; ;
Gemt

Virksomheder skal forberede sig på hårdt Brexit

Brexit står for døren. Dansk Erhverv anbefaler, at man forbereder sig på et no-deal-scenarie.

Nyhed

DANSK ERHVERV | HANDEL - 29. JANUAR 2019

Det lykkedes ikke den britiske regering at få flertal for Brexitaftalen i Underhuset i januar. Den efterfølgende ”plan B”, som May skulle fremsætte senest tre arbejdsdage senere bestod primært i mere af det samme – altså en fastholdelse af den aftale som ikke kunne samle et flertal i hendes eget parlament, men nogle ændringer som det er vanskeligt at se EU godtage.

Store konsekvenser for danske virksomheder
Dermed er forholdet mellem EU og Storbritannien helt uafklaret, og det kan få store konsekvenser for Danmark og danske virksomheder.

Formelt skal UK udtræde af EU allerede 29. marts og medmindre der indgås en aftale bliver det uden aftaler for forholdet mellem UK og EU – altså ”no-deal”. Ingen aftale betyder, at der sættes væsentligt barrierer op for handelen mellem Danmark og Storbritannien. Det vil gå ud over dansk eksport til Storbritannien og koste dansk vækst og arbejdspladser. Udenrigsministeriet anslår, at no-deal kan koste danske virksomheder 24 mia. kroner i tabte indtægter og nedgang i BNP på 1,2 procent årligt.

Udskydelse til juli?
En udsættelse af Brexit er i princippet muligt – men realistisk set kun i en kortere periode (til juli antageligvis) og kun i det omfang, at briterne har fremlagt en realistisk vej frem og ikke fortsat hænger fast i det politiske dødvande. Det har medlemsstaterne meldt ud på forhånd.

Hvad er problemet?
Der er flere problematiske forhold som står i vejen for en aftale. Vigtigst af disse er den såkaldte bagstopper (backstoppet) for Nordirland.

Når UK forlader EU, skal der være en grænse mellem det, der er inde i det indre marked, og det, der er udenfor. Det skyldes både told, standarder og alle de regler, der gælder for det indre marked. Alt andet ville undergrave det indre marked integritet og grundlæggende åbne en bagdør for vares adgang til det indre marked, hvilket er helt uacceptabelt for EU-landende. Problemet er, at de tre løsningsmuligheder alle er uspiselige i britisk indenrigspolitik:

  1. Grænsen kan ikke ligge mellem Irland og Nordirland på grund af den tidligere voldelige konflikt i området;
  2. Den kan ikke ligge i det Irske hav, da det ville opsplitte Nordirland fra UK, og aldrig vil blive accepteret at May’s parlamentariske grundlag, Democratic Unionist Party (DUP);
  3. Det sidste alternativ er, at hele UK permanent bliver i toldunionen og overholder de indre markedsregler i det, der minder om en norsk model, hvilket også er kontroversielt.

Britisk indenrigspolitik blokerer for løsninger
Vi står altså i en situation, hvor britisk indenrigspolitik blokerer for enhver løsning, der er acceptabel for EU. Briterne har indtil videre ikke villet vælge mellem disse og derfor er situationen fastlåst. 

Det skaber en berettiget frygt hos EU og særligt Irland for, at briterne vil træde ud af EU uden aftale og at der dermed skal laves en hård grænse mellem Irland og Nordirland. For at sikre fredsaftalen i området (Langfredagsaftalen/Good Friday Agreement) er der derfor i den afviste aftale indsat en klausul (bagstopperen) om at hele Storbritannien bliver i EU’s toldunion og delvist i det indre marked, indtil andet er aftalt. Sådan undgås det, at der introduceres en hård grænse, som ville være i strid med fredsaftalen.

Plan B
Theresa May har som plan B lovet af genbesøge alle muligheder og vende tilbage til EU’s forhandlere for at få en opblødning i bagstopperen. Det er der dog ikke noget tegn på at EU vil efterkomme, selvom de prøver at komme May i møde ved at lægge vægt på, at der er tale om en forsikring der kun skal træde i kraft hvis alle andre forsøg på en aftale bryder sammen.

Det komplicerer yderligere situationen, at de 230 stemmer, som May skal hente for at få et flertal for aftalen, stemte imod af en stribe forskellige grunde og at der derfor ikke er nogen nem måde at hente de stemmer på – grundende til at stemme imod er gensidigt modstridende.

Situationen er altså ret alvorlig og der er fortsat overhængende fare for, at UK forlader EU-samarbejdet helt uden aftale. Et no-deal-brexit er det værst tænkelige, så alle sten bør vendes for at finde en vej frem, så vi ikke ender i den situation.

Dansk Erhvervs anbefaling
Men som situationen er nu anbefaler Dansk Erhverv fortsat, at danske virksomheder forbereder sig på et hårdt ”no-deal” Brexit.

For yderligere information se Dansk Erhvervs Brexittjekliste og Erhvervsministeriets brexittjekliste