillige netværk, hvor netværkets konkrete resultater og succes kan være meget personafhængigt. Spring ud i det og hold fast i visionen.   

  • Gør netværket nærværende. Hvis netværket skal have succes, så skal det være vedkommende for de virksomheder, der sidder med rundt om bordet. Derfor er det en god idé at spørge virksomhederne om deres udfordringer og ambitioner, så netværket kan bidrage direkte ind i de behov. 

Samarbejde i virkeligheden

Nyhed

Bio-Symbiosen bringer erhvervsliv og kommune tættere på hinanden i indsatsen for at fremme biodiversitet

Elektronikvirksomheden Green Mind har en ambition om en grønnere og mere bæredygtig verden. Bio-Symbiosen sætter retning for individuelle og fælles handlinger på tværs af offentlige og private aktører.

Nyhed

Det gode børneliv er en investering: Memox, Den Sociale Investeringsfond og Vejle Kommune samarbejder om børns trivsel og udvikling

Den socialfaglige virksomhed Memox tilbyder rådgivning, støtte og vejledning til familier i udsatte situationer. Virksomheden har indgået et samarbejde med Vejle Kommune og Den Sociale Investeringsfond om en social effektinvestering, der skal hjælpe børn og familier, som har brug for ekstra støtte i hverdagen.

Nyhed

Lidl, Slagelse Kommune og Plant et Træ har sammen opført en skov på 20.000 træer: ”Biodiversitet er godt købmandskab”

For hver ny butik, Lidl åbner, planter de 1.000 nye træer. Samarbejdet om træplantning sker med Plant et Træ, og et konkret eksempel er Bi-skoven syd for Skælskør i Slagelse Kommune. Her står nemlig 7,5 hektar skov – alt sammen for at fremme biodiversiteten og give tilbage til den planet, Lidl lever af at sælge råvarer fra.

Nyhed

Mest klima for pengene: Aarhus Kommune får overblik over klimaaftryk i samarbejde med Konsido

Aarhus Kommune samarbejder tæt med virksomheden Konsido om forbrugsadfærd i forhold til kommunens klimaaftryk. Formålet med partnerskabet er at kickstarte et klimaparadigme, hvor data om kommunens klimaaftryk omsættes til konkrete indsatser og skaber lokalt ejerskab.

Nyhed

OSCAR-projektet vil styrke fremtidens sundhedsvæsen med bedre brug af sundhedsdata

En række private virksomheder og offentlige organisationer samarbejder i et innovationspartnerskab, OSCAR-projektet, om bedre brug af sundhedsdata til gavn for patienterne. Formålet er at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Det skal bl.a. ske gennem innovative prismodeller for nye lægemidler, mere præcisionsmedicin og datagenbrug i forskning. Dansk Erhverv har interviewet tre af parterne: Roche Pharmaceuticals, DataFair og Rigshospitalet.

Nyhed

KFUK’s Sociale Arbejde og Esbjerg Kommune hjælper socialt udsatte ved at etablere Reden i Esbjerg

I samarbejde med Esbjerg Kommune har KFUK’s Sociale Arbejde etableret Reden Esbjerg. Reden Esbjerg støtter socialt udsatte ved at give et trygt rum og værested, og samarbejdet mellem KFUK’s Sociale Arbejde og Esbjerg Kommune har været præget af gensidig vilje, mod på at tænke nyt og kreativitet.

Nyhed

Samarbejde om udbud optimerer ressourcer og fremmer bæredygtighed i Region Sjælland

Region Sjælland har i samarbejde med virksomheden FORTEM gennemført et udbud af et Klimapartnerskab, fordi regionen havde brug for flere og mere effektive indsatser og en dynamisk rådgiver til at levere ekspertviden i deres Klimasekretariat. Samarbejdet med FORTEM har resulteret i et udbud, der har optimeret regionens ressourcer, konsolideret regionens konsulentforbrug i ét partnerskab og forbedret beslutningsoplæg til politikerne.

Nyhed

”Den gode relation og ærlige dialog er vejen frem”. I Hjørring Kommune giver samarbejdet med CEKURA tryghed og kernevelfærd for borgerne

Virksomheden CEKURA leverer vagtcentralservice til nødopkald for borgerne i Hjørring Kommune. Samarbejdet betyder, at CEKURA modtager, monitorerer og sorterer opkald fra borgerne døgnet rundt og sørger for at informere kommunens personale, hvis borgeren har brug for hjælp, som derefter besøger dem. Samarbejdet er funderet på den gode relation, ærlige dialog og fælles mål om at frigive tid og ressourcer til pleje og omsorg for borgerne.

Nyhed

Mobile og fleksible bygninger til Skovskolen på Djursland skaber bæredygtige og gode undervisningsmiljøer

Virksomheden Mobilhouse leverer fleksible, modulopbyggede bygninger, der samtidig er svanemærkede og kan genbruges. Den mulighed har Københavns Universitet gjort brug af på Djursland, da der skulle etableres en ny professionsuddannelse på Skovskolen i et grønt og naturskønt miljø.

På agendaen

Botilbuddet Åse Marie: Samarbejde skaber særlig kontakt for de udsatte

Den tredje onsdag i hver måned kører to medarbejdere fra Køge Kommune til Botilbuddet Åse Marie. Her yder de borgerservice til voksne med sindslidelser og aktivt misbrug. Besøgene på botilbuddet betyder, at borgerne mødes i trygge omgivelser med pædagogiske kompetencer til stede.

Kontakt

Offentlig-Privat Samarbejde

Malene Jæpelt

Fagchef for offentlig-privat samarbejde