Spring til indhold

Lidl, Slagelse Kommune og Plant et Træ har sammen opført en skov på 20.000 træer: ”Biodiversitet er godt købmandskab”

10. april 2024

For hver ny butik, Lidl åbner, planter de 1.000 nye træer. Samarbejdet om træplantning sker med Plant et Træ, og et konkret eksempel er Bi-skoven syd for Skælskør i Slagelse Kommune. Her står nemlig 7,5 hektar skov – alt sammen for at fremme biodiversiteten og give tilbage til den planet, Lidl lever af at sælge råvarer fra.

 

Fakta om samarbejdet mellem Lidl, Slagelse Kommune og Plant et Træ     

Periode: 2019-2021 (renhold og vedligeholdelse herefter). Lidl og Plant et Træ startede et generelt samarbejde i januar 2019. Projektet Bi-skoven med Slagelse Kommune startede i maj 2021 og plantningen fandt sted november 2021.

Parter: Lidl, Slagelse Kommune og Plant et Træ

Løsning: Skovetablering og plantning af træer til gavn for biodiversiteten

Fagområde: Bæredygtighed

Samarbejdsmodel: Partnerskabsaftale

Kontaktpersoner: Claus Krogh fra Lidl, Jens Døssing fra Plant et Træ og Mario Heuser fra Slagelse Kommune.

Man passer på det, man holder af.

Sådan forklarer Jens Døssing, der er formand for Plant et Træ, tankegangen bag at opføre mere skov og natur til gavn for børn og lokalsamfund.

Heldigvis er Jens Døssing og Plant et Træ ikke alene om at have store ambitioner for at genoprette og videregive naturen i bedre stand til de næste generationer. Sammen med dagligvarekæden Lidl og Slagelse Kommune har de tre parter nemlig opført 7,5 hektar skovområde syd for Skælskør.

Et tusind træer for én butik – og nu 20.000 træer
For hver butik, Lidl åbner, planter de 1.000 nye træer. Siden deres samarbejde startede i 2019, har Lidl åbnet 20 nye butikker.

I 2019 indgår Lidl og Plant et Træ nemlig et generelt samarbejde. I 2021 indgår Plant et Træ aftale med Slagelse Kommune om, at Plant et Træ står for at administrere, koordinere og være bindeled mellem Lidl og Slagelse Kommune om at etablere ”Bi-skoven”:

”I bund og grund handler det om, at vi gerne vil give tilbage til den planet, vores egne råvarer kommer fra. Vi lever jo af at sælge af planeten, og derfor vil nogen nok kalde det for et aflad. Men for os i Lidl handler det om at regenerere naturen, og at vi føler et stort ansvar for klimaet og biodiversiteten”, fortæller Claus Krogh, der er CSR-chef i Lidl.

Helt konkret finansierer Lidl indkøb og plantning af træerne, via Plant et Træ som betaler Slagelse Kommune for at plante og drive skoven. Slagelse Kommune betaler jorden og er derefter selv ansvarlig for at drive skoven som ejer:

”Som kommune er vi jo også interesseret i at skabe nogle lokalmiljøer, der indbyder til at gå på opdagelse i naturen, og som børn og voksne vil bruge tid i”, fortæller Mario Heuser, der er driftsplanlægger i Slagelse Kommune.

For ikke nok med, at de tre parter sammen har plantet en masse træer til gavn for natur, børn og læring om biodiversitet, så lavede de faktisk indledningsvist en ”baseline-undersøgelse” af området:

”Hvis hele formålet med at plante de her mange træer er, at vi skal fremme biodiversiteten, så er vi også nødt til at have et fælles og informeret udgangspunkt. Derfor lavede vi en baseline-undersøgelse af forholdene på det stykke jord, vi ville plante på, som kunne sige noget om, hvordan biodiversiteten var på daværende tidspunkt”, forklarer Claus Krogh.

Derefter måler en naturekspert fra et eksternt konsulentfirma løbende på, om biodiversiteten ændrer sig i en positiv retning med såkaldte ”effektmålinger”. På den måde er det et fælles håb og vision, at de kan bidrage med deres lille hjørne af en fremtidssikret planet.

Det handler om retning frem for hastighed
Samarbejdet mellem Lidl, Slagelse Kommune og Plant et Træ beskrives af alle tre som både lærerigt, uproblematisk og drevet af en høj grad af ”purpose”. Men de er også enige om, at både det konkrete samarbejde og naturen kræver sin tid. For selvom det kan tage nogle år at opføre en skov, så bliver træerne typisk 500 år gamle, og nogle få promiller op til 800 år:

”Du kan ikke forhaste det gode samarbejde. Derfor har vi også i vores samarbejde accepteret, at ting tager tid, og at Rom ikke blev bygget på én dag. Vi rejser ikke en skov på ét år. Det kan tage mange år, og det er der flere grunde til. Så man må væbne sig med tålmodighed”, forklarer Jens Døssing fra Plant et Træ.

Foto: Slagelse Kommune

Derfor skal man se processen med at plante træer som en langtidsinvestering, og ikke som et tiltag med kort ønskeopfyldelse. Der er nemlig mange parter, der skal involveres, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting:

”Kommunen er en kompleks organisation, og naturen er også kompleks. En kommune med meget jord ser ud til at være nem at plante træer i, men jorden kan være bortforpagtet. Skoven skal også indgå i kommunens samlede byplanlægning, vi skal inddrage eksterne interessenter og organisationer, foretage naturundersøgelser, borgervandringer og selvfølgelig indgå i en demokratisk, politisk proces”.

Til gengæld gør det store forarbejde også, at skoven nu er et populært og velbesøgt område, hvor børn, familier og institutioner gør brug af faciliteterne og naturen som vej til leg og læring.

Alt sammen for også at passe på planeten. For som Claus Krogh fra Lidl siger:

”Biodiversitet er bare rigtig godt købmandskab”.

Gode råd til andre med et lignende samarbejde

Dansk Erhverv har spurgt Lidl, Slagelse Kommune og Plant et Træ, hvad de har af gode råd til andre – både offentlige og private aktører – som indgår i et lignende samarbejde.

  • Tænk langsigtet. Investeringer i natur og bæredygtighed er langsigtede, ikke kortsigtede. Resultaterne kommer måske ikke med det samme, men gevinsterne på lang sigt kan man ikke være i tvivl om. Tænk derfor ikke 1-2 år, men f.eks. årtier ude i fremtiden og overvej, hvad jeres aftryk skal være her.  
  • Afklar tidsforbrug. Ikke alle parter kan lægge lige meget tid altid, og derfor er det vigtigt at afklare, hvor meget tid, man vil bruge på både samarbejdet og kommunikationen herom, samt det produkt, man arbejder sammen om. Afklar derfor også, hvad jeres roller er, og i hvilke processer, de forskellige roller skal på banen, hvis tiden er presset.
  • Accepter kompleksiteten. Det er svært at samarbejde på tværs af mange aktører, særligt når processen op til også kræver inddragelse af f.eks. interesseorganisationer, virksomheder og civilsamfund. Derfor er det positivt for samarbejdet at acceptere, at det er komplekst, i stedet for at låse sig fast. Tal om kompleksiteten og bryd den ned i mindre bidder sammen.

Samarbejde i virkeligheden

Når det offentlige og private samarbejder, vinder Danmark. Sammen kan offentlige og private aktører drive bæredygtige løsninger, skabe nye og innovative erhvervseventyr og løfte kvaliteten på velfærds- og sundhedsområdet. Mulighederne er mange, og Dansk Erhverv har derfor samlet gode eksempler på, hvor langt vi kan rykke os, når vi samarbejder.

Samarbejde i virkeligheden

Nyhed

Bio-Symbiosen bringer erhvervsliv og kommune tættere på hinanden i indsatsen for at fremme biodiversitet

Elektronikvirksomheden Green Mind har en ambition om en grønnere og mere bæredygtig verden. Bio-Symbiosen sætter retning for individuelle og fælles handlinger på tværs af offentlige og private aktører.

Nyhed

Det gode børneliv er en investering: Memox, Den Sociale Investeringsfond og Vejle Kommune samarbejder om børns trivsel og udvikling

Den socialfaglige virksomhed Memox tilbyder rådgivning, støtte og vejledning til familier i udsatte situationer. Virksomheden har indgået et samarbejde med Vejle Kommune og Den Sociale Investeringsfond om en social effektinvestering, der skal hjælpe børn og familier, som har brug for ekstra støtte i hverdagen.

Nyhed

Lidl, Slagelse Kommune og Plant et Træ har sammen opført en skov på 20.000 træer: ”Biodiversitet er godt købmandskab”

For hver ny butik, Lidl åbner, planter de 1.000 nye træer. Samarbejdet om træplantning sker med Plant et Træ, og et konkret eksempel er Bi-skoven syd for Skælskør i Slagelse Kommune. Her står nemlig 7,5 hektar skov – alt sammen for at fremme biodiversiteten og give tilbage til den planet, Lidl lever af at sælge råvarer fra.

Nyhed

Mest klima for pengene: Aarhus Kommune får overblik over klimaaftryk i samarbejde med Konsido

Aarhus Kommune samarbejder tæt med virksomheden Konsido om forbrugsadfærd i forhold til kommunens klimaaftryk. Formålet med partnerskabet er at kickstarte et klimaparadigme, hvor data om kommunens klimaaftryk omsættes til konkrete indsatser og skaber lokalt ejerskab.

Nyhed

OSCAR-projektet vil styrke fremtidens sundhedsvæsen med bedre brug af sundhedsdata

En række private virksomheder og offentlige organisationer samarbejder i et innovationspartnerskab, OSCAR-projektet, om bedre brug af sundhedsdata til gavn for patienterne. Formålet er at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Det skal bl.a. ske gennem innovative prismodeller for nye lægemidler, mere præcisionsmedicin og datagenbrug i forskning. Dansk Erhverv har interviewet tre af parterne: Roche Pharmaceuticals, DataFair og Rigshospitalet.

Nyhed

KFUK’s Sociale Arbejde og Esbjerg Kommune hjælper socialt udsatte ved at etablere Reden i Esbjerg

I samarbejde med Esbjerg Kommune har KFUK’s Sociale Arbejde etableret Reden Esbjerg. Reden Esbjerg støtter socialt udsatte ved at give et trygt rum og værested, og samarbejdet mellem KFUK’s Sociale Arbejde og Esbjerg Kommune har været præget af gensidig vilje, mod på at tænke nyt og kreativitet.

Nyhed

Samarbejde om udbud optimerer ressourcer og fremmer bæredygtighed i Region Sjælland

Region Sjælland har i samarbejde med virksomheden FORTEM gennemført et udbud af et Klimapartnerskab, fordi regionen havde brug for flere og mere effektive indsatser og en dynamisk rådgiver til at levere ekspertviden i deres Klimasekretariat. Samarbejdet med FORTEM har resulteret i et udbud, der har optimeret regionens ressourcer, konsolideret regionens konsulentforbrug i ét partnerskab og forbedret beslutningsoplæg til politikerne.

Nyhed

”Den gode relation og ærlige dialog er vejen frem”. I Hjørring Kommune giver samarbejdet med CEKURA tryghed og kernevelfærd for borgerne

Virksomheden CEKURA leverer vagtcentralservice til nødopkald for borgerne i Hjørring Kommune. Samarbejdet betyder, at CEKURA modtager, monitorerer og sorterer opkald fra borgerne døgnet rundt og sørger for at informere kommunens personale, hvis borgeren har brug for hjælp, som derefter besøger dem. Samarbejdet er funderet på den gode relation, ærlige dialog og fælles mål om at frigive tid og ressourcer til pleje og omsorg for borgerne.

Nyhed

Mobile og fleksible bygninger til Skovskolen på Djursland skaber bæredygtige og gode undervisningsmiljøer

Virksomheden Mobilhouse leverer fleksible, modulopbyggede bygninger, der samtidig er svanemærkede og kan genbruges. Den mulighed har Københavns Universitet gjort brug af på Djursland, da der skulle etableres en ny professionsuddannelse på Skovskolen i et grønt og naturskønt miljø.

På agendaen

Botilbuddet Åse Marie: Samarbejde skaber særlig kontakt for de udsatte

Den tredje onsdag i hver måned kører to medarbejdere fra Køge Kommune til Botilbuddet Åse Marie. Her yder de borgerservice til voksne med sindslidelser og aktivt misbrug. Besøgene på botilbuddet betyder, at borgerne mødes i trygge omgivelser med pædagogiske kompetencer til stede.