Spring til indhold

Opdateret overblik: Hvad betyder alle forkortelserne inden for bæredygtighed og rapportering?

28. juli 2026

Der er sket meget på bæredygtighedsrapporteringsområdet de seneste år:  Direktiver er blevet rullet ud, sat på pause, blevet udskudt og senere blevet rullet tilbage.  Få derfor her en opdateret oversigt over de vigtigste forkortelser og begreber på området.  

Tilbage i 2023 udgav vi i Dansk Erhverv et overblik over de mest anvendte forkortelser inden for bæredygtighed og bæredygtighedsrapportering. Siden da er der sket meget: Som led i en større europæisk forenklingsdagsorden er flere  EU’s Omnibus-pakker blevet udrullet - regler er forenklet og tærskelværdier er hævet.  Samtidig er nye regler og begreber kommet til. Derfor opdaterer vi her oversigten, så du hurtigt kan få overblik over de vigtigste forkortelser og begreber inden for bæredygtighedsområdet.  

28. juli 2026

 

 

Forkortelse

Hvad betyder det?

Hvad er det?

Business Ethics

 


Business ethics, eller etisk forretningsdrift, er virksomheders etiske forpligtelser og formuleringen af virksomhedernes interne etiske normer eller regler.

CBAM

EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism

CBAM er EU’s nye regelsæt, der stiller krav til virksomheder, som importerer udvalgte CO₂‑tunge varer fra lande uden for EU. Få et overblik over det omfattende regelsæt og få rådgivning om de rapporterings-, dokumentations- og complianceforpligtelser som kommer med regelsættet.

CO2e

CO2-ækvivalenter / kuldioxidækvivalenter

En samlet standardmåleenhed, der gør det muligt at sammenligne den samlede klimapåvirkning fra forskellige drivhusgasser.

CSR

Corporate Social Responsibility

Virksomheders arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar (øget tendens til at ”ESG” bruges som synonym for ”CSR”).

CSDDD/CS3D

Corporate Sustainability Due Diligence Directive

Et EU-direktiv, som introducerer lovpligtig ikke-finansiel due diligence på miljø- og menneskerettighedsområdetEfter Omnibusaftalen er virksomheder med mere end 5.000 ansatte (FTE) og 1,5 mia. EUR i nettoomsætning omfattet af CS3D.

CSRD

Corporate Sustainability Reporting Directive

 

 

 

Direktiv om bæredygtighedsrapportering, som stiller krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Efter Omnibusaftalen er virksomheder mere end 1.000 ansatte (FTE) og 450 mio. EUR i nettoomsætning, omfattet af CSRD og dermed krav om bæredygtighedsrapportering. 

DPP

Digital Product Passport 

Det digitale produktpas er en standardiseret digital løsning, der skal følge et produkt gennem hele dets leve- og forbrugstid. Passet vil gøre det muligt at få adgang til oplysninger om et produkts miljø- og materialemæssige egenskaber.

Dobbelt Væsentligheds analyse (DMA)

Dobbelt væsentlighedsanalyse /Double Materiality Assessment (DMA). 

En dobbelt væsentligheds vurdering er grundlaget for en virksomheds ESG-rapport under CSRD. Det er en vurdering som dækker over to perspektiver: Kortlægning af din virksomheds indvirkninger på omverden, og kortlægning af de bæredygtige risici og muligheder, der kan have økonomiske konsekvenser for din virksomhed.

Due Dilligence

Ikke-finansiel due diligence

Due diligence er de processer, som virksomheder skal have på plads, for at adressere negative påvirkninger af miljø, klima, menneskerettigheder og antikorruption.

ECGT

Empowering Consumers for the green transition

ECGT er et direktiv, som forbyder vildledende grøn markedsføring, herunder brugen af ikke-certificerede bæredygtighedsmærker og vage generiske udsagn som "klimaneutral" eller "miljøvenlig" uden solid dokumentation

EFRAG

European Financial Reporting Advisory Group

EFRAG er en privat organisation, der yder teknisk rådgivning til EU-Kommissionen om rapporteringsstandarder.

ESG

Environment, Social, Governance

E = Klima/miljø
S = Sociale forhold og
G = Selskabsledelse.
ESG-data er ikke-finansielle data om bæredygtighed, som ofte bliver anvendt af investorer og generelt i den finansielle sektor som synonym med CSR.

ESPR

Ecodesign for Sustainable Products regulation / Ecodesign-forordningen

Ecodesign-forordningen er EU's rammelovgivning for bæredygtige produkter. Den stiller krav om miljøvenligt design, holdbarhed, genanvendelse samt et digitalt produktpas.

ESRS

European Sustainability Reporting Standards

Sæt af standarder vedrørende miljø og sociale forhold samt selskabsledelse, som virksomheder skal rapportere om jf. CSRD. Efter Omnibusaftalen er kravene i ESRS forenklet og forkortet.

 

EU Green Deal

EU's grønne pagt

EU Green Deal er EU's overordnede vækststrategi. Målet er at omstille Europas økonomi, så EU bliver det første klimaneutrale kontinent i verden inden 2050. Få et overblik over eksisterende og kommende EU-regulering under EU Green Deal.

EUDR

Skovrydningsforordningen/ EU Deforesting Regulation

EUDR blev vedtaget i 2023 og er en skovrydningsforordning. Formålet med EUDR er at sikre, at varer, der bidrager til ulovlig skovrydning eller skovforringelse, ikke bliver solgt på det europæiske marked. Forordningen finder anvendelse 30 dec. 2026 for store og mellemstore virksomheder og 30. Juni 2027 for små og mikrovirksomheder. 
EU har fremlagt en forenklingspakke til skovrydningsforordningen

EU-taksonomi

Taksonomi-forordningen

Teknisk klassificeringssystem, der definerer hvilke af en virksomheds økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige.
I øjeblikket er den første forenklingsrunde af EU-taksonomien blevet gennemført.

FLR

Forced Labour Regulation

Forordning, der forbyder produkter fremstillet ved tvangsarbejde.
Kommissionen har nyligt udgivet nye retningslinjer ifm. FLR.

GCD

Green Claims Directive

Et EU-initiativ, der skal stoppe vildledende grøn markedsføring. Det tvinger virksomheder til at dokumentere og bevise alle miljømæssige påstande.

GHG Protokollen

Greenhouse Gas-protokollen

GHG-protokollen er en internationalt anerkendt standard for virksomheders opgørelse af CO2-udledning. GHG-protokollen anbefales bl.a.af EU-kommissionen, til at opgøre klimaaftryk i virksomheders værdikæder (Scope 1, 2 og 3).

GRI

Global Reporting Initiative

FN-initiativ og en anerkendt international ramme for rapportering om bæredygtighed.

ISSB

International Sustainability Standards Board

Udarbejder globale standarder for bæredygtighedsrapportering.

LCA

Life cycle assessment / livscyklusvurdering

LCA er en internationalt anerkendt metode til at beregne og vurdere den samlede miljømæssige og klimamæssige påvirkning af et produkt, en service eller en bygning.

MiFID

Markets in Financial Instruments Directive

Direktiv om markeder for finansielle instrumenter og omfatter krav til handel med finansielle instrumenter i EU.

MNE Guidelines

OECD Guidelines for Multinational Enterprises

OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er anbefalinger fra regeringer til virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd, herunder due diligence

NFRD

Non-Financial Reporting Directive

Det forhenværende direktiv om bæredygtighedsrapportering, som nu er blevet erstattet af CSRD.
I dansk lovgivning er NFRD implementeret jf. § 99 a. Visse virksomheder, som ikke er omfattet af CSRD, skal stadig rapportere efter § 99 a.

OECD RBC

Organisation for Economic Co-operation and Development’s Responsible Business Conduct

I OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder defineres bl.a. Responsible Business Conduct – ansvarlig virksomhedsadfærd

Omnibus

 

EU-lovpakke, der har til formål at samle og forenkle eksisterende regler mhp. at formindske administrative byrder.

Særligt relevant er Omnibuspakke 1, som har til formål at forenkle virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det betyder blandt andet at færre virksomheder nu er underlagt hhv. CSRD og CS3D og at kravene heri skal simplificeres. 

PPWR

Packaging and Packaging waste regulation / Emballageforordningen

Forordningen erstatter store dele af den eksisterende emballagelovgivning og indfører nye krav til virksomheder, der producerer, importerer eller sælger produkter med emballage i EU.

 

SBTi

Science Based Targets initiative

Non-profit initiativ som skal sikre at virksomheders klimamål stemmer overens med indfrielsen af målsætningerne i Paris-aftalen.

Scope 1,2 og 3

 

Scope 1, 2 og 3 er standarder fra GHG-protokollen, der bruges til klimaregnskaber og inddeler en virksomheds drivhusgasudledninger i tre kategorier. De dækker henholdsvis direkte udledninger fra egen drift, indirekte udledninger fra energiforbrug og øvrige indirekte udledninger i værdikæden.

SFDR

 

Sustainable Finance Disclosure Regulation/ Disclosure-forordningen

EU-regler om finansielle rådgiveres oplysningsforpligtelser om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) i investerings- og rådgivningsprocesser.

UNGC

United Nations Global Compact

Frivilligt initiativ for virksomheder, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar

UNGP

United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights

FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og er FNs forventninger til stater og virksomheder om arbejdet med menneskerettigheder

VS
(Tidligere VSME)

Voluntary Sustainability Reporting Standard (for non-listed SMEs).
Frivillige bæredygtighedsstandarder.

Standarden skal gøre ESG-arbejdet lettere for SMV’er, der ikke er omfattet af CSRD.
Standarden skal også fungere som en såkaldt Value Chain Cap -  et loft over, hvilke bæredygtighedsoplysninger større virksomheder som udgangspunkt kan efterspørge fra virksomheder i værdikæden, der ikke selv er omfattet af CSRD.

 

Kontakt

CSR

Ellen Marie Friis Johansen

Souschef, CSR-chef

CSR

Sofie Dahl Relster

Studentermedhjælper